mboost-dp1

Apple

Apple minder iPhone 5-ejere om at opdatere – ellers mister man internet-funktioner

- Via 9to5mac -

Ejere af en iPhone 5 skal opdatere telefonen inden den 3. november, hvis ikke de vil miste adgang til vigtige internet-funktioner.

Apple er begyndt at vise pop-up-notifikationer hos iPhone 5-ejere om, at de skal opdatere deres telefon til iOS 10.3.4 inden den 3. november.

Hvis ikke man gør det, så mister telefonen adgang til email, web-browsing, App Store og iCloud. 

Dette er på grund af det såkaldte ‘Week Number Rollover’-problem, der påvirker mange ældre enheder med GPS og alle de funktioner på enheden, der kræver den korrekte tid og dato.

Apple begyndte at udsende opdateringer til at løse dette problem på deres ældre enheder tilbage i juli.

Det er dog muligt at få funktionerne på ens iPhone 5 tilbage igen, hvis du ikke har nået at opdatere før den 3. november. Det er nemlig muligt at gendanne telefonen via en computer.

Andre enheder som Apples fjerde generation af iPad er også påvirket af GPS-fejlen, men den vil kun miste GPS-funktionaliteten.

Læs også Apple opdaterer gamle iPhones: Fikser Y2K-lignende GPS-fejl.





Gå til bund
Gravatar #1 - Felan
29. okt. 2019 11:13
Øh der menes 12.4.3, right? iOS 13 er ikke ud til iPhone 5 :p
Gravatar #2 - Ronson ⅍
29. okt. 2019 11:20
#1: Ifølge TV2 så går den i sort og ifølge input mag så dør den, hvis man ikke opdaterer. Så er et forkert versionsnummer bedre..
Gravatar #3 - Andreas Ellemann
29. okt. 2019 11:33
#1 Der menes iOS 10.3.4, som der står :)
Gravatar #4 - Claus Jørgensen
30. okt. 2019 12:43
Hvorfor mister telefonen email og internet adgang fordi at GPSen holder op med at virke? Det er da lidt latterligt.
Gravatar #5 - CBM
30. okt. 2019 14:26
Claus Jørgensen (4) skrev:
Hvorfor mister telefonen email og internet adgang fordi at GPSen holder op med at virke? Det er da lidt latterligt.

Havde du ventet andet når det er Apple? :D
Se bare på deres discount headset til 2200 kr, deres "monitor holder" og alle de andre gags de laver .. LOL :D

Jeg vil vædde med at Tim sidder og skraldgriner hele vejen til banken hver gang der er kunder som hopper på hans nyeste sindsyge gag!
Gravatar #6 - LaFall
30. okt. 2019 18:55
#4 Godt spørgsmål, det ser oven i købet ud til det kun er iPhone 5 der er berørt af problemet, ældre iPhone får kun problemer med GPS’en men det kunne da være interessant at få årsagen til det forklaret.

#5 helt enig, Apple må tjene vildt mange penge på at opdatere deres gamle enheder så de stadig virker?? Lad os håber ingen andre virksomheder er så grådige at sende opdateringer ud til deres 7 år gamle enheder og gøre deres bruge opmærksomme på et problem der vil opstå hvis de ikke opdatere enheden.

Seriøst CBM hvad får du ud af at køre i den samme rille?
Gravatar #7 - arne_v
30. okt. 2019 19:14
#hvad der sker

Det er tilsyneladende det her problem:

https://en.wikipedia.org/wiki/GPS_Week_Number_Roll...

Så GPS virker men når OS beder GPS om tid så sender den uge nummer og uge nummeret wrapper fra 1023 til 0.

Det er ikke umiddlbart indlysende hvorfor det skulle få diverse system eller applikations kode til at fejle.

Men input som kode ikke forventer kan godt nogen gange give nogle meget mærkelige fejl.

if(now[YEAR] < prev[YEAR} || now[WEEK] < prev[WEEK])
{
catastropic_error("Time is corrupted");
}

Gravatar #8 - LaFall
30. okt. 2019 21:48
#7 Det lyder slet ikke som en usandsynlig årsag for de fleste af de omtalte apps. Men hvad bruger mail appen GPS tidspunkt til?
Gravatar #9 - arne_v
31. okt. 2019 00:18
#8

Udgående email via SMTP vil skulle lave en Date header.

Så med tilpas uheld, så ...
Gravatar #10 - LaFall
31. okt. 2019 09:22
#9 Men ville systemtid ikke være ikke være mere nærliggende at bruge til mails, eller er den en og samme ting?
Det undre mig stadig det kun er et problem der isolerer sig til iPhone 5.
Gravatar #11 - arne_v
31. okt. 2019 13:47
LaFall (10) skrev:

#9 Men ville systemtid ikke være ikke være mere nærliggende at bruge til mails, eller er den en og samme ting?


