mboost-dp1

Apple Inc.

Apple sælger mere end Microsoft – forudsigelser for 2017

- Via Hot Hardware -

Research-selskabet Gartner kommer med deres bud på, hvad 2017 vil betyde af salg for selskaber som Apple og Microsoft.

Her vurderes – eller gættes – at der for første gang i dette århundrede kommer til at blive solgt flere Apple-enheder end Windows-baserede enheder. Dette forhold skulle fortsætte med at blive mere markant de næste tre år.

Argumentationen bag dette er, at PC-salget er stagnerende. Det er et marked, hvor Microsoft sælger flest af dets enheder. Til gengæld har selskabet ikke haft held med smartphone-markedet, hvor Apple står stærk rent profitmæssigt.

Samtidigt er satsningen hos Microsoft på at blive mere cloud- og service-baseret frem for at have fokus på hardware, skriver Hothardware.





Gå til bund
Gravatar #1 - timeless
9. jan. 2017 13:09
Det lyder meget spændende.
Glæder mig til at se om det holder stik, og om det kommer til at gå sådan de næste par år.

Grunden til det er jo nok også kun pga. iPhones. Det er jo deres store hit, og jeg læste at 70% af deres overskud og omsætning kommer derfra.
Analytikere siger også at den nye iPhone bliver deres største hit nogensinde, hvorefter salget af iPhones vil falde meget herefter. Hvis det er sandt, betyder det jo så at Microsoft muligvis kan få tronen tilbage, som dem der sælger flest enheder med deres eget styresystem.

Men må sige jeg er meget spændt på udviklingen.
Gravatar #2 - HenrikH
9. jan. 2017 15:40
Det var da en tåbelig sammenligning.

iPhone har da altid solgt mere en Windows Phone?

Sammenligner vi nu salg af telefoner med computere? Og hvor mange af dem sælger Microsoft lige? Der tror jeg da egentlig også at Apple kunne slå dem....

Det svarer jo til at sige at elbiler er døende, fordi der er solgt flere cykler på verdensplan end Teslaer.....
Gravatar #3 - Ufomekaniker
9. jan. 2017 17:28
HenrikH (2) skrev:
Det var da en tåbelig sammenligning.

iPhone har da altid solgt mere en Windows Phone?

Sammenligner vi nu salg af telefoner med computere? Og hvor mange af dem sælger Microsoft lige? Der tror jeg da egentlig også at Apple kunne slå dem....

Det svarer jo til at sige at elbiler er døende, fordi der er solgt flere cykler på verdensplan end Teslaer.....


Ja den er lidt tricky...

Her er er gæt:

Men hvad nu hvis mange der oprindelig ville købe en pc nu bare nøjes med at købe en iPhone fordi den klarer ærtene fint til det de skal bruge den til? Så stjæler iPhone da pc-kunder, og man er nød til at tage det med i udregningerne.

Jeg kender da nogle unger og ældre som ikke har pc/mac, men kun har en iPhone/iPad. Det er der jeg lige høstede 'åbenbaringen' fra :)
Gravatar #4 - kblood
10. jan. 2017 08:32
HenrikH (2) skrev:
Det var da en tåbelig sammenligning.

iPhone har da altid solgt mere en Windows Phone?

Sammenligner vi nu salg af telefoner med computere? Og hvor mange af dem sælger Microsoft lige? Der tror jeg da egentlig også at Apple kunne slå dem....

Det svarer jo til at sige at elbiler er døende, fordi der er solgt flere cykler på verdensplan end Teslaer.....


Ja, det virker godt nok tåbeligt. Så burde man vel også sige at Google allerede sælger mere end Apple og Microsoft med deres Android og ChromeOS?

Vil da mene at smartphones sagtens kan koste salg af PCere, da flere nok udskyder det næste PC køb for at have råd til en ny smartphone. Det virker nu stadig som en dårlig undskyldning. Desktop og mobile er to ret forskellige ting stadigvæk, og iOS specielt er jo langt fra sammenligneligt med et desktop OS. Det kunne jo nok alligevel siges at Windows Phone er, og Windows tablets kører jo vidst endda en fuld version af Windows eller noget der ligner.

