mboost-dp1

Apple

Apple ændrer AppleCare+ til månedligt abonnement

- Via 9to5mac -

Fremover vil det være muligt at få AppleCare+-garantien til at dække ens iPhone, iPad eller Apple Watch i længere end to år.

Apple har længe tilbudt et AppleCare+-abonnement som ekstra garanti til dem, der køber en ny Apple-enhed.

Førhen har man skulle købe et abonnement for to år, men nu har Apple ændret det, så man også har muligheden for at betale månedligt, så man også kan have garantien efter to år.

Den nye abonnements-mulighed er tilgængelig ved nye køb af iPhones, iPads og Apple Watches, imens MacBooks og andre Apple-enheder fortsat kræver, at man køber for to år, hvis man vil have abonnementet.

Abonnementet er tilsyneladende primært til dem, der har tænkt sig at beholde en enhed i længere end to år, da det er dyrere med et månedligt abonnement for de første to år.

F.eks. koster et AppleCare+-abonnement til en iPhone XR 149 dollars for to år eller 7.99 om måneden, hvilket svarer til 191 dollars for to år.

Det lader ikke til at være muligt at skifte til et månedligt abonnement, hvis man allerede har AppleCare+. Det gælder kun for nye produkter, og man skal købe abonnementet inden for de første 60 dage.

Med AppleCare+ får man adgang til teknisk support 24 timer i døgnet, mulighed for batteriudskiftning, og man kan få dækket op til to uheld hver 24. måned – selvom man køber det månedlige abonnement.

Læs også Apple afslører officielt iPhone 11 i tre varianter.





Gå til bund
Gravatar #1 - brostenen
13. sep. 2019 15:13
Sig mig... Tilbyder apple 2 års garanti for penge, fra den dag man køber et produkt? Mig bekendt, er man nogenlunde dækket ind i 2 år, i form af garanti og reklamationsret, ifølge lovgivningen.
Gravatar #2 - freesoft
13. sep. 2019 15:15
#1
"teknisk support 24 timer i døgnet, mulighed for batteriudskiftning, og man kan få dækket op til to uheld hver 24. måned"
Er vel ikke = garanti ?
Gravatar #3 - brostenen
13. sep. 2019 17:25
#2
Nope. Så hedder det service kontrakt eller suppert eller noget andet i den retning. Garanti er det altså ikke.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login