AMD har afsløret en række nye processorer med gaming-CPU’en Ryzen 9 3900X i front med 12 kerner og 24 tråde.
AMD har afsløret fem ny processorer ved dette års Computex.
I toppen finder man Ryzen 9 3900X med 12 kerner, 24 tråde, en base-hastighed på 3,68 GHz og en boost-hastighed på 4,6 GHz.
Prisen er formentlig det mest imponerende.
Processoren har nemlig en amerikansk pris på 499 dollars, hvilket er under halvdelen af det, som man skal af med for Intels tilsvarende i9-9920X-CPU, der koster 1.189 dollars (omkring 10.000 kroner i Danmark).
Samtidig er AMD’s nye CPU mere effektiv med en TDP på 105 W, hvilket kan sammenlignes med Intel-processorens 165 W TDP.
AMD hævder også, at Ryzen 9-processoren klarer sig 16 procent bedre i Blender-rendering.
Alle AMD’s nye 3rd Gen Ryzen-processorer kommer den 7. juli.
Techspot giver et samlet overblik over de nye Ryzen-CPU’er nedenfor.
