mboost-dp1

SXC - happe

13 producenter af optiske disk-drev mistænkt for karteldannelse

- Via The Verge - , redigeret af Net_Srak

EU-kommissionen har startet en undersøgelse af 13 producenter af optiske disk-drev til PC og servere for karteldannelse. Navnene er ikke offentliggjort, men det formodes at der er tale om leverandører til en meget stor del af markedet i EU.

I pressemeddelelsen fremgår det, at der er tale om at producenterne af optiske disk-drev har koordineret priserne overfor 2 store PC-producenter (OEM) i fem år. Dermed er der ifølge EU-kommissionen en fare for at forbrugerne i sidste ende har betalt for meget.

EU-kommissionen har nu sendt en Statement of Objections til producenter, hvorefter producenterne har en periode til at snakke med nationale- og EU-myndigheder, undersøge EU-kommissionens beviser og svare på EU-kommissionens anklager. Hvis EU-kommissionen til sidst afgør, at producenterne har brudt loven om karteldannelse, kan producenterne blive idømt bøder på op til 10% af deres omsætning i hele verden.





Gå til bund
Gravatar #1 - LordMike
25. jul. 2012 16:16
Fandme godt man ikke bruger optiske drev længere, hva'? :)
Gravatar #2 - Balios
25. jul. 2012 16:21
#1
Det må da så være dig der ikke bruger dem, med mindre du da ikke mener at cd/dvd drev er optiske?

#0
Kan i så få priserne ned i en helvedes fart. Banditter.
Gravatar #3 - Jakob Jakobsen
25. jul. 2012 16:39
#2

Der har ikke været CD/DVD/BR eller lign. i mine 5-6 sidste maskiner.
Kan heller ikke komme på nogen i min omgangskreds der bruger optiske medier i dagligdagen, dog måske et par ældre, der stadig hører CD, ellers ikke.

Jeg har dog et gammelt USB DVD-drev liggende, hvis der skulle opstå en nødsituation.
Gravatar #4 - JJJJ
25. jul. 2012 17:08
#2+3

Jeg har i øjeblikket ikke et dvd drev i min maskine, kan ikke se pointen i at have den, steam/piracy til spil, og streaming/piracy til film/shows/musik..

Optiske drev er for mit vedkomme en død fortid der ikke hører hjemme i dagligdagen længerer... hvem fanden går ned i en butik og køber en disk med noget på? man kigger da online idag... med mindre man sidder så langt ude på landet, at man ikke kan få ting downloaded inden man dør af alderdom..
Gravatar #5 - f-style
25. jul. 2012 17:13
JJJJ (4) skrev:
#2+3

Jeg har i øjeblikket ikke et dvd drev i min maskine, kan ikke se pointen i at have den, steam/piracy til spil, og streaming/piracy til film/shows/musik..

Optiske drev er for mit vedkomme en død fortid der ikke hører hjemme i dagligdagen længerer... hvem fanden går ned i en butik og køber en disk med noget på? man kigger da online idag... med mindre man sidder så langt ude på landet, at man ikke kan få ting downloaded inden man dør af alderdom..


Mange installerer stadig windows fra en DVD, yderligere ser mange DVD film eller vil lytte til deres købt CD. Der er ligesom ikke muligt på ens pc såfremt der ikke er et optisk drev, Men giver dig ret i at det heller ikke er særligt ofte jeg bruger det, det er mest når jeg formaterer pc'en.
Gravatar #6 - Balios
25. jul. 2012 17:35
#<
Jeg bruger det heller ikke tit, men jeg har da enkelte film på dvd, og et arbejde der giver mulighed for at låne med hjem.

Desuden bruger jeg det en sjælden gang imellem til at brænde billeder ned til familien, eller til at installere spil jeg stadig har på disc.

Man kunne sikkert undvære det, men brænderen alene, gør de 100,- for et drev det hele værd.

"piracy" er i øvrigt en meget dårlig grund :P
Gravatar #7 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
25. jul. 2012 17:45
Jeg vil ikke af med mine optiske drev i nær fremtid ...

Bruger dem ikke helt vild tit, men hvis jeg vil have ny musik i bilen, ja så må jeg brænde mig en CD - og det skal være en lyd-cd ...

