mboost-dp1

Midt-Data

Midt-Data i flere vanskeligheder

- Via CRN - , redigeret af Avenger-

Så sent som i går kunne vi berette om, hvordan Midt-Datas to ejere havde besluttet at omstrukturere deres forretningsorganistation. Ikke blot lukkede den ene af Midt-Data-ejerne, Allan Carøe Sørensen, sin discount-netbutik pc-netto, men også det tilsvarende selskab Express Delivery fik kniven.

I dag kan CRN så berette, at Midt-Data A/S senest i morgen vil blive erklæret konkurs, og at datterselskabet Midt-Data ApS vil blive solgt fra til de to ejere af Midt-Data A/S, således at ApS-selskabet fremover skal stå for Midt-Data A/S’ operationer.

Grunden er ifølge ejerne, at de tilsammen har mistet 7 millioner kroner på Midt-Data A/S. Forretningen skal nu i stedet fokuseres på erhvervssalg samt salg fra de fysiske butikker i Aalborg, Århus, Viborg og Odense. Privatsalg over internettet vil dog stadig være en del af forretningsstrategien. Reklamationsretten for varer købt hos Midt-Data A/S vil blive dækket af Midt-Data ApS.

Ikke alle problemer lader sig dog løse ved at bytte rundt på papirstakkene for ApS og A/S-selskaberne, for EDBpriser har i dag meldt ud, at Midt-Data skylder dem penge for en række annoncer på siden, som de ikke har betalt, og konsekvensen heraf er, at EDBpriser har fjernet Midt-Data helt fra deres prisdatabase, indtil disse er betalt. En anden grund hertil er dog også, at EDBpriser ikke følte, at hverken pc-netto eller Express Delivery levede op til den kundeservice, som de forventer af firmaerne i deres prisdatabase, hvorfor Midt-Data pga. sin ejer kommer til at lide under dette.

Allan Carøe Sørensen har dog ikke hørt noget om dette, men et tjek af de mest populære produkter hos EDBpriser kan afsløre, at Midt-Data ikke er at forefinde på nogen af listerne.





Gå til bund
Gravatar #51 - MortVader
7. mar. 2008 15:00
49 skrev:
syntes sq det er meget cool og se mange af de billige buttikker lukker at de ikke kan tjene penge nok


Jeg tror ikke jeg forstår.. Du synes det er cool at billige butikker lukker? Så du foretrækker at købe dyrt? Eller hvordan skal den forståes?
Gravatar #52 - Starfinder
7. mar. 2008 17:05
Gravatar #53 - MortVader
7. mar. 2008 17:29
#52..

Nå, så har Carøe nok alligevel åbnet prangerpungen..
Gravatar #54 - Starfinder
7. mar. 2008 19:13
#53:
Ved ikke om du er klar over det. Men jeg arbejder for midtdata.
Og som edbpriser skrev i deres meddelse til crn - som crn jo frit kan plukke i, og har gjort. Så har edbpriser fundet ud af at et firma ikke skal betale en regning for et andet firma, selvom navnet er det samme.
Gravatar #55 - MortVader
7. mar. 2008 19:48
54 skrev:
#53:
Ved ikke om du er klar over det. Men jeg arbejder for midtdata.
Og som edbpriser skrev i deres meddelse til crn - som crn jo frit kan plukke i, og har gjort. Så har edbpriser fundet ud af at et firma ikke skal betale en regning for et andet firma, selvom navnet er det samme.


Ja sådan er det jo desværre... hjemme hos mig kalder vi det "ansvarsforflygtigelse"

;D
Gravatar #56 - Starfinder
7. mar. 2008 21:16
Meh. Skrev lige et svar - men det er vist gået tabt. Så her kommer der en forkortet udgave.

#55:
Det er lidt vigtigere hvad loven mener end hvad vi hver i sær mener i vores hjem. ;)
Desuden ved jeg at leverandører sikre sig imod sådanne tab via forsikringer. Kan en side som edbpriser ikke gøre det samme?
Gravatar #57 - TheAvatar
7. mar. 2008 21:52
EDBPriser har vel egentlig lov til frit at vælge hvem de vil have på deres prisportal? Der er vel ingen som har krav på at være der?
Alene af den grund, så synes jeg EDBPriser er i deres ret til at afvise Midt-Data ApS, da de ved det er samme ejer. Bare fordi man skifter navn, betyder det jo ikke, at man har krav på at komme ind de steder hvor man var før, gør det?
Gravatar #58 - Starfinder
7. mar. 2008 22:32
Nej helt sikkert ikke. Hvis de ville udelukke nogle firmaer ser jeg ingen problemer i det. Problematikken er bare at de brugte som begrundelse at et andet selskab skyldte dem penge, og dem skulle vi betale (husk på det nye midtdata er et juridisk andet selskab)

