mboost-dp1

Pixabay

Apples iOS 13-opdatering afslører Facebooks Bluetooth-tracking

- Via TechCrunch -

Facebook bruger Bluetooth til at se, hvem der er i nærheden af dig, afslører Apples nyeste iOS-version.

Apple frigiver iOS 13 i dag – en dag før iPhone 11 Pro-modellerne kan købes.

Med denne opdatering er selskabet med til at afsløre nogle af de avancerede metoder, som Facebook og andre lignende selskaber bruger til at hente data om personer, som de kan bruge til målrettede reklamer. 

En bruger på Twitter opdagede eksempelvis, at iOS 13 advarede ham om, at Facebook-appen på iOS gerne ville have adgang enhedens Bluetooth-forbindelse.

Med Bluetooth- og wifi-data er det muligt for Facebook at bekræfte brugeres placering mere præcist, og de kan også bekræfte, at brugere har været i nærheden af hinanden. Sammen med data om, hvor de er, er det muligt at udregne personernes forhold til hinanden.

Facebook siger, at de ikke bruger Bluetooth- og wifi-data, hvis brugeren har slået location-tracking fra. Dele af Facebooks tjenester – som Facbook Dating – kræver dog, at man slår location-tracking til.

Google har med Android 10 også introduceret nye funktioner, der blandt andet gør det muligt at slå placerings-tracking fra, når en app ikke er aktiv.

Læs også Android 10 er nu ude: Her er de nye funktioner.





Gå til bund
Gravatar #1 - EmilKampp
19. sep. 2019 11:54
Godt jeg ikke bruger FB fra mobilen længere. Eller FB særlig meget i det hele taget.
Gravatar #2 - Ni
19. sep. 2019 12:56
Hvorfor i alverden har FB adgang til BT og wifi navne på IOS uden at brugeren har givet lov?
Gravatar #3 - Qw_freak
19. sep. 2019 13:55
Ni (2) skrev:
Hvorfor i alverden har FB adgang til BT og wifi navne på IOS uden at brugeren har givet lov?

Det kunne jeg også godt tænke mig at vide!!
Gravatar #4 - linos
20. sep. 2019 05:55
Jeg kan simpelthen ikke fordrage hvor meget alle de større virksomheder lytter med, og hvor meget de indsamler om folk!
Jeg kan ikke vente til den dag jeg kan bruge en smartphone uden OS'et i sig selv er spyware!

Hvad Facebook specifikt angår; da jeg havde min Samsung Galaxy S7, kunne jeg ikke fjerne FB-appen, jeg kunne kun fjerne opdateringer fra den, og "disable" den - men selv når jeg gjorde det, kørte der er FB process i baggrunden. Jeg kan ikke huske om jeg fandt en måde at stoppe den permanent.

Hvad adgang til hardware uden tilladelse angår; jeg læste for nogen tid siden, at det skulle være *relativt* nemt at omgå systemerne der kræver at du giver tilladelse, ikke alene på OS-basis, men også i browsere.
Gravatar #5 - Codes
20. sep. 2019 05:57
Man får den advarsel for næsten alle apps. Så at facebook også gør det, er vel ligegyldigt?
Gravatar #6 - Danininodk
20. sep. 2019 06:47
Codes (5) skrev:
Man får den advarsel for næsten alle apps. Så at facebook også gør det, er vel ligegyldigt?


Tænker faktisk det er omvendt. Det er faktisk ikke særligt betryggende at næsten alle apps gerne vil benytte Bluetooth. Medmindre den skal bruge det til at connecte til en anden dims er der ingen der burde have adgang til bluetooth eller min wifi liste for den sags skyld
Gravatar #7 - CBM
23. sep. 2019 06:23
det bekræfter blot min påstand om at man overvåges uanset hvilket device man bruger
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login