Tror endda at med Apples nyeste bærbar at deres desktop salg kunne finde på at falde.
Gravatar #5 - brostenen
10. jan. 2017 10:26
Den er da ikke tricky på noget tidspunkt. Kilden snakker om alle typer enheder fra både MS og Apple. MacOS, iOS, Windows og Windows-Phone-OS.

Det mest spændende fra de her to firmaer, er klart MS's Surface Studio. Ikke ment med at den er spændende overhovedet som sådan. Meget kedelig og alt for "ren" i designet. Never the less, det mest spændende fra begge firmaer til sammen. Ved ikke. Men det siger jo nok noget om dem begge to ikke? Så det bliver da spændende at se hvad resultatet bliver den 1/1-2018.
Gravatar #6 - CBM
10. jan. 2017 13:22
De brugere der kan håndtere alt IT brug med en ipad/tablet eller en iphone/smartphone (simple spil, mail og surf?) burde nok ikke købe en computer i det hele taget, men i stedet nøjes med en tablet.

Gravatar #7 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
10. jan. 2017 16:07
#6

Well. Nu er en iPad/iPhone et rigtig dejlig redskab. Jeg bruger min meget til bl.a. VNC, RDP og Telnet
Gravatar #8 - CBM
10. jan. 2017 16:44
#7: ja der kunne jeg også godt forestille mig det kunne have anvendelse... Dog ville jeg savne det fysiske keyboard i den sammenhæng...

Men mener også der kan fås keyboard cover til ipad...

Der vil være mange lettere opgaver der kan løses med tablet og nok også derfor at mange vælger at købe en tablet i stedet for en pc

Har dog selv ofte haft brugt en sgs mega med bt keyboard til rdp adgang en overgang

Gravatar #9 - brostenen
10. jan. 2017 17:32
#7
Ville en chromebook med linux installeret, ikke være et bedre valg, hvis man skulle administrere en Unix eller Linux server? Hvis man kunne installere Windows på en chromebook, ville jeg klart anbefale dette i forhold til en iPad eller Android tablet. Fysisk tastatur og ekstrem let maskine. Ville nok være perfekt til kodning også. Enten PHP eller ASP.Net (hvis den altså kan snuppe Windows)
Gravatar #10 - kblood
10. jan. 2017 18:12
brostenen (5) skrev:
Den er da ikke tricky på noget tidspunkt. Kilden snakker om alle typer enheder fra både MS og Apple. MacOS, iOS, Windows og Windows-Phone-OS.

Det mest spændende fra de her to firmaer, er klart MS's Surface Studio. Ikke ment med at den er spændende overhovedet som sådan. Meget kedelig og alt for "ren" i designet. Never the less, det mest spændende fra begge firmaer til sammen. Ved ikke. Men det siger jo nok noget om dem begge to ikke? Så det bliver da spændende at se hvad resultatet bliver den 1/1-2018.


Det er måske ikke tricky, det virker bare ligegyldigt. Kan ikke se nogen god grund til at lave denne type sammenligning.

Mangler de så ikke også folk som bruger Raspberry Pi med Windows 10? Hvad med computere der sælges uden noget OS installeret, hvor de så senere installere Windows 10 på?

iOS virker tåbeligt at prøve at sammenligne med et desktop OS. De har jo ikke engang prøvet at give det den form for brugbarhed. Android kunne klare sig bedre som desktop OS og har endda muligheden for at blive brugt sådan, noget mere end iOS har.
Gravatar #11 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
10. jan. 2017 20:03
#8
Der findes utroligt mange keyboard covers til både de "gamle" og ny iPads. Alternativt kan man bruge et BT tastatur.

#9
Kunne aldrig finde på at bruge en chromebook. Og hvorfor skulle den være bedre til Linux/UNIX maskiner?
Gravatar #12 - CBM
11. jan. 2017 04:49
@kblood: enig. Android er reelt både desktop og mobilt OS når man ser på de enheder der kører det...

Laptop, docks til mobiler, hdmi sticks, tv?, bilradio, bluestacks o.l.