Hvis de havde sagt - vi har ikke lyst til at forhandler X er på vores side fordi vi ikke kan li dem, fred være med det, men så tror jeg hurtigt at deres troværdighed som et prisindex ville forsvinde. Et prinindex giver vel kun et "semi sandt" billede hvis alle de største forhandlere er på siden - og midtdata er skam stadigt en af de største forhandlere.

Opkald på telefonen og folk i butikkerne, ja selv på hjemmesiden hvor "computer kyndige folk køber" (som jer) klarer sig forbløffende godt i denne periode, så vi har meget tiltro til at vi bliver ved med at kunne være med hvor det sker i hardware forhandler branchen i danmark.
Gravatar #59 - MortVader
7. mar. 2008 23:27
#58

Du har da helt ret i at der ikke er noget juridisk forkert i det. Men grunden til at du forsvarer midt data i det er, er jo selvfølgelig at du er involveret. :)

Hvis ikke du var, ville du (sansyligvis, ? ) godt kunne se at sagen er lidt speget..

Midt data får lov at slippe, fordi selskabet (juridisk) lukker og slukker.. på trods af at det åbenlyst er det samme selskab. AK!
Gravatar #60 - fidomuh
7. mar. 2008 23:35
#58

At de laver juridiske triks af andre aarsager, goer ikke at de boer lukkes ind paa EDBpriser igen.

IMO ville det vaere 100% fair hvis EDBPriser meldte ud at i stadig havde karantaene, da det er meget tydeligt at det er 100% samme firma, blot med juridisk fuskeri :)

Saaeh, ansvar-forflygtelse er nok meget passende.. :)

men så tror jeg hurtigt at deres troværdighed som et prisindex ville forsvinde.


Ligesom at jeres trovaerdighed forsvinder naar i bruger juridisk "fusk" for at blive lukket ind paa edbpriser igen ? :)
Gravatar #61 - Starfinder
7. mar. 2008 23:41
Vi er enige om at det ikke er "optimalt" og vi er meget kede af situationen. Men alternativet var at vi gjorde som andre selskaber i samme brance har gjort tidligere. Hvilket var at ringe til leverandører og sider som edbpriser og "love at betalingen kommer snart" imens vi forsøgte at hive så mange penge ud af selskabet som muligt hvilket kun kan føre til en total konkurs og at ingen får nogle penge.

Vi har fået tilkendegivelser fra advokater med forstand på sådanne noget juridisk halløj (må man håbe .. hehe) at den måde vi har håndteret situationen på både med kreditore men så sandeligt også med jer kunder er "ud over det normale og hvad man kan forvente". Som standart er vi i vores gode ret til at sige "midtdata er et nyt selskab, der gælder ingen garenti fra det gamle selskab og kunder kan ikke komme til os med noget der har med det gamle selskab at gøre". Det har vi valgt ikke at gøre. I kontrakten der blev skrevet til det nye selskab forpligter vi os til at overtage alle service sager og garantier kunder havde ved det gamle selskab. Derfor når vi siger der ikke er noget ændret for kunderne, så er det juridisk bindnedende, og det er det vigtigste.

Vi har sågar fået beskeder fra leverandører at de sjældent har set et firma håndtere en sag som denne så professionelt som vi har gjort i denne sag, og derfor har alle leverandører gået med til at sælge til os igen. (Det er klart der skal forhandles nye kontrakter osv)

Jeg syntes nu at de fakta bevidner lidt om at vi altså ikke er ude på at snyde nogen.
Gravatar #62 - fidomuh
8. mar. 2008 00:08
#61

Der er ingen grund til at danse rundt om busken, i har gjort hvad der var bedst for jer i det lange loeb, det er der ingen tvivl om, jeg mener blot at EDBPriser stadig burde black-liste jer, da i ikke betalte jeres regninger tidligere.

Det har vi valgt ikke at gøre.

.... fordi kunderne ville faa nys om hvor daarligt et firma i saa ville vaere.
Der er ingen grund til at lege hellige ;)

Jeg syntes nu at de fakta bevidner lidt om at vi altså ikke er ude på at snyde nogen.


