mboost-dp1

Apple

Apple siges at udgive ny iPhone SE i 2020

- Via Nikkei -

Den billigere iPhone SE kan være på vej til at få en efterfølger fra Apple til foråret.

Apple gør efter sigende klar til at udgive deres første ‘mid-range’-telefon siden iPhone SE fra 2016.

Med denne nye iPhone SE håber de at vinde noget af markedet tilbage i lande som Kina og Indien, hvor dyre telefoner ikke er lige så populære.

Ligesom den første iPhone SE lignede en iPhone 5S til forveksling, vil den nye SE-model være baseret på iPhone 8 fra 2017, der havde en mindre 4,7 tommers skærm.

Denne nye SE-model vil samtidig have en LCD-skærm og mange af de samme indre dele som dette års iPhone-modeller.

Alt dette passer godt sammen med meldinger fra tidligere i år fra Economic Daily News.

Denne nye iPhone SE skulle efter planen blive lanceret i foråret 2020 og ikke sammen med næste års topmodeller fra Apple, der typisk lanceres i efteråret.

Læs også Nye detaljer om iPhone 11: Apple fokuserer på kameraerne.





Gå til bund
Gravatar #1 - EmilKampp
6. sep. 2019 05:20
Fedt man! Så ville jeg overveje en iphone igen. Specielt, hvis den holder 5S designet med skarpe kanter, så man kan holde ordenligt fast i sin telefon. Hele det her "afrundede hjørner" design som mange telefoner har virker ikke for mig.
Gravatar #2 - fursund
6. sep. 2019 06:55
Hvis bare nogen ville lave en tlf. på størrelse med en 5S
Jeg har stadig min 5s på femte år tror jeg (to batteriskift senere)...
Jeg gider ikke rigtig de der gigantiske telefoner i lommen.

Gravatar #3 - Newzbruger
6. sep. 2019 11:29
@Emilkampp det bliver nok designet fra 7 & 8 med de runde former.
Jeg håber dog, at jeg tager fejl. Er enig med dig om, at de skarpe kanter er at foretrække. Æstetik, men samtidig også praktisk.
Har aldrig været bange for at tabe min telefon. Den ligger så godt i hånden!

@fursund
tror desværre at tiden for 4" telefoner ala Iphone 5 er forbi. Desværre.
Der findes i dag ikke nogle alternativer - alle producenter inkluderet.
Sony har deres Compact serie. Men de er for mit vedkommende ikke rigtig et alternativ.
Tror den rygtede telefon bliver en størrelse som ligger tæt på Iphone 7 & 8 - som de måske genbruger designet på, med andet indmad i. Som de gjorde med SE.

@fursund Har du overvejet at skifte til iphone SE? Den kan ofte fåes billigt brugt - faktisk helt vanvittigt billigt i forhold til værdien af hvad du får for pengene.
Jeg har selv haft 5S. Og har det på samme måde som dig.
Har ikke behov for en større telefon så undgik de nyere modeller fra alle producenter indtil SE kom.

Jeg kan kun anbefale SE. Selvom den har et par år på bagen, så kører den stadig som smurt. Særligt på IOS 11, men IOS 12 er den stadig medgørlig.
Skiftet fra 5S til SE er større en man umiddelbart skulle tro.
For at give en sammenligning så føles SE som en 5S på speed. Nærmest en fordobling af hastigheden. Du oplever aldrig "lag" som man gør på 5S.
Kort sagt: en 5S som aldrig lagger - med et bedre bagkamera og bedre batteri.
Kan kun anbefale SE. Det er pund for pund mit bedste elektronik køb.
Har også haft en 7'er, men skiftede tilbage til SE.


Gravatar #4 - CBM
6. sep. 2019 11:32
Newzbruger (3) skrev:

@fursund
tror desværre at tiden for 4" telefoner ala Iphone 5 er forbi. Desværre.
Der findes i dag ikke nogle alternativer - alle producenter inkluderet.
Sony har deres Compact serie. Men de er for mit vedkommende ikke rigtig et alternativ.


der er rigeligt med android alternativer

https://www.91mobiles.com/list-of-phones/4-inch-an...
Gravatar #5 - Newzbruger
7. sep. 2019 11:18
@CBM
Tak for linket. Jeg skulle havde været mere specifik. Det er rigtigt at der findes en masse 4" telefoner. Især hvis man retter blikket mod mindre kendte mærker. Dog har de det tilfældes, at alle sammen er low til mid end telefoner.
Der er ikke et reelt alternativ til iPhone SE.
Samsung havde på et tidspunkt lavet en Galaxy Mini. Den var af ringe kvalitet og ikke toppen af proppen ligesom deres Top serie (Galaxy S).
Sony har jeg også skrevet har deres compact serie.
Der er et stort marked for os der foretrækker en en hånds telefon, selvom market generelt har set en tendens til større og større telefoner.
Gravatar #6 - Newzbruger
7. sep. 2019 11:22
Der er et stort marked for os der foretrækker én en hånds telefon, men stadig vil have det nyeste og bedste specifikationer. Og ikke vil nøjes.

Men hvis du måske har set en mindre telefon som opfylder de kriterier. Så kom endelig med et forslag. Jeg har nemlig søgt nettet tyndt efter et alternativ.
Samsung galaxy s10e er dog ret fin vil jeg sige.
Gravatar #7 - nwinther
9. sep. 2019 10:03
Interessant - især hvis den er til at betale. Personligt synes jeg de seneste generationer af især iphones, har været "underwhelming".

Konen ville have en ny iPhone. Hun havde en noget bedaget 6'er, som blev ret varm ind imellem. Vi købte hende en XR, og jeg tror både hun og jeg var ret lidt imponeret over forskellen på de to telefoner. Alt hun skulle bruge var som det skulle være, men udover det prestige-mættende i at have en ny, dyr telefon, kunne vi lige så godt have købt en ny 6S eller en 7'er eller en 8'er.

Så det ville give fint mening at lave en ny "SE"'er til små penge men med lettere opdateret teknologi, uden at skulle have 7 kameraer og hvad der nu ellers er den eneste reelle forskel på telefoner i dag og for 4 år siden.
Gravatar #8 - CBM
10. sep. 2019 06:25
#6: ah ok.

https://www.androidauthority.com/best-small-androi...

android authority har Samsung galaxy s10e på ovenstående liste

men du har ret i at det er en niche der er ved at forsvinde og det er synd.
Jeg er tilhænger af at der skal være telefon modeller til alle behov og ønsker.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login