mboost-dp1

No Thumbnail

Aldi sælger virusinficerede computere

- Via Version2 - , redigeret af rackbox

Den tyske discountkæde Aldi er nu blevet taget i at sælge virusinficerede computere. Opdagelsen blev gjort, da en af Version2s faste læsere købte en af de computere, der sidste uge var på tilbud i supermarkedet.

Efter en scanning af den nyindkøbte computer fandt brugeren en MBR-virus ved navn Stoned Angelina. Denne virus angriber harddiskens bootsektor og kan derved i værste fald overtage computeren.

Den administrerende direktør for Secunia er rystet, da virussen blev fundet af både Bullguard og AVG. Han mener, at der helt klart må være noget om snakken, da de to antivirus-programmer bruger nogle vidt forskellige engines.

Medion erkender nu også, at der var virus på de pc’er, der var på tilbud, men understreger samtidig, at virusen er ganske harmløs og blot prøver at sprede sig.

Læs Aldis pressemeddelelse her





Gå til bund
Gravatar #1 - floe
11. sep. 2007 21:53
Hvad har denne nyhed med Aldi at gøre? De er blot distributører, og står ikke umiddelbart til regnskab for Medions fejl?

Husker en hvis sag om nogle iPods for et stykke tid tilbage, blev FONA hængt ud i den sammenhæng?
Gravatar #2 - Hack4Crack
11. sep. 2007 22:06
derfor elsker jeg funktionen i Vista "Vil du tillade dette program at køre?" <3
Gravatar #3 - Cloud02
11. sep. 2007 22:06
Jamen det er da også for dårligt at Microsoft har et så usikkert OS at der kan komme virus på de produkter Medion producerer og sælger.
Gravatar #4 - rackbox
11. sep. 2007 22:07
#1 Hvor må det være en fantastisk følelse at bruge en hel post på at klage over at nyheden muligvis nævner Aldi som indblandet part i stedet for at kommentere på hvad det faktisk handler om.

Aldi står til ansvar, ligesom jeg også står til ansvar, hvis jeg sælger noget til en kunde, som jeg blot har købt hos min leverandør. Jeg forventer ikke, at mine kunder går til min leverandør for at få dem til at rette op på deres fejl. Det er mit ansvar.

iPods forhandles af gud og hver mand, hvorfor de nyheder har haft Apple som fokus. Den omhandlende virusbefængte computer forhandledes UDELUKKENDE af Aldi.

Nå, nok om det. Bare træt af altid at læse de komplet irrelvante indlæg, der altid kommer, når der er en petitesse, der kan fortolkes på flere måder.

ON TOPIC herfra:
Det er jo ikke første gang, at en computer sælges inklusive en virus. Jeg har også set programmer blive solgt med virus på.
Gravatar #5 - floe
11. sep. 2007 22:14
#4: Hvor må det være en fantastisk følelse at bruge et helt indlæg på at kommentere på, og bitche over, en "komplet irrelevant" kommentar :)

Man kan også gå i for små sko...

Jeg finder det faktisk relevant hvem der, med journalistiske øjne, subjektivt drages til ansvar i denne sag.

#3: Nu er det ikke MS der er direkte skyldig i sagen her, men Medion som må stå til ansvar.

Uanset hvad, er det forkasteligt at det kan lade sig gøre.
Gravatar #6 - rackbox
11. sep. 2007 22:21
#5 jamen - lad os da tage diskussionen:

Hvis du har købt en computer i Aldi, og samtidig hedder Hr. Hansen og fatter bjælde af computere, vil du så reagere på at læse i avisen, at Medion har haft en sending computere med virus på? Nej, vel?

Til gengæld vil du kunne huske, at du nok selv er i farezonen, når Aldis navn bliver knyttet til virusen.

Det giver altså ganske god mening at skrive, som det er gjort. Aldis ansvar er fortsat overfor deres kunder som formidler til producenten.

