mboost-dp1

Thirty Meter Telescope

30 meter teleskop skal bygges på Hawaii

- Via Wired -

I 2018 vil astronomer kunne tage et nyt teleskop i brug med en diameter på hele 30 meter, hvilket giver et areal ni gange større end det nuværende største teleskop.

Det er nu blevet besluttet, at teleskopet skal bygges på Hawaii på toppen af bjerget Mauna Kea. Folkene bag teleskopet, der går under navnet Thirty Meter Telescope (TMT), overvejede i starten fem lokationer, der senere blev reduceret til to, Hawaii og Chile.

Kæmpespejlet består ikke af ét stykke glas, men af 492 forskellige dele, der kan styres individuelt, så det kan danne så rolige billeder som muligt. Teleskopet vil på flere områder overgå rumteleskopet Hubble.

TMT skal bruges til at studere de ældste stjerner og galakser i universet, ligesom det skal bruges til at observere planeter om vore nabostjerner.

Med en diameter på 30 meter er TMT dog ikke det største teleskop, der er på vej. Det europæiske projekt E-ELT (European Extremely Large Telescope) vil have et spejl på hele 42 meter i diameter. Det er endnu ikke besluttet, hvor E-ELT skal placeres.





Gå til bund
Gravatar #1 - crede
22. jul. 2009 12:14
Byggemetoden der vil blive brugt her kan minde om den i Sydafrika, hvor flere mindre sekskantede spejle samles og derved fungere som et stort spejl, som skrevet i nyheden. Dermed er det ikke umuligt der kommer endnu større teleskoper i fremtiden. Forslag helt op til 100m er blevet fremlagt. Tidligere kunne man kun lave spejle op til 8-9m - over det så kollapsede de under deres egen vægt.

Havde nu regnet med fremtidige teleskoper blev sendt i rummet, så man undgik forstyrrelser fra atmosfæren.
Gravatar #2 - El_Coyote
22. jul. 2009 12:22
Årh jeg gad godt skrue mit spejlrefleks på den en tur.
Gravatar #3 - Cloud02
22. jul. 2009 12:28
kæft nogle kreative navne. Thumbs up til projektlederne!
Gravatar #4 - Qawl
22. jul. 2009 12:50
#1: Det gør de fleste egentlig også :/

Synes selv, at det underligt at spilde tid og ressourcer, når man kunne lave noget der ville få dette teleskop og hubble til at ligne en gammel grævling .. det er selvfølgelig dyrere at sende det op i rummet, men hvorfor gå rundt og spilde penge på noget halv-godt hernede?

Så ja ! Jeg giver dig ret! :)

Som du selv siger; de atmosfæriske forstyrrelser gør meget i forhold til udsynet .. og så der selvfølgelig også det faktum af, at vejret kan være meget uforudsigeligt...
Gravatar #5 - Glædelig Jul!!
22. jul. 2009 13:12
Cloud02 (3) skrev:
kæft nogle kreative navne. Thumbs up til projektlederne!


LTS og LTSELS hvis jeg skulle bestemme.

LTS=LongTallSally
LTSELS=LongTallSallysEvenLongerSister.
Gravatar #6 - Remmerboy
22. jul. 2009 13:13
#3
tja, vla = very large array
vlt = very large telescope
lbt = large binocular telescope
lzt = large zenith telescope
cfht = canada-france-hawaii telescope
isi = Infrared Spatial Interferometer
25m = en 25m radio teleskop i sverige :S


jeg gad nok heller ikke bruge alt for meget tid på at finde på navne, men kunne lige se via google, at der er telescoper der f.eks hedder starfire istedet for bl = big telescope eller noget i den stil
Gravatar #7 - Chrismo
22. jul. 2009 14:03
Det mest kreative indtil videre er da OWL-teleskope (ugle-teleskopet, for dem der ikke forstår udenbys) OverWhelmingly Large teleskope...
Gravatar #8 - Bateman
22. jul. 2009 14:29
De navne minder mig om "Project Imagination Doorway."
Gravatar #9 - knasknaz
22. jul. 2009 14:56
Det er selve spejlet der måler 30 meter i diameter, og ikke hele bygningen, som man måske kunne misforstå ud fra newz' beskrivelse.

Det bliver sgu spændende at se hvad de får ud af det. :)
Gravatar #10 - Dreadnought
22. jul. 2009 16:17
Hvordan dælen finder de ud af hvordan spejlene skal korrigeres for at kompensere for atmosfæriske forstyrrelser?

#9 Der står '30 meter teleskop' i titlen. Og sidst jeg checkede var et teleskop ikke en bygning. ;D
Gravatar #11 - Montago.NET
22. jul. 2009 22:07
#10

I Illustreret videnskab skrev de for ikke så langt tid siden en artikel om at man med en lazer kunne 'skære hul' i himlen...

eller sådan noget lign...
Gravatar #12 - knasknaz
22. jul. 2009 22:12
#10 "Et teleskop" henviser som regel til hele konstruktionen og ikke kun det primære spejl. Derfor synes jeg newz' formulering var pudsig.
Gravatar #13 - XorpiZ
1. aug. 2009 20:51
Det største nuværende teleskop er ifølge forskellige kilder omkring 11 meter, og altså "kun" tre gange så småt som det nye, der bliver bygget.

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_largest_optic...

edit:

Og nu læste jeg lige, at der er tale om areal.. Det største er 11,7 - arealet på dette er 11,7x11,7x3,14 = 429 m2. Det nye bliver 30x30x3,14 = 2826 m2. 2826 / 429 = 6,5. Så uanset, så passer kilden ikke helt :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login