mboost-dp1

ARM

ARM fremviser planer for ny topmodel SoC

- Via Hot Hardware -

ARM leverer i dag den suverænt mest udbredte processor og GPU-arkitektur, som anvendes i smartphones og tablets i dag. I 2016 vil de forbedre deres nuværende modeller med lanceringen af en række nye teknologier.

Der er tale om store forbedringer på både CPU og GPU-delen, hvor processoren, Cortex-A72, vil være op til 3,5 gange hurtigere sammenlignet med Cortex-A15 og 1,9 gange hurtigere end deres nye Cortex-A57, der først er ved at udkomme i disse dage.

Hastighedsforbedringen sker ved samme energiforbrug som forgængerne, hvilket især opnås ved at skifte til en mindre produktionsproces på 16/14 nm mod nu 28 nm.

Den kommende SoC anvender big.LITTLE-princippet ligesom flere chips gør det i dag. Det betyder, at den ud over fire højt ydende kerner også har fire mindre, der anvendes til mindre krævende opgaver, hvilket holder energiforbruget nede.

På GPU-siden vil den nye chip komme med Mali-T880 GPU’en, der sammenlignet med Mali-T760 er 1,8 gange hurtigere. Det hele forbindes af en ny North Bridge, CoreLink CCI-500, der har dobbelt så stor båndbredde som sin forgænger CCI-400. CCI-500 vil blandt andet gør det muligt, at optage 4k-video ved 120 billeder i sekundet.





Gå til bund
Gravatar #1 - Nize
5. feb. 2015 20:50
Det er utroligt hvad kræfter der kan være på en server på størrelse med et kreditkort.

Fascineres du af det, så tjek labs.online.net - hvor der laves cloud ala AWS/Azure/GoogleCompute - men på fysiske servere med sådanne SOC's - og så storage bagved. De har 920 servere pr. rack på den måde på under 2 KW strøm.
Gravatar #2 - toLucky
6. feb. 2015 08:15
//OffTopic
Min støvsuger bruger 1.8KW (eller det står der på den)

//OnTopic
Servere, jo tak, men hvad med ren ydelse? - Ikke Flop/W eller Flop/kr, som sikkert er super.

Misforstå ikke, jeg er stor fan af SoC og kreditkort størrelse computere som fx Pi´s, men når alt kommer til alt, ender jeg alligevel med at stå og skulle vælge mellem 10 SoC maskiner som jeg normalt skal skrive SW til før det virker eller bruge ca 2000-2500 på en brugt bærbar med en i7, som mere eller mindre klare ærterne - out of the box
Gravatar #3 - CBM
6. feb. 2015 09:03
#2
kommer an på formålet, mange Pi projekter ville være upraktiske (og dyre) at lave med en laptop.

Samme kan siges om NUC maskiner.

Generelt er der mange situationer hvor en laptop rent fysisk er for stor :)
Gravatar #4 - TheAvatar
6. feb. 2015 18:27
Ja vi er begyndt at bruge NUC'er som PBX, wireless controller osv., der er de sgu bare fantastiske. Performancemæssigt er de sgu ret godt med, og både prismæssigt og brugsmæssigt, så er de sgu noget smartere at have stående end en brugt bærbar (selvom den bærbare har indbygget UPS)
Gravatar #5 - dingeling
7. feb. 2015 09:24
Det er dejligt at se, at ARM SoC´erne bliver hurtigere og hurtigere. ARM er jo begyndt at blive en seriøs konkurrent på nogle punkter (ud over smart telefon markedet) til x86/amd64 arkitekturerne.

Bare se på den nye Rasp Pi 2, som har fået så godt hardware, at Microsoft er begyndt at lave en speciel Win10 version netop til Rasp Pi´en

Et andet eksempel på at ARM for alvor er begyndt at komme ind i serversrummet kan også ses her , hvor HP's Moonshot servere er begyndt at komme med 64bit ARM cpu´er.
Gravatar #6 - Slettet Bruger [146087888]
7. feb. 2015 09:33
dingeling (5) skrev:
Bare se på den nye Rasp Pi 2, som har fået så godt hardware, at Microsoft er begyndt at lave en speciel Win10 version netop til Rasp Pi´en


Ved ikke om det er et godt eksempel, selvom CPU'en i RPi2 er bedre end den i RPi1, så er den vist stadig ganske low-end CPU både i ARM regi og generelt.

Desuden, så er W10 vist ikke så speciel til RPi igen. Det er en ARM udgave af deres Windows IoT som allerede findes til flere Intel enheder. Jeg vil samtidig tro at det er lettere at compile Windows IoT til ARM end det var med Windows RT og nu hvor Windows RT blev en mulighed, så tror jeg det er ganske problemfrit at lave Windows IoT til ARM.

Samtidig, så skal vi også huske at Windows NT kernen og .NET Framework begge findes på både RT og Windows Phone 8.1, som begge er til ARM.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login