Jeg reagerer ikke på dit synspunkt, men på det faktum at du ensporet basher nyhedens tekst. Og nu basher jeg ensporet din kommentar.
Gravatar #7 - floe
11. sep. 2007 22:41
#6: Det vil med andre ord sige at vi her på newz sigter efter laveste fællesnævner, og ikke tager højde for sidens reele målgruppe?

At Medion leverer en "defekt" computer er ikke noget Aldi bør hænges ud for. I sidste ende er det alligevel Medion som står med det endelig ansvar i forhold til at evt. skulle trække en serie inficerede computere tilbage.
Gravatar #8 - rackbox
11. sep. 2007 22:52
#7 lige nu troller du bare. Du besvarer ikke mit (retoriske) spørgsmål, men tilfører heller ikke ny argumentation. Vi kan fortsætte sådan i årevis med at holde fast på hver vores uden at rykke os en milimeter.

Det må du selv stå for. Mit argument er fortsat, at forhandleren har ansvaret for producentens fejl, da forhandleren bør stikprøvetjekke forsendelser.

Nøjagtigt som, hvis du skulle købe grøntsager hos den lokale grønthandler, og en bestemt sending nye spotvarer var rådne. Det er grønthandleren, som har ansvaret og burde have undersøgt leverancen før den kom på gaden.

Nu siger du sikkert, at Aldi ikke kan tjekke deres varer, fordi de ikke har computerekspertise. Så meget desto større grund til at placere ansvaret hos dem.

Jeg bygger heller ikke huse for folk - for det kan jeg ikke finde ud af.

Slut herfra indtil der kommer nye argumenter.
Gravatar #9 - Lethain
11. sep. 2007 23:22
Denne virus angriber harddiskens bootsektor og kan derved i værste fald overtage computeren.

&
Medion erkender nu også, at der var virus på de pc'er, der var på tilbud, men understreger samtidig, at virusen er ganske harmløs og blot prøver at sprede sig.


Er jeg den eneste der ser et eller andet galt i denne statement? :)
Gravatar #10 - floe
11. sep. 2007 23:23
#8: At kræve at Aldi skulle tage stikprøver af deres leverencer fra Medion, er det samme som at ville kræve, at FONA skulle stikprøve samtlige produkter for alskens fejl. En vira eller des lige står nok ikke øverst på tjecklisten, og såfremt man skulle teste så dybdegående ville dette være en yderst tidskrævende process.

Det ville påføre kæden en yderligere og ikke mindst anseelig, omkostning i forbindelse med admininstration og reel fejltest (det er vel ikke kun vira der skal testes for).

Jeg forstår simpelthen ikke hvorfor du vil forvente dette af en lavpris/discountkæde som Aldi må siges at være. Det er direkte utopi at forestille sig denne løsning implementeret i praksis. I så fald vil det ikke være muligt for Aldi at holde deres marketingstrategi omkring discountpriser.

Nu vil DU vel så påstå at de, i så fald, slet ikke bør sælge computere af denne årsag eller hvad?

Havde du bestilt en computer af en premium IBM reseller havde snakken været en anden. Det samme havde prisen og det forventede serviceniveau.
Gravatar #11 - atrox
12. sep. 2007 00:08
#10

Du køber et produkt i en butik. Produktet er "defekt". Butikken skal selvfølgelig tilbyde dig pengene tilbage eller udbedre fejlen.

Der er altså ikke så meget at snakke om. Hvis en bilforhandler køber 20 Ford Focus' med fejl på starteren og sælger dem videre til kunderne så er det jo selvfølgelig forhandlerens job at sørge for at hjælpe kunderne med at få rettet fejlen og gøre hvad der kan gøres for at give kunden det produkt der blev solgt. Forhandleren står absolut ikke ansvarsfri i sådan en situation. Ingen forhandler (om det så er mælk eller joggingtøj) kan tillade sig bare at sælge varer med lukkede øjne.

