mboost-dp1

Amazon

Amazon hjælper politiet i USA med at få fat på kunders Ring-optagelser

- Via Motherboard -

Det amerikanske politi får hjælp af Amazon til at skaffe optagelser fra Ring-sikkerhedskameraer uden nogen form for dommerkendelse.

Politiet i USA har indgået et samarbejde med Ring, der er det Amazon-ejede selskab bag dørklokke-kameraerne med samme navn.

Det giver dem adgang til Rings ‘Law Enforcement Neighborhood Portal’, der viser et kort over Ring-kameraer i et bestemt område.

Politiet kan så bede om Ring-ejernes optagelser til at hjælpe med deres arbejde, men det er ikke altid, at alle vil give dem de optagelser, hvilket de heller ikke er lovmæssigt forpligtet til.

I denne sammenhæng har Motherboard afsløret, at Amazon hjælper politiet med råd og skabeloner, der skal gøre det nemt at få Ring-brugerne til at sige ja til at dele optagelserne, selvom de ikke er forpligtet til det, og politiet ikke har nogen dommerkendelse.

Selv hvis Ring-ejere siger nej til at give dem optagelserne, kan politiet bare gå direkte til Amazon og få optagelserne der fra.

GovTech afslørede nemlig i sidste uge, at hvis politiets anmodning kommer inden for 60 dage, og optagelserne er blevet uploadet til skyen, så udleverer Ring optagelserne – selv hvis brugeren har sagt nej.

Læs også Amazon-ansatte protesterer over ansigtsgenkendelses-teknologi til politiet.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
7. aug. 2019 07:43
og det er derfor man trygt kan stole på alle selskaber der er ejet af f.eks. amazon, facebook, microsoft eller google... NOT :)
Gravatar #2 - Ajukrezi
7. aug. 2019 07:55
så længe det er til politiet syntes jeg nu stadig det er fair. så længe det er i forbindelse med efterforskning syntes jeg det er fint.

at de så nok desværre også kunne få at gøre det til andre firmaer med andet i hensigte, evt profit er så nok langt værre.
Gravatar #3 - CBM
7. aug. 2019 08:38
Ajukrezi (2) skrev:
så længe det er til politiet syntes jeg nu stadig det er fair. så længe det er i forbindelse med efterforskning syntes jeg det er fint.

at de så nok desværre også kunne få at gøre det til andre firmaer med andet i hensigte, evt profit er så nok langt værre.

jeg ville ikke stole på at et firma som amazon m.fl. ikke ville udlevere den slags til enhver der betaler for det
Gravatar #4 - Zalon
7. aug. 2019 10:26
Ajukrezi (2) skrev:
så længe det er til politiet syntes jeg nu stadig det er fair. så længe det er i forbindelse med efterforskning syntes jeg det er fint.


Hvis det er en nødvendighed for at kunne gennemføre en efterforskning, så kan de vel få en dommerkendelse. Har svært ved at se hvorfor at offentlige myndigheder skal have lov til at omgå folks retssikkerhed, bare fordi at det er nemt at gøre med moderne teknologi.
Gravatar #5 - fe950
7. aug. 2019 12:05
Gad vide, hvordan reaktionerne ville være hvis:

Amazon hjælper politiet i Kina med at få fat på kunders Ring-optagelser
Gravatar #6 - CBM
7. aug. 2019 12:52
fe950 (5) skrev:
Gad vide, hvordan reaktionerne ville være hvis:

Amazon hjælper politiet i Kina med at få fat på kunders Ring-optagelser


tja, det kommer vel an på om Amazon også har lanceret en penis ring og om denne har optaget ring ridning?
Gravatar #8 - arne_v
7. aug. 2019 14:47
#4

Ja. Det virker ret oplagt at enten skal folk give tilsagn eller så skal politiet have en dommerkendelse.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login