mboost-dp1

Amazon

Amazon afslører smart-ring og smart-briller med Alexa

- Via The Verge -

Amazon Echo Frames og Amazon Echo Loop er de nyeste måder at komme i kontakt med den digitale assistent Alexa. 

Internet-giganten Amazon har i forvejen et utal af produkter, der giver mulighed for at tale med deres digitale assistent, Alexa.

Ved deres nylige hardware-event afslørede de en lang række nye Echo-produkter, og de inkluderer både smart-briller og en smart-ring. 

Brillerne hedder Echo Frames og har hverken kamera eller skærm indbygget. Men de har mikrofoner og højtaler indbygget, så man kan tale med Alexa og bede assistenten om at afspille musik eller ringe til ens kontakter.

Højtalerne er lavet sådan, at det kun er personen, der bærer dem, som man køre lyden fra brillerne.

Echo Frames kan parres med ens Android- eller iOS-telefon, og det er muligt at få styrke i brilleglassene.

Amazons smart-ring hedder en Echo Loop, og inde i ringens titatium-ydre finder man to mikrofoner og den mindste højtaler nogensinde i en Echo-enhed.

Med disse kan man tale med Alexa ved at holde ringe op til ens mund og ører. Ringen har haptic feedback, så man diskret kan mærke, når man får notifikationer, og én knap, der blandt andet kan bruges som genvej til at ringe til den person i ens kontakter, man taler hyppigst med.

Både Echo Frames og Echo Loop bliver en del af Amazons såkaldte ‘Day One editions’, der er produkter, som ikke helt er klar til en bred udgivelse. Det betyder, at det kræver en invitation at købe dem.

Amazon tager 179,99 dollars for Echo Frames, og Echo Loop vil indledningsvis koste 129 dollars, men normalprisen er også på 179,99 dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - Ihateit
26. sep. 2019 12:30
Hvorfor en brille?
Gravatar #2 - Zalon
26. sep. 2019 22:23
Ihateit (1) skrev:
Hvorfor en brille?

Til folk som bruger briller, vel? Ud fra hvad Amazon udtaler omkring produkterne, så er det for at gøre Alexa så lidt synlig/forstyrrende som mulig.
Gravatar #3 - CBM
30. sep. 2019 06:30
smart for hvem? amazon!

og jeff BOSO
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login