mboost-dp1

Google

Android-drivere fjernet fra Linux 2.6.33

- Via Kroah - , redigeret af Emil , indsendt af arne_v

Greg-Kroah Hartman, der er en af de personer, som vedligeholder Linux-kernen, har set sig nødsaget til helt at fjerne al Android kernel-kode, da det var afhængig af Google-specifikke ændringer til Linux-kernen og derfor ikke ville kunne arbejde sammen med en normal Linux-kerne.

Hartman er meget glad for Android, men ser det som et stort problem, at hardwareudviklere bliver bundet til den version af Linux-kernen, som Google har udviklet, hvilket gør, at deres arbejde kun ville kunne bruges til denne version og ikke af resten af Linux-miljøet.

Den eneste løsning på problemet er ifølge Hartman, at Google tager sig sammen og laver deres kode om. Flere udviklere har påpeget, hvor problemerne er, men Google har indtil videre ikke vist nogen interesse i at løse problemet.





Gå til bund
Gravatar #1 - knasknaz
4. feb. 2010 14:21
Helt klart et nødvendigt skridt, lyder det da til. Hvis Linux blev skåret op i to dele (Google og ikke-google), ville det skabe mere forvirring blandt brugerne end gavn for nogen som helst, såvidt jeg kan se.
Gravatar #2 - GibStorm
4. feb. 2010 14:50
Dårlig stil, Google.

Det er meningen de skal bidrage til Linux, ikke segmentere det.
Gravatar #3 - LordMike
4. feb. 2010 15:33
Tror dette er det første "Google, Nej Tak" i nyere tid..
Alle har ellers omfavnet google og sagt "Gief!!" ved hver ændring ...

Men lige præcis her, fik de altså ikke lov. :)
Gravatar #4 - Skak2000
4. feb. 2010 15:53
Det kunne jo godt tænkes at de arbejder på det. Men venter med at give besked til den er klar???
Gravatar #5 - fidomuh
4. feb. 2010 16:04
Er Linux kernen ikke udgivet under GPL?
Gravatar #6 - arne_v
4. feb. 2010 16:14
#5

Jo.

Så Google er forpligtet til at udgiver deres rettelser.

Men Linux er ikke forpligtiget til at tage dem, hvis de ikke kan lide dem.
Gravatar #7 - AndersAndersson
4. feb. 2010 16:16
#6 andre kan vel lave rettelser i googles rettelser :) de har jo åbenbart allerede pointeret hvor problemet er :)
Gravatar #8 - arne_v
4. feb. 2010 16:19
#7

Sagtens.

Og hvis det var rene bug-fixes ville der sikkert ikke være et problem.

Men hvis det er en fundamental uenighed om hvordan kernen skal fungere og hvilke features der skal være, så er det jo vanskeligt.
Gravatar #9 - fidomuh
4. feb. 2010 17:35
#6

Ah, jeg kan se at jeg misforstod artiklen..
Troede at Google havde naegtet at frigive deres aendringer :)
Gravatar #10 - Windcape
4. feb. 2010 18:22
Lettere oversat:

Greg-Kroah Hartman, har set sig nødsaget til helt at fjerne al Android kernel-kode, da det var udviklet til Chrome OS, og derfor ikke fulgte hans personlige ide om hvad der er en korrekt normal Linux-kerne.

Klassisk uenighed, intet overraskende der. Forhåbenlig giver det ikke dårligere device-understøttelse for Android devices under Linux, fordi ellers er det godt nok at skyde sig selv i foden.
Gravatar #11 - arne_v
4. feb. 2010 18:28
#10

Så vidt jeg ved er han ikke en anden Ulrich Drepper og jeg formoder at han har opbakning fra Linus og de andre kernel folk.
Gravatar #12 - Windcape
4. feb. 2010 18:36
#11

Men hvem skal stå til ansvar? Greg-Kroah Hartman plejer at være personen som i medierne står til ansvar for disse handlinger.

Linux har jo ingen central komite, eller ledelse, og jeg synes måske at [email protected] som "dem der bestemmer" ville være en underlig beskrivelse.

I følge deres filosofier kan Google's Linux kerne jo være ligeså korrekt som alle de andres. Derfor ordvalget.

(Det var jo bla. også Greg-Kroah Hartman som kritiserede MSs Hyper-V drivere, så man kan vel assumere at han er "in charge" for kernen.)
Gravatar #13 - arne_v
4. feb. 2010 18:50
#12

Han er ansvarlig for nogle dele. Han er langtfra enerådig. Beslutningen om Android driverne er nok indenfor hans kompetance. Men beslutningen omkring alle Android ændringerne må være et spørgsmål for Linux og den samlede kernel developer gruppe.

Det er rigtigt at han også var lidt ude efter MS's drivere og MS's indsats for at få dem op til gældende coding standard. Men så vidt jeg ved lykkedes det. Og MS erkendte selv at de skulle lidt op på dupperne.



Gravatar #14 - arne_v
5. feb. 2010 02:49
#13

Og han arbejder iøvrigt for Novell, som ikke er den mest MS fjendske del af Linux verdenen.
Gravatar #15 - Windcape
5. feb. 2010 07:48
Det var slet ikke ment som kritik af ham, mere en note om hvad han tidligere havde foretaget sig omkring kernen :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login