Gravatar #13 - brostenen
11. jan. 2017 08:24


#9
Kunne aldrig finde på at bruge en chromebook. Og hvorfor skulle den være bedre til Linux/UNIX maskiner? [/quote]

Den er let og nem at have med. Og hvis den som jeg skriver, får installeret Linux eller Windows, så er den jo et værktøj som ikke generer at have med.
Gravatar #14 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
11. jan. 2017 08:41
#13

En iPad (eller phablet) er lettere, og det er imho rart at have både VNC, RDP og Telnet/SSH samlet i en enhed.
Ja, man kan sikkert også få RDP til Linux, men så er man jo ude i at have to enheder med.

Okay, fair nok - hvis jeg VED at jeg skal lave noget plejer jeg at tage min Lenovo med, men hvis det er småting o.l. er det nu meget rart at nøjes med sin telefon :)

Ikke for at lave reklame, men jeg er utrolig tilfreds med Mocha's programmer til iOS (VNC, RDP, Telnet) - det fungerer pisse godt, understøttet WOL og har Mac keys hvis du tilslutter til en OSX maskine.

Man kunne selvfølgelig også investere i en Chromebook, men jeg kan bare ikke se brugbarheden i dagligdagen. Jeg ville bare have endnu en bærbar stående som man så kun bruger en lille del af tiden.

- edit -

Jeg har som sådan ikke noget imod en Chromebook, men jeg kan bare ikke se brugbarheden i den til dagligt. Jeg ved godt at der er en del der "hader" Apple herinde, men jeg synes at min MBP er mere anvendelig (og så en telefon til "småting")
Gravatar #15 - kblood
11. jan. 2017 09:14
CBM (12) skrev:
@kblood: enig. Android er reelt både desktop og mobilt OS når man ser på de enheder der kører det...

Laptop, docks til mobiler, hdmi sticks, tv?, bilradio, bluestacks o.l.


Ja. Det er så stadig alt sammen apps man kører, men det som jeg synes der gør forskellen er at Android er open source... hmm, var open source? Men altså at Android kan opsættes som man vil. Man kan jo sådan set bare ligge et UI på som får det til at fungere stort set som Windows eller MacOS.

En ting som irritere mig er at jeg har opdaget at Android har mistet muligheden for at forbinde til f.eks. Wii controllere. De skiftede bluetooth stacken ud i Android 4.2, inden da havde det brugt noget som hedder BlueZ. Det samme på iOS, men jeg ved ikke hvornår det skete på iOS. Jeg kan ikke engang finde custom roms som gør det muligt.

Det betyder at de to mobile OS mangler support for L2CAP, og det gør en række bluetooth enheder ikke vil kunne virke med dem. Der er blevet skrevet til Google om det siden Android 4.2, men de har ikke engang gidet at svare.

Dette er en af de ting jeg vil mene skulle være rimelig nemt at udskifte for både et Linux og et Windows OS. De fleste Linux OS i hvert fald.
Gravatar #16 - CBM
11. jan. 2017 10:19
@kblood: ok, argh.. det er vist for længe siden jeg har eksperimenteret med wii controllere på en android telefon. Det må jeg lige prøve at nulre med igen.

Sidste jeg prøvede gik det fint men det var jo også da jeg fik min SGS3.

Det er jo ved at være en del år og android versioner siden.
Gravatar #17 - kblood
11. jan. 2017 11:59
CBM (16) skrev:
@kblood: ok, argh.. det er vist for længe siden jeg har eksperimenteret med wii controllere på en android telefon. Det må jeg lige prøve at nulre med igen.

Sidste jeg prøvede gik det fint men det var jo også da jeg fik min SGS3.

Det er jo ved at være en del år og android versioner siden.


Jeg opdagede det også først i går. Havde ellers planer om at bruge Wii controllere sammen med Google Cardboard, men det kommer så nok ikke til at ske, for selv hvis jeg selv får det til at virke, så vil det nok ikke være noget almindelige brugere specielt nemt ville kunne gøre.
Gravatar #18 - kblood
11. jan. 2017 12:06
Hvis denne sammenligning skulle være gyldig, hvorfor bliver Google så ikke taget med? Jeg mistænker at Google med dets Android enheder, sælger langt langt mere end Apple gør.
Gravatar #19 - CBM
11. jan. 2017 12:12
#17: hvor sjovt. Har selv haft samme ide.
Cardboard til quakevr og wiimote i en wiiriffel som controller

#18: ja der sælges langt flere Android mobiler end iphones
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login