mboost-dp1

AMD

AMD taber terræn til NVIDIA og Intel

- Via DigiTimes - , redigeret af Net_Srak

I den seneste markedsopgørelse fra analysevirksomheden Jon Peddie Research (JPR), ses der igen fremgang i grafikchip-branchen, i hvert tilfælde for de fleste.

Samlet er salget i første kvartal i år vokset med 3,3 % i forhold til sidste kvartal, men det tal dækker over, at Intel og NVIDIA er gået frem med henholdsvis 7,5 % og 4,8 %, imens AMD/ATI har måtte se deres salg falde yderligere 8,5 %.

Samlet har Intel den største markedsandel, der nu er på 49,7 %, hvor nr. 2 bliver NVIDIA med en andel på 31,1 %. På tredjepladsen kommer AMD med en andel på 17,1 %. De resterende procentpoint tages af VIA/S3, Matrox og SiS.

JPR forudser, at markedet vil styrke sig yderligere i de kommende kvartaler, især sidst på året, ikke mindst pga. lanceringen af Snow Leopard og Windows 7.





Gå til bund
Gravatar #1 - ZM4573R
29. apr. 2009 11:17
Så må man håbe at denne ændring fører til yderligere udvikling på markedet, enten for at kæmpe sig tilbage til markedsandele eller for at beholde markedsandele. :)
Gravatar #2 - LupusGrey
29. apr. 2009 11:23
Sært at AMD er gået yderligere tilbage når deres nyeste kort er så gode som de er. At Intel går frem er så nok på grund af netbooks der ofte har et Intel kort i.
Gravatar #3 - spazoid
29. apr. 2009 11:24
#2
AMDs nyeste kort er jo så nyt at det umuligt kan have haft en indflydelse på disse tal.
Gravatar #4 - LupusGrey
29. apr. 2009 11:27
#3
Jeg tænkte på 4800 serien i det hele taget. Den burde have været ude længe nok til at vi burde kunne se en indflydelse. Men selvfølgelig har 4890 ikke været ude længe så den kan nok ikke spores i udviklingen.
Gravatar #5 - NioBe
29. apr. 2009 11:41
Tja... jeg kan kun sige at jeg krydser fingre for AMD/ATI for deres fremgang.
Gravatar #6 - GoofyChristoffer
29. apr. 2009 11:50
Nu handler det vel også om hvilke segmenter de pågældende firmaer fokuserer på.

Nvidia og Intel sidder jo på laangt størstedelen af grafikchips i bærbare og Intel på alle grafikchips til netbooks (ind til videre). Hvis man ser på gaming-kort til desktops, tror jeg feltet er noget mere jævnt.

Det ærgrer mig desuden meget at nvidia ikke har fået mere konkurrence på kort til gaming-bærbare. Det kan dog være at de får det når AMD/ATI laver deres 40 nm 4830/4860-serie til laptops

Jeg håber alt godt for AMD/ATI, da jeg synes at fornemme at deres approach til f.eks. GPU-baseret video-kodning/-dekodning med OpenCL er lidt federe end CUDA.
Gravatar #7 - GoofyChristoffer
29. apr. 2009 12:03
Doh...
Rettelse til ovenstående post:
Det er AMD/ATI's fysikberegning der er baseret på OpenCL og modstykke til PhysX, ikke deres video-decoding.
Gravatar #8 - Grisly
29. apr. 2009 13:52
øhh fatter ikke en bønne. Går jeg ind på Edbpriser og vælger grafikkort >> grafikprocessor så findes INTEL slet ikke derinde. Hvordan kan de så står for ca 50% af markedet, medmindre det er onboard chips de laver?? Lyder lidt som om det er forskellige områder der er mikset sammen her.

Desuden når det drejer sig om grafikchip, er det ATI og ikke AMD vi snakker om. Vi kalder jo heller ikke PAYPAL for EBAY, bare fordi EBAY ejer PAYPAL!!
Gravatar #9 - Kirsebær
29. apr. 2009 14:00
Kontekst kontekst kontekst...Der kan ikke konkluderes noget ud fra markedsandele alene. Det siger absolut intet om organisationens sundhed, hvis ikke det bliver sat i relief med noget. Hvordan har en virksomhed med 90% markedsandele eksempelvis nået dette mål? Dette er det interessante. Hvis den f.eks har skruet kraftigt ned på prisen og ofret indtægter, for tilgengæld at kunne kalde sig "markedets største", så er der jo ikke meget sjovt ved det. På samme vis som et fald eller en stigning i omsætningen intet siger om organisationen...men det sælger selvfølgelig ikke så mange nyheder.
Gravatar #10 - Niversen
29. apr. 2009 14:01
#8 har du hørt om noget kaldet bærbare???

langt de fleste har noget alla intel gma xxxx
hvis en del køber disse pc'er bruger de også dette grafikkort...

på edbpriser skal du under bundkort for at finde dem
Gravatar #11 - bjerh
29. apr. 2009 15:47
#8 Intel laver grafikchips. Men de er alle som on-board. Altså nogle der "sidder fast" på bundkortene.

ATi blev opkøbt af AMD.. og siden har det heddet AMD.

Edit: Hov nej..sorry.. glemt det sidste jeg skrev! :P
Gravatar #12 - TWFH
29. apr. 2009 16:31
Mmm, markedsstatistikker - jeg elsker bullshit :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login