Selvfoelgelig er i ikke det, men synes du ikke det er fair at EDBPriser stadig udelukker jer i fx 3 maaneder ( eller en anden symbolsk periode ), fordi _I_ ( ja, det er stadig jer. ) ikke kunne betale jeres regninger eller levere den service EDBPriser forventede ...?

At det rent juridisk er et nyt selskab, aendrer ikke paa at det er de samme personer der ikke kunne betale. Firmaet hedder saagar det samme, saa for mig ( og alle kunderne ) vil det blive set som samme firma.
Derfor boer EDBPriser ogsaa se det som samme firma tbh.
( Nej, i skal selvfoelgelig ikke betale "det andet" firmas regning )
Gravatar #63 - jesper11
8. mar. 2008 09:20
Jeg er ked af at erfare at EDBpriser vælger at tage Midtdata (juridisk nyt - ja, men stadig Carøe og co) tilbage på siden. Jeg var en af dem som fandt en vare fra PC-netto gennem EDBpriser og bestilte lige før de valgte at lukke.

Dagen efter jeg havde bestilt fik jeg mail om at varen var udgået. "Pyt med det", tænkte jeg og jeg begyndte at kigge om efter en ny anden vare et andet sted. Derefter fik jeg en mail om at nu havde de afsendt min ordre.

Dagen efter modtager jeg den pakke som PCnetto med alt hast fik sendt afsted. De har ikke sendt hvad jeg bestilte, men en tilfældig reserveldel. Efter en lang kamp på mail får jeg tilsendt en pakkelabel og lovning på at få pengene tilbage efter jeg har sendt reservedelen retur.

Herefter kan man så se at PCnetto har valgt at lukke fordi de ikke tjener penge nok.... (Fra min vinkel tjener de da ganske godt når de kan tage folks penge uden at give folk det de køber.) Vil mene at det grænser op til svindel at sende mere eller mindre tilfældige ting afsted til kunderne for at kunne hæve pengene fra Dankortet. Særligt mistænkeligt når det sker mens de er i gang med at dreje nøglen om.

Så igen, ja Midt data er et andet firma, men det er de samme folk (og potentielt set samme metoder) der står bag. Det ville klæde EDBpriser at beskytte deres brugere mod disse firmaer.
Gravatar #64 - arne_v
8. mar. 2008 15:44
#63

Hvis den del er så åbenlyst forskellig fra hvad du har bestilt vil jeg mene at du skal:
1) bede din bank tilbageføre pengene
2) politi anmelde

(eller måske lade banken om #2)
Gravatar #65 - Starfinder
8. mar. 2008 16:34
Eller også kunne man lade være med at male fanden på væggen og læse hvad der står på pcnetto's hjemmeside:



....
Ved manglende levering af vare, forkerte leverede varer eller andre special sager kan pc-netto kontaktes via brev.

PC-Netto
Marielundvej 30B
2730 Herlev
Mærk venligst brevet "Kunde Sag"



Hvilket jeg self. går ud fra du/i har....
Gravatar #66 - TullejR
8. mar. 2008 17:27
#65: Ærligt talt synes jeg du skulle holde din kæft, da du er totalt biased af logiske årsager.

Og så kunne du passende også holde din kæft, og erkende at i flygter fra en masse ansvar. Og så er det pisse klamt at du er så hellig i #61.


(Nej, jeg kan heller ikke lide midtdata, efter jeg blev beskyldt for at spamme dem, da de ikke ville erkende at de havde sendt mig det forkerte (og .. billigere) produkt.)
Gravatar #67 - TullejR
8. mar. 2008 17:28
Nåh ja, og så kan jeg kun begræde at lovgivningen er som den er, og at det ikke er muligt at rulle midtdata rundt i den lort de selv har lagt.
Gravatar #68 - jesper11
8. mar. 2008 17:32
64: Tak for råd, det var ca hvad jeg selv havde i tankerne.

65: Det ser jo netop ud til at "Fanden på væggen" er det der skal til for at der sker noget i sager som denne. :D

Alt kontakt til pc-netto og bagmænd har indtil videre været forgæves, men sørme efter et kritisk indlæg på siden her bliver der pludslig tilføjet en klage/kontakt adresse med en overskriftstekst der passer lige til mit udstående med dem.

