mboost-dp1

Pixabay

AlphaBay-moderator skal 11 år i fængsel

- Via engadget -

En moderator fra dark web-sitet AlphaBay er fængslet.

Den 26-årige Bryan Connor Herrell fra Colorado er blevet dømt til 11 år i fængsel.

Herrells dom kommer som følge af lukning af AlphaBay, et dark web-site, der har fungeret som marked for lyssky varer frem til 2017.

Her har Herrell ifølge myndighederne fungeret som moderator og løst tvister mellem sælgere og købere. Herrell skulle være blevet betalt med Bitcoin.

AlphaBays grundlægger, Alexandre Cazes, blev arresteret i sit hjem i Bangkok tilbage i 2017. Her fandt myndighederne en ukrypteret bærbar, som blev brugt til at identificere brugere af sitet.

Alexandre Cazes begik selvmord i sin celle efter arrestationen i 2017. Siden er en række mennesker blevet dømt på baggrund af information fundet på Cazes’ bærbare.

Det drejer sig blandt andre om narkohandlere, men altså også ansatte ved selve AlphaBay.





Gå til bund
Gravatar #1 - Zalon
2. sep. 2020 14:43
Hvordan kan man køre sådan et site og så bruge en ukrypteret bærbar?
Gravatar #2 - arne_v
2. sep. 2020 14:47
#1

Tja. Der er vel forskellige muligheder.

A) Generelt betaler forbrydelse sig ikke, så dem der vælger en kriminel løbebane er ikke for kloge.

B) Der er både kloge og dumme forbrydere men kun de dumme bliver fanget, så det er et skævt billede man får ved at kigge på dem der bliver fanget.

:-)
Gravatar #3 - Zalon
2. sep. 2020 16:00
#2, jeg er med på at det som oftest ikke er de skarpeste som bliver taget i kriminalitet.

Men man må da formode at det kræver lidt IT forståelse, at strikke et dark-net markedsite sammen og få det gjort populært.
Gravatar #4 - ToFFo
3. sep. 2020 09:38
Sygt nok 11 år i fængsel for at have ageret kundeservice medarbejder for sitet. Han har jo som sådan ikke solgt noget ulovligt, han har bare været kundeservice repræsentant.

Men ja, han har sikkert også faciliteret handler.
Gravatar #5 - Stallemanden
3. sep. 2020 11:12
#4
Det hjælper, når man læser hvad der står i kilden. Desværre er det lidt lunkent hvordan tingene bliver gengivet her på Newz :)

Hvad er fx. "disputser"?
Herrell settled over 20,000 disputes between vendors and purchasers for the marketplace.

Jeg tror oversætteren mangler ordet "tvister" i sin ordbog...

Bryan har erkendt sig skyldig i:
"..conspiring to engage in a racketeer influenced corrupt organization.."

Han er blevet betalt for at holde sitet i live så at sige.

Det har været en ganske god forretning at have sådan et lille markedsplads.


In February this year, feds charged Ohio resident Larry Harmon for laundering the equivalent of roughly $300 million in Bitcoin for drug dealers and other crooks who sold their goods on the marketplace.

Gravatar #6 - arne_v
3. sep. 2020 14:15
#4

Han har været klar over hvad der blev handlet med og har været aktivt involveret i at få handlerne til at fungere.

Så 11 år er vel billigt.

Omend det vistnok er 11 år ved føderal domstol og dermed føderal fængsel.
Gravatar #7 - DrHouseDK
8. sep. 2020 05:14
Stallemanden (5) skrev:
Hvad er fx. "disputser"?

For at citrere Ordnet:

"heftig meningsudveksling, undertiden om et videnskabeligt emne eller på en akademisk måde"
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login