Installerer også Windows via CD, og kan finde på at se en dvd i ny og næ ... Dog bliver mine DVD'er oftest rippet - men uden et drev = ingen rip ^_^
Gravatar #8 - JJJJ
25. jul. 2012 17:50
#5+7
Windows kan installeres fra en usb pen over 4GB, og de er efterhånden rimelig normale
Gravatar #9 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
25. jul. 2012 21:01
#8

Det er rigtigt - jeg gider dog ikke bøvle med det :)

- synes personligt at det er 100 gange nemmere at installere direkte fra et optisk medie, istedet for først at få den lagt over på en USB ...

Desuden - hvis min stationær nu går ned, hvordan får jeg så Win7 over på en USB hurtigt?.. Min bærbar (MBP 2011) vil ihvertfald ikke æde en almindelig USB-stick, uden at brokke sig :D
Gravatar #10 - majbom
26. jul. 2012 06:03
jeg bruger også kun min brænder til at brænde en skive til bilen i ny og næ, da jeg endnu ikke har set det nødvendigt at opgradere til HU med usb ell. kortlæser
Gravatar #11 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
26. jul. 2012 07:20
#10
Hvis det bare var så let >_<
Min bil er lige to år ældre end den fik en afløser, hvilket vil sige at MIN ikke har iPod-dock, men at den nye har ... Og pga at min alligevel er en relativ ny bil kan jeg ikke skifte min HU eller på nogen anden måde (uden bøvl altså) få andet end lyd-cd'er

tl;dr

Mit bose anlæg kan ikke (på en nem måde) skiftes til at æde MP3/aux-in
Gravatar #12 - duppidat
26. jul. 2012 12:08
#9 Ligesom du har din Windows skive liggende, så har du da vel en Windows USB liggende istedet? Eller hvordan vil du få Windows ned på en skive hvis nu din PC går ned?

Windows 7 kan sagtens være på en 4 GB USB nøgle. Og det går hurtigere end via DVD, så det passer ikke det du siger.
Gravatar #13 - Magten
26. jul. 2012 12:12
#12
En USB stick har jo den fordel at den kan genrbruges (Yes, nogle DVD'er kan også) efter du har skrevet data til den. Jeg køber ihvertfald ikke en USB for bare at have den liggende og glo.
Gravatar #14 - duppidat
26. jul. 2012 12:24
#13 Du kan købe en 16 GB for 100,- eller en 4GB for ca. 40,-

Men det bestemmer man jo selv, du kan jo også godt have din DVD skive liggende, så kan du bare ikke bruge den til Netbooks og ultrabooks, og du skal vente på dit elendigt langsomme DVD drev :-)

Jeg er i al fald glad for min 40,- USB. Den har betydet at jeg kunne kyle min windows disc ad H til....
Gravatar #15 - Magten
26. jul. 2012 13:04
#14
Ja de er ikke så dyre. Min erfaring siger mig bare at jeg lige pludselig står og skal bruge en USB til et eller andet, og så nupper jeg den jeg har Windows installation liggende på :P

Men nu får jeg forhåbentlig snart tid til at smide en MDT server op så jeg bare skal have netværk :P
Gravatar #16 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
26. jul. 2012 13:36
duppidat (12) skrev:
Eller hvordan vil du få Windows ned på en skive hvis nu din PC går ned?

Nemt, har en original disk liggende, af selv samme årsag

duppidat (12) skrev:
Windows 7 kan sagtens være på en 4 GB USB nøgle. Og det går hurtigere end via DVD, så det passer ikke det du siger.

Har aldrig påstået at Win7 ikke kan være på en 4GB nøgle, ej heller at DVD-metoden var hurtigere. Jeg skrev blot at jeg, personligt, synes at det er nemmere med en DVD :)


duppidat (14) skrev:


Men det bestemmer man jo selv, du kan jo også godt have din DVD skive liggende, så kan du bare ikke bruge den til Netbooks og ultrabooks, og du skal vente på dit elendigt langsomme DVD drev :-)


En DVD er nemmere at finde i en rodeskuffe, og jeg har ikke i sinde at få hverken en NetBook eller ultrabook ...

Jeg vælger netop at købe en bærbar med optisk drev, som jeg skrev før - og skulle jeg vælge at købe en ny bærbar, ja så sælger Apple nogle udmærkede eksterne drev ;)

- og nåja, mit drev er altså ikke "elendigt langsomt" :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login