mboost-dp1

Flickr - amandabhslater

404 finder vej til slangordbogen

- Via Ingeniøren - , redigeret af Pernicious , indsendt af Zombie Steve Jobs

Det er et kendt faktum, at sprog er i konstant udvikling, og at der skabes nye forkortelser og slang på baggrund af næsten alt. Forskerne er dog en smule overraskede over, at det går så stærkt, og at de unge er begyndt at bruge teknologiske termer som slang.

Det nyeste slang går på blandt andet finanskrisen og internettet, her er der ikke tale om forkortelser i stil med LOL og OMG, men 404, som i dette tilfælde vil betyde, at man ikke ved, hvad noget betyder.

Dette slang opstår, som meget andet, på baggrund af en forøget skrivehastighed og den begrænsede plads, der er tilgængelig i sms-beskeder.

Slang-udtryk kan opstå af mange ting, i London ser man bl.a. slang udviklet på baggrund af fejlmeddelelser fra Oyster Card, der er et rejsekort til brug i Londons Undergrund samt busruter. Kortet giver f.eks. fejlmeddelelsen “Code 35” i tilfælde af at ens kort er løbet tør for penge, som nu bliver brugt som slang for “penniless” (pengeløs).





Gå til bund
Gravatar #1 - Phanhome
20. dec. 2008 08:34
Genial den med 404 - syntes det er sjovt når det begynder at blive brugt - er dog ikke selv tilgænger af slang som lol omfg imo osv... Syntes det er lige lovligt spøjst - men de technologiske terms er okay (:
Gravatar #2 - myplacedk
20. dec. 2008 08:54
#1
Så forkortelser af ofte brugte udtryk, hvilket vel har eksisteret ca. lige så længe som skriftsproget, er for spøjst. Men indforståede tekniske termer, som langt de fleste aldrig vil forstå betydningen af, er de velkomne til at benytte (forkert*).

Så har jeg kun én ting at sige: WTF? ;-)

*) 404 betyder ikke "ikke forstået", det betyder "ikke fundet".
Gravatar #3 - Kolind
20. dec. 2008 09:11
Synes 404 giver meget god mening. Når der er noget man ikke forstår, så er det vel fordi at hjernen melder 404 - fordi den ikke kan finde informationen :P

Slang er vel netop ofte ord/sætninger som bruges "forkert", men alligevel giver mening på en måde. Du får jo heller ikke en solskoldet mand pakket ind i plastik hvis du går ned til pølsemanden og bestiller en rød Henning i pressening ;)
Gravatar #4 - christianden
20. dec. 2008 09:17
Min lokale bus hedder også 404, men den formår at finde vej hver gang...
Gravatar #5 - fastwrite1
20. dec. 2008 09:21
I Computersprog, betyder 404, som #2 også påpeger, at en side ikke er fundet. Det betyder ikke at den ikke har forstået noget.

En computer fatter hat af noget som helst. Den skal have ALT at vide. Den får jo ikke den her "aha - nåå, sådan", forståelse, den er bare en maskine der tager imod input, og når den får et input til en hjemmeside der ikke eksisterer, får vi en fejl 404.

Cadeau til manden / kvinden der programmerede denne meddelelse og besluttede at give den nr. 404.
Gravatar #6 - Froberg
20. dec. 2008 09:31
Og så er der mig der har et fora der hedder 404 forums =)

FYI; betegnelsen for http fejlkode 404:

404 Not Found

The server has not found anything matching the Request-URI. No indication is given of whether the condition is temporary or permanent. The 410 (Gone) status code SHOULD be used if the server knows, through some internally configurable mechanism, that an old resource is permanently unavailable and has no forwarding address. This status code is commonly used when the server does not wish to reveal exactly why the request has been refused, or when no other response is applicable.

Eller fra wikipedia;
404 Not Found
The requested resource could not be found but may be available again in the future. Subsequent requests by the client are permissible.
Gravatar #7 - allanz
20. dec. 2008 10:03
Jeg er "Code 35"
Gravatar #8 - Niversen
20. dec. 2008 10:31
skal man så sige man er kode 500 når man ligger sig syg??
Gravatar #9 - Dichov
20. dec. 2008 10:43
Her den anden aften drak jeg så meget, at jeg BSOD'ede :P
Gravatar #10 - myplacedk
20. dec. 2008 12:18
#9
Når computeren (eller bare noget software) går ned siger jeg gerne at den "brækker sig". Interessant at du går den anden vej.
Gravatar #11 - myplacedk
20. dec. 2008 12:24
#3
Jo, men enten skal det være korrekt, eller helt forkert. "Næsten tæt på" ligner mere at du ikke aner hvad du snakker om, end at du laver sjov.

Man beder jo heller ikke om en medisterpølse, når man bare vil have en ristet.

At bruge 404, når 403 ville have været korrekt, er ukorrekt.
At bruge 404 når noget ikke findes på den angivne position, og det ikke har noget med HTTP (eller IT overhovede) at gøre, så er det sjovt.
At sige 404 når det hverken har noget med HTTP eller "not found" at gøre, så giver man bare ikke den store mening.
Gravatar #12 - Cyrack
20. dec. 2008 12:24
Så når man slår op i slangordbogen og får en 404 er det i virkeligheden en 200 som så giver en 404?
[confused]
Gravatar #13 - myplacedk
20. dec. 2008 12:26
#12
Nej, alle koderne er svar på forespørgsel. En 200 må være at du finder hvad du leder efter (eller i det mindste finder noget der hvor du leder).
404 må være når ordet du leder efter ikke er der.
Gravatar #14 - myplacedk
20. dec. 2008 12:40
Der er egentlig en del HTTP statuskoder der kan bruges, hvis man er nørdet nok til at kende flere end bare 404.

Udpluk:

2xx (Successful):
200 OK
201 Created
202 Accepted

3xx (Redirection):
301 Moved Permanently
304 Not Modified

4xx (Client Error):
400 Bad Request
401 Unauthorized
402 Payment Required
403 Forbidden
404 Not Found
405 Method Not Allowed
406 Not Acceptable
408 Request Timeout
410 Gone

5xx (Server Error):
500 Internal Server Error
501 Not Implemented

Eksempler:

Gider du lige efnemehøbn? 400! (Dansk: Snak tydeligere.)
(Giver nogen et klap i røven) 401! (Dansk: Så godt kender vi heller ikke hinanden - endnu.)
(Giver nogen et klap i røven) 402!
(Giver nogen et klap i røven) 403! (Dansk: Så gode venner bliver vi aldrig)
Rækker du mig lige saltet? 404! (Dansk: Jeg kan ikke finde det.)
Rækker du mig lige saltet? 410! (Dansk: Der er ikke mere.)
Slår du græs i dag? 500! (Dansk: Jeg har tømmermænd.)
Kan du fixe min bil? 501! (Dansk: Nej, det har jeg ikke forstand på.)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login