Selvfølgelig kan Aldi ikke scanne samtlige computere men som rackbox siger så er det altså deres ansvar at sælge en ikke-defekt vare til kunden. Om det så kræver stikprøve kontrol af Aldi eller grundigere kontrol fra Medions side, det kan diskuteres, men i sidste ende er det Aldi der har solgt computeren og ikke Medion.
Gravatar #12 - icebreaker
12. sep. 2007 00:23
Rackbox og Floe jeg synes begge i har ret og tager begge fejl.

Det er alles ansvar i processen at det er "ren" computer der kommer på markedet, men det er også kundens ansvar at læse om hvem der skal tage skylden hvis uheldet er ude, det kan man læse i en manual som følger med medion Pc'en.
Gravatar #13 - oldie40
12. sep. 2007 03:55
Herligt med en 2 dage gammel nyhed om en 13 år gammel virus der i dag ikke har en chance med de typer af fil systemer der bruges nu :)
Gravatar #14 - dunn
12. sep. 2007 05:34
#13: Hørt!
Gravatar #15 - Kaosmind
12. sep. 2007 06:13
Til Floe:

Nu er det jo sådan at Aldi ikke blot er distributør men også rent faktisk ejer Medion, hvilket er grunden til deres elektronik sælges så forholdvist billigt i deres egne butikker, det gør de nemlig når de har noget i overskud som de ikke fik solgt elsewhere.
Gravatar #16 - Modvig
12. sep. 2007 06:15
#1 Hvorfor er det Medions fejl? De køber computere af andre firmaer og klasker så deres logoer på varene ^^
Gravatar #17 - johannesdm
12. sep. 2007 06:22
#10
at undsige sig som sælger af et produkt at skulle tjekke sine varer inden de når kunden, er det samme som at sælge 3 år gammelt kød og som forsvare lire af, at det var så billigt at kunden ikke kan forvente, at jeg, som sælger, har tid eller penge til at tjekke mine varer inden jeg sælger dem...

Sådan fungerer det jo ikke! Som kunde kan man jo netop forvente, at sælger har styr på sine produkter. Uanset hvor billigt det er må det ikke være fejlbehængt. Der kan være kæmpe forskel i den service i forbindelse med salget så som bedre og mere kompetent vejledning, men vi er ude på et skråplan, hvis billige produkter betyder ok for fejl i produktet.
Gravatar #18 - Thalion
12. sep. 2007 06:36
Generel kommentar herfra:

I vil bare ikke kunne forstå hinanden? Selvfølgelig ligger meget af ansvaret hos Aldi, de skal bytte eller sørge for reparation. Men i sidste ende kan du ikke klandre dem for at der er virus på computeren, det er medions ansvar.

Man har set det samme i fødevare industrien, her har der været udsendt førevare der er blevet forgiftet med rengøringsmidler. Vil i så også sige at det er f.eks. faktas skyld at de ikke har testet de varer de sælger ordenligt? nej vel da produktkvalitet, ligger hos leverendør og ikke butikken.
Gravatar #19 - vevil
12. sep. 2007 07:15
Jeg læste nyheden den anden dag på TV2´s hjemmeside.
Faktisk ligger BullGuard på computeren, og er altså ikke installeret af en sikkerheds gut efterfølgende.

Dvs. at Medion faktisk kunne have fanget fejlen med det AV som de selv distribuerer sammen med computeren.

Jeg forestiller mig, at Medion bygger ét spejl og smækker ind på alle computere, så "grund" softwaren burde være i orden? (men det er nu typisk Medion).

Som nævnt tidligere, Ja, så ligger ansvaret faktisk hos Aldi i begge henseender.
Den fejl man oplever har Aldi ansvaret for bliver bragt videre til Medion, som også ejes af Aldi (eller den samme kæde, like Dansk Supermarked).

Der drages en masse sammenligninger, og her er en mere.
Du kører til den nærmeste VW forhandler og køber en ny Passat.
Bilen viser sig at være i stykker. Kører du ned til VW i tyskland, eller kører du til forhandleren?
Gravatar #20 - Cloud02
12. sep. 2007 08:08
#5
Kære Fløe.
Jeg tror du missede det, men jeg prøvede nu at efterligne den gode Steve Jobs udtalelse, da Apple havde produceret en række iPods med en virus/trojan på.
Gravatar #21 - madeinrussia
12. sep. 2007 08:25
skylden er jo nok alles, og især køberens, han køber en virus, og det er da ikke lovligt, måske køber han den kun for at distrubuere den jo.. omg..

