mboost-dp1

Apple Inc.

Apple står for 40 procent af profitten i Silicon Valley

- , indsendt af NeoNmaN

En undersøgelse af indtjeningen hos tech-selskaber i Silicon Valley viser, at Apple sidste år stod for 40 procent af indtjeningen.

I runde tal er det 53,7 milliarder dollars i indtjening ud af en samlet indtjening på 133 milliarder dollars.

De 53,7 milliarder blev tjent gennem omsætningen på 234 milliarder dollars – igen det største i Silicon Valley med Alphabet (Google) på andenpladsen med en omsætning på 74 milliarder dollars.

Analytikere forventer, at selskabets profit og omsætning enten vil falde lidt eller i bedste fald holde sig på nuværende niveau i 2016 – især på grund af faldende salg af iPhones.





Gå til bund
Gravatar #1 - Bastardo
26. apr. 2016 12:41
Det er helt utroligt mange penge. Det placerer dem lige mellem Finland og Irland som det 43. mest omsættende land i verden.
Gravatar #2 - arne_v
26. apr. 2016 18:34
#1

Ja - hvis man vil sammenligne et firmas omsætning med et lands BNP.

Hvilket er lidt tvivlsomt da BNP ikke er salg men tilført værdi (værdien af råvarer er fratrukket).
Gravatar #3 - Bastardo
28. apr. 2016 07:06
#2
Nu ikke ødelægge en god sammenligning.
Kommentaren var egentlig ment som kommentar til at det er virkelig mange penge, måske for mange penge. Jeg kan godt forestille mig det kan have negative konsekvenser i forhold til aktionærers forventninger fx.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login