mboost-dp1

AMD

AMD Ryzen 9 3900X sætter verdensrekord

- Via Toms Hardware US -

Den australske overclocker jordan.hyde99 har sat ny verdensrekord i wPrime med en overclocket Ryzen 9 3900X – og dermed kastes den tidligere rekordholder Intel Core i9-7920X, af tronen.

For at nå den nye verdensrekord, måtte processoren overclockes ved hjælp af flydende nitrogen, hvilket den tidligere topscorer også blev. Både Ryzen9 3900X og Core i9-7920X har 12 kerner og 24 tråde, men 3900X’eren blev kun overclocket til 5.625 Mhz for at slå 7920X’eren der blev overclocket til 5.955 MHz.

Intel 7920X klarede testen på 35,693 sekunder mens den blev slået af 3900X’eren på 35,517 sekunder – hele 176 millisekunder hurtigere. Det skal dog set i den relation at  7920X blev udgivet i Q2 2017 – mens 3900X er fra Q3 2019.





Gå til bund
Gravatar #1 - JønneTranumPaulsen
16. dec. 2019 08:33
Ja ja jeg ved det godt, men når man nu læser det.... OK, her kommer det :)


Jeg havde nu forventet mig en lille smule mere af en processor så langt ude i fremtiden!


Gravatar #2 - Sn3akr
16. dec. 2019 08:50
#1 Det er svært, da der de seneste generationer ikke har været så megen fokus på clockhastigheder, men mere fokus på cores!

(måske lige Intel undtaget, da de ikke har meget andet end binning at byde på for tiden, men det forhindrer dem dog ikke i at forsøge at tage toppriser for deres "NYE" processorer, som blot er refresh af.. 2.. 3.. generationer gammelt design?)
Gravatar #3 - Boost
16. dec. 2019 11:17
Sn3akr (2) skrev:
#1 Det er svært, da der de seneste generationer ikke har været så megen fokus på clockhastigheder, men mere fokus på cores!

Mon ikke man i år 22019, som der står CPU'en er fra, har fokuseret på at gøre CPU'erne hurtigere ;)
Gravatar #4 - CBM
16. dec. 2019 12:01
JønneTranumPaulsen (1) skrev:
Ja ja jeg ved det godt, men når man nu læser det.... OK, her kommer det :)


Jeg havde nu forventet mig en lille smule mere af en processor så langt ude i fremtiden!



Altså i år 22019 hvor mennesker for længst er uddøde grundet klima, der har intelligente øgler overtaget og har startet menneskets udvikling fra bunden af :)
Gravatar #5 - larsp
16. dec. 2019 13:59
22019

Tjah, der har eksisteret homo sapiens i 300000 år og inden for de seneste 50000 år har de besiddet evner omtrent som moderne mennesker, ifølge wikipedia. Nu er det så gået kraftigt ned ad bakke de seneste 10 - 20 år, så vi er slået mindst et par hundrede tusinde år tilbage. Men med lidt held er vi oppe på neanderthal niveau igen om 20000 år og neanderthalerne var ikke så dumme igen, så jeg tænker nok at der vil eksistere CPU'er til den tid der igen kan sætte super-pi hastighedsrekorder mens hominiderne troller hinanden på ICQ.
Gravatar #6 - DrHouseDK
17. dec. 2019 13:16
larsp (5) skrev:
mens hominiderne troller hinanden på ICQ.

Uh-oh!

(Nostalgien er ægte)
Gravatar #7 - demolition
17. dec. 2019 23:56
CBM (4) skrev:
Altså i år 22019 hvor mennesker for længst er uddøde grundet klima, der har intelligente øgler overtaget og har startet menneskets udvikling fra bunden af :)

Nej, ud fra de spor de har fundet i naturen så har de bygget en emulering af mennesket for at se hvordan vi levede - og de kan emulere en 3900X hurtigere end 100%..
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login