Også er det også en fejl at købe en computer i Aldi, altså hvem køber en computer i aldi? man går skuda heller ikke i El-Giganten og køber billigt tysk mad?
Gravatar #22 - rackbox
12. sep. 2007 08:56
Vi prøver igen. Aldi har et standard sortiment af kød, gryn, mælk, sokker og så videre. En sjælden gang i mellem får de besynderlige spotvarer ind i sortimentet: Fitness-maskiner, autoradioer og... COMPUTERE!

Netop fordi det drejer sig om spotvarer, bør de være opmærksomme. Jeg er klar over, at Medion ikke er en sjælden gæst hos Aldi, men varerne er stadig kun spotvarer. Det er varer, som ikke ligner dem, de fik sidst fra samme leverandør.

Hver gang de får en forsendelse med ost, så kender de standarden - ved, hvad de skal kigge efter, og ved, hvad de sælger. Når de sælger computere, så fatter de principielt bjælde af, hvad de sælger.

Det er HELT FINT, at de sælger computere uden kendskab til produktet. Og det er HELT FINT, at de ikke tjekker varerne. Det kræver jeg heller ikke.

Jeg kræver blot, at de tager ansvaret for varen, især fordi de sparer på kontrollen. Og Medion skal naturligvis tage sin del af ansvaret.

Denne sag kan ikke sammenlignes med fordærvet kød eller lign. Aldi får jo kød hver dag, og hvis der skulle være et par pakker med fordærvet kød iblandt, så var det heller ikke sikkert, at en stikprøvekontrol ville fange det.

I dette tilfælde er der tale om HELE FORSENDELSEN!

Forestil jer, at der havde været tale om et produkt, hvor konsekvensen var at man døde af den fejl produktet nu engang havde. Så ville jeg bestemt ikke være i Aldis sko.
Gravatar #23 - thomaxz
12. sep. 2007 08:58
#9 undreg mig også!

#19 er ret sikker på at medion benyter sig af image og recovery disken til at installere software på, så sandynligvis er virus også på den.
Gravatar #24 - el_barto
12. sep. 2007 11:59
Well...købeloven er nu ret klar på det punkt; det er sælger og ALTID sælger der ansvarlig for at få rettet fejl og mangler.

At ALDI så næppe har en chance for at finde disse fejl på forhånd er ligegyldigt. Uanset hvad er jeg sikker på at ALDI nok skal:
1. give dig dine penge tilbage eller
2. modtage computeren, fixe den og levere den tilbage.

Så man man håbe at den ikke bliver væk mellem ALDI og Medion, for så siger erfaringen at kunden står med håret i postkassen ;)
Gravatar #25 - vevil
12. sep. 2007 12:33
#24
Købeloven siger faktisk at de har 3 forsøg til at rette fejlen, inden kunden har ret til enten ombytning, eller pengene retur :).
Men at fjerne en virus, burde de nok kunne gøre i første hug :)
Gravatar #26 - Rhazeal
12. sep. 2007 12:48
#25

Og hvis ikke de kan det, burde de nærmest give én pengene tilbage :P

Det virker bare utroligt uprofessionelt fra Medion's side, at sælge hardware med indbygget virus... Tsk tsk.
Gravatar #27 - sissy
12. sep. 2007 12:57
Det er da tydeligt at Medion har fået penge af Bullguard for det.
På den måde kan Bullguard vise at deres antivirus virker og brugerne lærer at fjerne viruser. Det er da smart....XD
Gravatar #28 - Cloud02
12. sep. 2007 16:41
#25
Købeloven siger intet omkring at man ret til noget som helst omkring reparering af varer. Dog er det god kutyme at man gør det efter 3 gange.
Såfremt jeg tager fejl, må du meget gerne komme med paragraffen.

