mboost-dp1

Natural Cycles

37 gravide svenskere anmelder præventions-app til politiet

- Via TV 2 Nyhederne -

Appen Natural Cycles skulle forhindre graviditeter, men mindst 37 kvinder er blevet gravide trods brug af appen. Derfor er Natural Cycles blevet anmeldt til de svenske myndigheder.

Natural Cycles er ellers den første app, der er blevet godkendt som præventionsmiddel af en EU-tilsynsmyndighed.

Den virker ved, at den hver morgen beder kvinden om at måle sin kropstemperatur. Derfra vurderer den, om kvinden har ægløsning.

Folkene bag appen forsvarer sig ved at sige, at ingen præventionsmidler er 100 procent sikre  – deres er 93 procent sikkert.

Flere danske læger har dog forholdt sig kritisk til appen, og fortæller at mange ting spiller ind på en kvindes kropstemperatur foruden ægløsning.

Den danske overlæge for afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Hvidovre hospital henviser til tal, der viser, at appens metode fører til graviditet i 16 ud af 100 tilfælde.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - kblood
16. jan. 2018 23:52
Der kan man bare se. Jeg troede faktisk der var noget om den, for den har vidst fået ret gode anmeldelser.
Gravatar #2 - CableCat
17. jan. 2018 09:00
Lige en note: 93% sikker betyder at hvis et par har sex i et år, er der 93% sandsynlighed har at de ikke bliver gravide.
Gravatar #3 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
17. jan. 2018 09:17
#2

Njae, så sort/hvidt kan du ikke helt se på det. Der er jo rigtig mange variabler.
Gravatar #4 - kblood
17. jan. 2018 16:59
#2 Ja det er så problemet at det betyder det jo så ikke. Det tyder lidt på at det måske er rigtigt hvis det er 93% sikkerhed per gang, i forhold til de tal der nu kommer frem, for det er jo i hvert fald under 90% ud fra de tal. Hvis et par har sex 100 gange og de bruger denne app, og sikkerheden skulle være 93% per gang, så må sikkerheden nok være faldet til en del for de 7% chance er forekommet 100 gange.

#3 Jeg troede at denne app tog højde for en del variabler... denne nyhed gør at det ser lidt ud til at den primære input fra personen er temperatur og info om menstruations cyklus... jeg troede den skulle bruge mere input end det, for det i sig selv er da et noget tyndt grundlag. Der burde vel lidt kunne være perioder hvor man så kan være mere eller mindre sikker fordi man ved man er mere udenfor perioden. Det lyder lidt til at denne app gør det til at der kun er 3 dage i måneden eller sådan noget hvor man kan blive gravid hvis man har sex.... jeg mener at sædceller kan leve i en anden krop i 7 dage, så allerede der begynder det at være mystisk.

I starten mente jeg at denne app virkede som helt hul i hovedet, også lidt fordi jeg havde misforstået biologien bag det. Jeg troede at der egentlig kun ville være 1-2 uger hvor man så kunne have sex med denne metode og så virkede den sådan lidt ligegyldig, for det kunne jo nærmest være hovedregning at finde ud af så, og man kunne argumentere at det måske ikke var specielt praktisk uanset. Men selvom det ikke helt er sådan, så er den jo åbenbart ikke så smart som de mente.
Gravatar #5 - antimate
17. jan. 2018 23:35
Hvis de svenske trunter ikke kan bruge simpel matematik, og sund fornuft. Så er det satme deres egen skyld xD har næsten ondt af de børn de skal havde. Tænk at skulle vokse op med mødre der ikke kan tænke logisk.
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
22. jan. 2018 05:55
#4
Nu er jeg ikke biolog - men jeg har dog fået en søn.
Så vidt jeg husker kan sæd svømme rundt i 3-6 dage (alt efter klimaet i grotten) - men ægget kan vist kun befrugtes i et vindue på 10-20 timer

Igen - jeg aner ikke hvor meget det passer, hørte ikke særligt godt efter, da det jo var sjovere at prøve hver dag.

#5
Jeg har en kollega der fik nummer 3 på grund af en regnefejl. Og han er endda en af de typer der ikke regner forkert ;)
Gravatar #7 - kblood
23. jan. 2018 17:19
#6 Jeg jeg mener også det er noget i den stil. Men hvis sædcellerne kan overleve i de cirka 6 dage eller hvad det så er, og der så er et æg der kan befrugtes indenfor de 10-20 timer, så er det jo cirka en uge inden denne befrugtnings tid at sex er en risiko.

Så vidt jeg ved, så denne app prøver at gøre det til at der kun er 3 dage eller sådan noget per måned hvor det er "risikabelt" at have sex. Det virker ulogisk medmindre der er noget med biologien her som jeg har misforstået.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login