Jo. Men fejl laves jo ikke fordi udviklerne ønsker at lave fejl. En eller anden udvikler fik på et eller andet tidspunkt en ide og resultatet er problemer.

LaFall (10) skrev:

Det undre mig stadig det kun er et problem der isolerer sig til iPhone 5.


Den defekte kode har vel kun været i den version.
Gravatar #12 - arne_v
31. okt. 2019 13:54
#11

Nogen gange kan det være svært at forstå hvordan nogle software fejl kan opstå.

Men alt kan ske med software.

For næsten 25 år siden var jeg med til at troubleshoote noget software.

Det var en essentiel funktionalitet at software skulle hente nye items siden brugeren sidst have logget på.

Det virkede ofte fint, men visse brugere klagede over at de manglede nogle items.

Vi - 2 tekniske folk og 1 superbruger - forsøgte at genskabe problemet. Men på trods af store anstrengelser så lykkes det os aldrig. Ikke en eneste gang så vi problemet.

Efter et halv års tid kom leverandøren med en forklaring (og en opdatering).

Fejlen skete kun hos brugere hvor password var det samme som brugernavn.

Ingen tekniske folk eller superbugere havde password samme som brugernavn. Men der var naturligvis lige nogle brugere som havde det.

Den dag idag ved jeg stadig ikke hvordan det er muligt at programmere et login check på en sådan måde at password lig med brugernavn giver en opdaterings fejl senere.

Men jeg lærte at software fejl kan have meget spøjse resultater.
Gravatar #13 - CBM
1. nov. 2019 05:07
LaFall (6) skrev:
#4 Godt spørgsmål, det ser oven i købet ud til det kun er iPhone 5 der er berørt af problemet, ældre iPhone får kun problemer med GPS’en men det kunne da være interessant at få årsagen til det forklaret.

#5 helt enig, Apple må tjene vildt mange penge på at opdatere deres gamle enheder så de stadig virker?? Lad os håber ingen andre virksomheder er så grådige at sende opdateringer ud til deres 7 år gamle enheder og gøre deres bruge opmærksomme på et problem der vil opstå hvis de ikke opdatere enheden.

Seriøst CBM hvad får du ud af at køre i den samme rille?

Sålænge Apple rider deres kunder i bagen og så længe deres kunder tigger om mere mens de blindt forsvarer Apple, så længe vil jeg finde stor nydelse i at afsløre Apple og deres gags
Gravatar #14 - LaFall
1. nov. 2019 06:49
#13 Hvad er det du har afsløret? Så længe du kommer med grundløse beskyldninger og urigtige postulater, vil jeg finde stor nydelse i at anfægte dem.
Gravatar #15 - LaFall
1. nov. 2019 09:24
#12 Meget fin pointe, trods jeg heller ikke kan se nogle logisk forklaring på det login problem i havde dengang. Men jeg kan heller ikke ligefrem bryste mig af at være software udvikler.
Jeg forstår godt jeres udfordring med at genskabe problemet, jeg har flere gange været testperson på systemer, hvor jeg også måtte gøre det klart for ledelsen at det kan være svært for en it kyndig at genskabe de samme fejl som en ikke it kyndig får, da man jo som udgangspunkt måske forstår systemet bedre, og derfor naturligt ikke kan fremprovokere de samme fejl.
Gravatar #16 - CBM
1. nov. 2019 12:57
LaFall (14) skrev:
#13 Hvad er det du har afsløret? Så længe du kommer med grundløse beskyldninger og urigtige postulater, vil jeg finde stor nydelse i at anfægte dem.


Jeg har bare afsløret det samme faktum som hele tiden har været vigtigt for Apple... De sælger deres ting ALT for dyrt og de anstrenger sig for at spænde ben for dem der så vælger at købe deres produkter .. fx iTunes syncronisering på iPhone fremfor en ægte filhåndtering.
Gravatar #17 - LaFall
1. nov. 2019 13:48
#16 Det er jo din subjektive mening.
Jeg orker næsten ikke hvis jeg skal til at forklare dig hvorfor jeg ikke syntes en 7 kilo tung bærbar, der skal sidde i stikkontakten for at holde mere end 30 minutter, med en ringere skærm, plastik kabinet, dårligere printplader men på trods af det har flere kræfter end en MacBook der koster mere. Det er efterhånden taget op så mange gange herinde at jeg ikke begriber hvorfor du er kørt fast.

Du ved godt at du kan bruge en iPhone helt uafhængigt af iTunes de sidste 7-8 år ikke? Prøv den præinstalleret app 'Arkiver' evt. det kan være du blev overrasket, eller nej det jo en Apple app så må du jo hellere tager afstand før du prøver tænkt fandt ud af noget der kunne få dig til at ændre den mindste smugle på din holdning til dem, det ville jo være en katastrofe af de helt store nu hvor du i årevis har brugt så mange kræfter på at være imod dem.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login