mboost-dp1

Amazon

Amazon styrker sin sky

- Via Amazon Blog - , indsendt af hmn

Amazon har i dag en god del af cloud-markedet under navnet “Amazon Web Services”. Nu har de valgt at styrke deres platform med en række nye tiltag, som giver kunderne mere kontrol over skyen.

I alt er der tale om tre nye funktioner, som omfatter en overvågningsservice kaldet CloudWatch, en automatisk mulighed for at udvide ens kapacitet ved navn Auto Scaling og en mulighed for at redistribuere sin netværkstrafik via servicen Elastic Load Balancing.

Formålet er at give kunderne større kontrol og fleksibilitet over deres ressourcer i skyen, uden at det påvirker de allerede eksisterende muligheder, Amazon tilbyder.

Amazon skrev:
You can use these services to make your…applications perform better without sacrificing application control, freedom of development, choice of tools, speed of deployment, or any other kind of flexibility.

De tre nye tiltag angiver Amazon til stadig at være i beta-stadiet og er kun tilgængelige for amerikanske kunder. Kunder i Europa vil kunne prøve funktionerne i løbet af nogle få måneder.





Gå til bund
Gravatar #1 - Sugardad
20. maj 2009 14:21
Forstod ikke et ord, sky? :|
Gravatar #2 - mortenp
20. maj 2009 16:37
Spændende. Det ser ud som om at Elastic Load Balancing giver én rigtig gode muligheder for at bygge store og tunge applikationer med AWS.

Sugardad (1) skrev:
Forstod ikke et ord, sky? :|


Ja, "sky" som i "cloud." Du ved... Cloud computing...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login