Sidste år lancerede Søren Louv-Jansen hjemmesiden CPR-lotteriet på cprlottery.konscript.com, hvor man med lidt held kunne gætte sig til CPR-nummeret på en række politikere. Nu står udvikleren over for en mulig fængselsstraf. Det skriver EB.
Hjemmesiden blev lavet for at illustrere, hvor dårligt et CPR-nummer er beskyttet, og hvor nemt det er at finde frem til andres numre, med henblik på at skabe noget debat. Målet blev nået, men opmærksomheden førte også til et bødeforlæg på 10.000 kroner, som Louv-Jansen nægter at betale.
Sagen skal derfor nu afgøres i retten den 3. februar, hvor han som anklaget vil kræve frifindelse. Sker det ikke, risikerer han istedet at skulle i fængsel.
Søren Louv-Jansen havde i de forgangene to år inden hjemmesiden blev lavet, forsøgt at gøre opmæksom på den dårlige sikkerhed på CPR-nummeret, men uden at myndighederne tog det alvorligt.