Den var der ikke igår. (man kunne jo næten tror deres webmaster er bruger her på siden :)

Men herligt, de skal da fluks få post fra mig. Jeg vil selvfølgelig følge op på sagen herinde, håber at jeg snart kan male fanden væk fra væggen...
Gravatar #69 - Starfinder
8. mar. 2008 20:42
#66:
Gengiver bare hvad vi har fået at vide fra leverandører og advikater.

#68:
Ved ikke hvornår det kom på pcnetto's side da jeg ikke sidder og overvåger den hele tiden da pcnetto er et andet selskab end midtdata. Tror at de hos pcnetto gør ligesom os hos midtdata som er at følge emd i nyhederne hvorend de skrives.
Gravatar #70 - Starfinder
8. mar. 2008 20:51
#66:
lige en kommentar til at jeg skal holde mig væk fra tråden.
Min personlige overbevisning er at hvis vi hos midtdata ikke kommentere og følger med i sådanne tråde som denne, så er der større chance for at folk "geiler" hinanden op til at "hade midtdata" end hvis vi kom med en kommentar hist og her.

Hvis du gerne vil have min personlige mening, som nødvendigvis ikke er midtdata's mening, så syntes jeg det er en lorte situation midtdata er havnet i, men jeg syntes ikke det er en lorte situation i som kunder er havnet i.
Situationen er noget lort for midtdata fordi "de" (vi) igen skal til at bygge et tillidsforhold op til kunderne. Men med den viden jeg har, og har skrevet i denne tråd, ved jeg (og vi alle) jo at i som kunder er sikret ligeså godt som intet var hendt for virksomheden.
Det er klart at i skal tage stilling til om i vil handle hos midtdata og det er kun jer der kan det. Jeg kender vores forresnings strategi, som jeg at åbenlyse årsager ikke kan kommentere på, og denne gør at jeg med stor sikkerhed kan sige at "ja vi er her om +5 år".
Gravatar #71 - Blackout
8. mar. 2008 23:05
Jeg har selv handlet hos Midt Data lige siden de startede i en kælder inde i Viborg, og har stortset altid været ganske tilfreds med deres service. Dog med et par enkelte undtagelser, men det kan ikke undgås når man handler meget et sted.

Jeg er da lidt træt af at høre om deres problemer, da det er et sted jeg ofte handler.

Men det er et klogt træk af dem at vidreføre garantien fra det "tidligere" Midt Data. Havde de ikke gjort det kunne de lige så godt trække stikket ud og lukke butikken, da ingen så ville have tillid til firmaet længere.

For så ville folk altid tænke at hvis de købte noget der, hvor længe ville de så reelt have garanti? For det kunne jo være de bare omstrukturerede virksomheden i ny og næ, og så var garanti jo intet værd i den virksomhed, så derfor en meget klog ting at vidreføre den.

Men det er en sørgelig retning firmaet går i for tiden. Dengang der kun var fysisk butik i Viborg var det jo et sundt firma (virkede det til, ikke noget jeg kan sige med sikkerhed) Men efter de har lavet butikker i Ålborg, Århus og Odense samt kørt PC-Netto og ExpressDelivery, så har de på en og samme tid både konkurreret med deres fysiske butikker via de 2 "discount" butikker, og de har også fordyret det hele ved nu at have 3 ekstra fysiske butikker, som ikke alene koster i lokaler/bygninger, men også koster i form af flere ansatte. Og giver det ikke noget reelt større salg, ja så kan overskudet jo kun falde. Og de kan jo ikke bare sådan lukke de 3 nye butikker, da folk så først vil tro at de er på vej mod bunden og derfor ikke tør købe der. Så det er ikke en let fase de er i nu.

Men jeg håber de forbliver i business, da jeg som sagt har været glad for at handle der.

Men med de voldsomme prisstigninger de har fået på nogle ting allerede skræmmer de også en del kunder væk, som kun ser på priserne.
Gravatar #72 - fidomuh
9. mar. 2008 02:51
#70

Men med den viden jeg har, og har skrevet i denne tråd, ved jeg (og vi alle) jo at i som kunder er sikret ligeså godt som intet var hendt for virksomheden.


Dvs at du garanterer at der er reklamationsret hos producenterne af det hardware man har koebt hos PC-Netto?

Saavidt jeg kan se har du ikke svaret mig paa dette tidligere, saa jeg spoerger igen:
_VED_ du ( og dermed, garanterer du? ) at der er reklamationsret paa _ALLE_ produkter fra PC-Netto ( etc ) hos producenten?
- Nej, det er ikke lovpligtigt for producenterne.
- Nej, det er ikke alle producenter der tilbyder dette normalt.
- Nej, vi er ikke stillet "lige saa godt", da vi skal "maaske" skal sende pakker udenlands og vente "ubestemt" tid, paa at faa afvide at der "maaske" er reklamationsret paa produktet.

