Automatiserede jobsamtaler er kommet til storbritannien, hvor et AI-system scanner kandidaters ansigtsudtryk og sprog.
Et amerikansk selskab med navnet Hirevue er begyndt at sælge et AI-system til flere britiske selskaber, der kan bruges til at scanne sprog, tonefald og ansigtsudtryk på personer i jobsamtaler.
Unilever, den britiske industrikoncern bag en lang række velkendte madprodukter, er en af de selskaber, der er begyndt at bruge systemet under indledende jobsamtaler, hvor jobkandidater stilles en række identiske spørgsmål, som filmes via en smartphone eller en laptop.
Systemet kan herefter udvælge de bedste kandidater ved at holde optagelserne af personerne op imod mere end 25.000 datapunkter fra tidligere jobsamtaler, hvor personerne er endt med at gøre det godt i deres nye job.
Hirevue hævder, at deres system gør det muligt for selskaber at gennemgå flere kandidater i den indledende proces og forholde sig til mere end bare et CV eksempelvis.
Selskabet har allerede brugt teknologien til 100.000 jobsamtaler i Storbritannien.
Eksperter som Anna Cox, der er forsker i ‘human-computer interaction’, er kritiske. Hun mener, at systemet vil favorisere personer, som er gode til jobsamtaler på video, og hun gør yderligere opmærksom på, at et hvert datasæt vil have bias, der udelukker kandidater, som kunne have været gode til jobbet.
Læs også Microsoft: Vores ansigtsgenkendelses-teknologi skal ikke bruges til overvågning.