mboost-dp1

Facebook.com

Antallet af mobile Facebook-brugere steg med 76 % i 2011

- Via MercuryNews -

Facebook har for første gang sat tal på, hvor meget antallet af mobile brugere af det sociale netværk er steget. De fortæller nu, at de ved slutningen af december måned havde 432 millioner af sådanne brugere, hvilket betyder, at tallet steg 76 % i løbet af 2011.

58 millioner af disse er regelmæssige brugere, der kun logger ind via telefon eller tablet, hvilket understreger behovet for, at det sociale netværk får udviklet reklamer til deres mobile adgangsløsninger, sådan som rygterne siger, at de er i gang med.

Læs også: Facebook arbejder angiveligt på reklamer til mobilbrugere

Ifølge Facebook selv, er stigningen i høj grad drevet af, at de i efteråret frigav en iPad-applikation, samt at de i starten af 2011 opkøbte firmaet Snaptu, der har udviklet software, som virker på mere end 2.500 klassiske mobiltelefoner, og dermed giver adgang til det sociale netværk for blandt andet brugere i udviklingslande.

Læs også: Facebook køber mobiludvikleren Snaptu





Gå til bund
Gravatar #1 - Magten
8. mar. 2012 11:03
Det er vel ikke så uforståeligt at de vil introducere reklamer på de mobile platforme, når mange brugere flytter deres forbrug derover.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login