mboost-dp1

Apple

Apple overvejer betaling for placering i App Stores søgeresultater

-

Et team hos Apple udforsker mulighederne i selskabets App Store – inklusiv en model, hvor udviklere betaler for bedre placering af deres apps i søgeresultaterne.

Betalings-modellen vil se nogenlunde ud som Googles ‘paid search’, hvor man som selskab kan betale sig til placering på bestemte søgeresultater. For Google er dette en meget stor indtjeningsvej.

Ud over kapitalisering af brugeres søgninger arbejder det cirka 100 mand store team på en bedre funktionalitet for brugerne, når de ‘browser’ i App Store.

Der er i dag flere end 1,5 millioner apps i App Store, som nogle kritiserer for at være svært at navigere i med det resultat, at man som bruger ikke finder de passende apps, og som udvikler forsvinder i mængden.

En løsning på dette kan have en positiv økonomisk effekt for Apple – kunder, der nemt finder passende apps, vil måske i højere grad blive på platformen, og udviklere, der kan købe sig til bedre placering ved en meget afgrænset målgruppe, vil måske være interesserede eller føle sig nødsagede til netop dette.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login