mboost-dp1

Atari, Inc.

Atari skal bruges til IoT-enheder

-

Navnet ‘Atari’ får måske tankerne hen på konsolspil fra de gode gamle dage. Men i fremtiden bliver der udviklet enheder med Atari-navnet til Internet of Things-markedet (IoT). Det sker, efter Atari har underskrevet en aftale med netværksselskabet SigFox.

De nye enheder fra SigFox/Atari skulle blive ‘meget enkle’ og samtidigt ‘meget avancerede’. Produktionen begynder i år.

Tanken er, at enhederne skal gøre brug af SigFoxs globale netværk til kommunikation i stedet for at gøre brug af forskellige lokale netværksudbydere.

Der bliver følgende overordnede kategorier af IoT-Atari-enheder:

Hjemmet, kæledyr, livsstil og sikkerhed.

SigFox bruges på flere end syv millioner IoT-enheder fordelt på 18 lande.





Gå til bund
Gravatar #1 - Dali_lb
1. jun. 2016 11:37
"Arati har underskrevet en aftale"

Gravatar #2 - modgaard
1. jun. 2016 11:40
#1 Tak, hermed rettet.
Gravatar #3 - Meremad
1. jun. 2016 12:38
Er der nogle, der kan forklare helt præcist, hvad Internet of Things er? Jeg har forsøgt at forstå wiki-siden, men jeg forstår det sgu ikke helt.
Skal det bare forstås som en betegnelse for alle elektroniske apperater, som er opkoblet til nettet?
Gravatar #4 - demolition
1. jun. 2016 13:12
Meremad (3) skrev:
Skal det bare forstås som en betegnelse for alle elektroniske apperater, som er opkoblet til nettet?

Ja, det er når enheder som normalt ikke anses for at være computere, kommer på nettet og bliver integreret i en større sammenhæng. Det kan være dit køleskab, radiatortermostater, dørlåse osv. Den simple løsning er at du blot kan tilgå enhederne og aflæse/ændre på dem over nettet. Den mere avancerede løsning kan bruge dem til at lave automatiske styringer. Tanken er at dimserne på sigt kan blive integreret i et fuldautomatisk system.

Hvis du f.eks. sætter dig ind i din selvkørende bil og beder dem om at køre til sommerhuset, så bliver der automatisk tændt for varmen/AC så der er tilpas når du når frem, og hoveddøren og alarmen er automatisk låst op når du er nået frem. På turen kan du beslutte hvad du har lyst til at spise når du når frem og da køleskabet har overblik over dets indhold så kan systemet automatisk bestille det du mangler (som måske kan være leveret med drone allerede inden du er nået frem).

IoT er lige nu et buzzword, så producenterne smækker navnet på alle dimser der på en eller anden måde kan snakke med andre dimser, selv om det sjældent giver synderligt meget ekstra værdi.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login