mboost-dp1

Western Digital Corp.

Forsker optager lyd via harddisk

- Via Bleeping Computer -

Ved Ekoparty sikkerhedskonferencen i Buenos Aires i Argentina har ‘security researcher’ Alfredo Ortega fremvist, hvordan han har optaget lyd gennem en computers harddisk.

Dette er muligt, fordi harddisken er designet til kun at skrive eller læse, når vibrationer udefra ikke forstyrrer.

Ved at sende lydbølger ind mod harddisken og notere afbrydelserne i læse/skrive-aktivitet, kunne Ortega genskabe lydbølgerne.

Han forklarer, at teknikken ikke kunne opfange samtaler, så disse ville være til at forstå. Men Ortega har heller ikke haft tid til at køre optagelserne igennem software, beregnet til at genskabe tale via mønstre.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
13. okt. 2017 13:44
Meh.. harddiske er på vej på pension..

Sjovt nok er der dog stadig visse firmaer der ikke er "modige" nok til at undvære dem :-)
Gravatar #2 - Ufomekaniker
13. okt. 2017 14:07
Vild nok. Så kan man finde ud af om der er nogen går rundt der hjemme inden man begår indbrud.

Gravatar #3 - Ronson ⅍
13. okt. 2017 14:57
Hvor høj opløsning er det lige? 2 bit? Held og lykke med at få noget som helst ud af det :)
Gravatar #4 - Ufomekaniker
13. okt. 2017 17:08
2 bit er vel ok hvis der bare er tilpas nok bps der kommer fra harddisken :D
Gravatar #5 - nwinther
16. okt. 2017 13:27
Lav lydkvalitet og kun muligt i det omfang at harddisken er ved at læse eller skrive.
Men kan man tilgå den information, kan man måske instruere harddisken i at læse konstant, såfremt den ikke har travlt med at skrive/læse pga. brugerinstruks.

Men de vibrationer som standser læsning/skrivning må jo så ikke være af særlige omfattende længde. Hvis jeg skriger "SOCIALDEMOKRATISME" til min harddisk, hvor mange gange starter og stopper den så i løbet af det ord, pga. vibrationerne?

I en idealsituation vil den vel kun kunne spore om der er vibrationer eller ej. Vibrationerne kan så skyldes en maskine vibrerer, eller lydvibrationer. Førstnævnte kan måske afskrives som uinteressant, fordi der er en klar systematik i vibrationen, mens en stemmelyd vil være mere varieret.

Men hvor højt skal der ikke råbes af en harddisk, før den stopper læsning?
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
17. okt. 2017 05:33
Jeg synes jeg kan huske en nyhed med at folk kunne overføre filer vha harddiskstøj o_O Men er jo ved at være lidt senil, så kan ikke helt huske detaljerne.

-- edit --

Vi mangler altså en søgefunktion på Newz, nå, men tak Google

https://newz.dk/forskere-udvikler-malware-der-kan-...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login