Jeg er på Fløe's side i diskussionen. Rent købelovsmæssigt er det Aldis ansvar, men når det her optræder på en nyhedsside, så mener jeg at det er Medion der skal hænges ud, idet det er Medion der producerer varen.
Gravatar #29 - byteeater
12. sep. 2007 17:43
#25,28 Ja, købeloven er ikke helt så specifik, men klager man til forbrugerstyrelsen så er det typisk ved "3 forsøg" køberen får ret, da sælgeren ikke afhjælper inden for rimelig tid.

En sælger kan efter købelovens § 78, stk. 3 afværge køberens krav om ophævelse ved at tilbyde afhjælpning eller omlevering, men det er i den forbindelse et krav, at afhjælpningen eller omleveringen sker inden rimelig tid, uden udgift og væsentlig ulempe for køberen, jf. § 78, stk. 4, sammenholdt med § 79.
Gravatar #30 - byteeater
12. sep. 2007 17:52
#28 Nu var det jo fordi Floe sagde hvorfor Aldi og "De er blot distributører, og står ikke umiddelbart til regnskab for Medions fejl?"

Jo de står til regnskab (overfor forbrugeren) - det kan selvfølglig være at han mente overfor pressen og ikke forbrugeren.

Aldi bliver jo nævnet fordi varen kun sælges i Aldi - det er jo som sagt dem der står med håret i postkassen sammen med Medion.
Nok om det.....
Gravatar #31 - icebreaker
13. sep. 2007 00:25
#27 det er ikke engang sjovt på nogen måde siden logisk tænkning kan man komme frem til at hvis man sælger et produkt der kan fjerne virus, hvorfor så ikke bare "Uofficielt" slippe et par tusind løs det kan jo kun være god business.
Gravatar #32 - Daugus
13. sep. 2007 06:45
#4
Jeg kan informere dig om at det IKKE kun er Aldi der sælger Medion. Leasy og Bilka har blandt andre også gjort det ;-)
Så hold lige mavesyren lidt tilbage tak...

Fortsat god dag iøvrigt...
Gravatar #33 - rackbox
13. sep. 2007 07:30
#32
rackbox skrev:
Den omhandlende virusbefængte computer forhandledes UDELUKKENDE af Aldi.


Leasy og Bilka har altså ikke solgt den virusbefængte comuter...
Gravatar #34 - Izary
13. sep. 2007 13:16
#21 Ehh? Så køberen ved selvfølgelig at det er en computer med en virus han køber? Det er da på ingen måde køberens fejl/ansvar. Vil sige at ansvaret ligger hos Aldi, da de jo ejer Medion, så om det er Medion eller Aldi's skyld er fuldstændig ligemeget, da det alligevel i sidste ende ender samme sted.
Gravatar #35 - Lionheart
13. sep. 2007 13:49
Jeg synes bare det er lidt synd for aldi; selvfølgelig er det deres/medions ansvar, men hvis man kigger på nogle af de produkter, de har tilbudt igennem tiden, fx. en ægte fender, northq hardware etc...

Jeg ved at de selvfølgelig også gør det for at tjene penge, men kender du andre discount-varehuse der tilbyder "kram" for en billig penge?
Gravatar #36 - Taxwars
13. sep. 2007 21:50
Alle har sgu også så travlt nu om stunder! Næ, da jeg var barn købte vi en computeren med hjem, installerede operativ system og SÅ downloaded vi en virus. Nu købt folk den sgu bare!
Gravatar #37 - madeinrussia
14. sep. 2007 10:01
#34 Tja, køberen må se på varen før han køber den, jeg kan komme med mange eksempler, vi kan starte med at det er ulovligt at købe en stjålden genstand selvom man ved det er tyvegods, dvs. hvis du køber en mobil fra dba så får du en dom for hæleri eller hvad det nu hedder..

Virusen kan havde ligget på en cd som de har brugt til installation af computere, og så er det vel "producenten" af denne der bærer skylden?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login