For at gøre det nemmere for softwareudviklere at lave programmer, der kører ordentligt med to eller flere CPU-kerner, introducerer AMD et nyt sæt af udvidelser til x86-arkitekturen kaldet Light-Weight Profiling (LWP).
LWP er den første annoncering fra AMD i forbindelse med et initiativ, de har startet, kaldet Hardware Extensions for Software Parallelism. LWP fungerer ved i realtid at optimere hukommelsesforbrug og parallelisering af processer, der afvikles i CPU’en. Det er ikke nødvendigt for en proces at bruge interrupts, for at finde ud af hvad LWP laver, hvilket betyder, at der ikke skabes yderligere context switches.
AMD har ikke oplyst hvornår teknologien vil blive implementeret i deres processorer, og før den kan udnyttes, skal de respektive operativsystemer også understøtte LWP.