Og lidt mere off-topic:
Skriver du dine kommentarer i "officielt" oejemed for Midt-Data, eller er det blot dine antagelser som medarbejder?

#71

Saavidt jeg kan forstaa, saa har de kun viderefoert reklamation for selve Midt-data, og ikke de soester-firmaer som nu lukkes.
Dvs at har du koebt noget hos et soester-firma, saa er der "maaske" reklamationsret paa hos producenten, som ligger i Taiwan og som maaske kan forstaa engelsk :)
Gravatar #73 - Blackout
9. mar. 2008 09:49
#72 Håber da det her passer, teksten er enslydende på både expressdelivery og pcnetto.

For at afhjælpe de kunder som enten har eller måske for brug for at få repareret en vare, har vi oprettet 2 hjælpe funktioner. Disse funktioner vil være til rådighed de næste 2 år, så kunder som så sent som fredag d. 29-02-2008 har købt varer vil kunne få hjælp helt til slutningen af deres reklamationsperiode. Der arbejdes hele tiden på at få aftaler i hus med flere leverandører, så kig jævnligt forbi siden.
Gravatar #74 - fidomuh
9. mar. 2008 11:49
#73

Det havde jeg ikke set, men det passer vel saa.
Bemaerk dog:
Der arbejdes hele tiden på at få aftaler i hus med flere leverandører, så kig jævnligt forbi siden.

Hvilket fortaeller mig at det ikke er "alle" leverandoerer som er med paa ideen, som jeg netop pointerede.

Men vi venter jo bare lige paa et svar fra Starfinder :)
Gravatar #75 - Beewoncanoebee
9. mar. 2008 23:00
Der er vist ingen tvivl om at starfinder bliver fodret af Midt-Datas ledelse, mht. hvad han skal skrive. Han er yderst velinformeret om, hvad der er blevet meldt ud til leverandører, og advokater, noget som menige medarbejdere i Midt-Data normalt ikke er.

Midt-Data prøver at distancere sig fra Express Delivery, men de to butikkers lagre har hængt sammen, så hvis man bestilte det sidste af en ting, på den enes hjemmeside, ville den også blive udsolgt på den anden.

At de ikke juridisk hænger sammen (ligesom PC-Netto) kan kunder med defekte varer jo ikke bruge til noget

Det er korrekt hvad Blackout skriver, at de fleste af de økonomiske problemer bunder i investeringen i de fysiske butikker, samt opkøb af PC Netto, som allerede gav underskud da den blev købt.

Alle der har været i butikkerne i Odense, Aalborg eller Århus har oplevet nogle kæmpe lokaler med masser af udstillede varer, men man skal være heldig at noget er hjemme, så det kan sælges, hvis man ikke har bestilt det på forhånd. Så butikkerne er reduceret til kæmpe, næsten mennesketomme udleveringssteder, hvor Midtdata endda betaler fragten fra deres hovedlager i Viborg. Det kan aldrig blive rentabelt.

Nu siger Midt-Data så at de vil koncentrere sig om salg til erhverv og så deres fysiske butikker, og mindre om internetsalget. Gad vide hvordan det går, når Midt-Datas priser allerede var for opadgående, før konkursen?

10 mindre betydende medarbejdere i Midt-Data (foruden alle i PC Netto) er så sagt op, men måske er det slet ikke i bunden af firmaet at problemerne ligger?

Direktør og medindehaver (han var eneejer indtil for godt et år siden, hvor han solgte 50% af firmaet til sin udlejer, for 5 mio)Allan Carøe Sørensen udtaler at "Redningen af Midt-Data er gået helt efter bogen"

Redningen havde så næppe været nødvendig, hvis firmaet var blevet styret efter samme bog.
Gravatar #76 - jesper11
11. mar. 2008 18:15
#75, Spændende læsning der peger i samme retning af det (uheldige) indtryk jeg har fået af Midtdata, Express delivery og ikke mindst PC-netto.

Jeg er stadig spændt på hvorledes jeg kommer ud af mine problemer med dem. Jeg har kunnet konstatere at der nu ligger pakke på mit lokale posthus istedet for de penge de ellers lovede at sende retur.

Jeg håber da de kommer på bedre tanker :)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login