mboost-dp1

newz.dk

En æra kan snart slutte for dette site

- Via newz.dk - , redigeret af Net_Srak

Det siges at alle rejser har en ende og det ser desværre ud til, at det også er tilfældet for dette site. Vi har i ejerkredsen i et lang tid kæmpet for at få hentet de investeringer hjem, som der er blevet skudt i dette site og vore søstersites. Det må vi nu konstatere ikke længere kan lade sig gøre, hvorfor vi ved udgangen af måneden ikke selv kan drive vore sites videre.

Vi elsker disse sites, og det sidste vi har ønsket er, at de skal lukke, hvorfor vi også har forsøgt at finde andre som kunne have interessen og midlerne til at drive dem videre. Det har ikke vist sig nemt i en periode, der ikke ligefrem kan prale af højkonjunktur. Vi giver den nu en ekstra skalle her i 11. time, og håber inderligt at det lykkes, så utallige timers arbejde ved tastaturerne, ikke kun fra vores side, men ikke mindst jeres, skal gå tabt.

Skulle du have en idé til nogen, som kunne have interesse i dette site, så siger det sig selv, at vi meget gerne hører fra dig. Du kan ringe til 28975028 for at høre nærmere, eller skriv til [email protected].





Gå til bund
Gravatar #1 - Hængerøven
26. maj 2015 08:37
Lad falde hvad ikke kan stå af sig selv.

En side som denne har brug for ild sjæle og ikke en jagt efter at hente investeringer hjem.
Gravatar #2 - Will Dormer
26. maj 2015 08:48
Trist. Håber at i finder en løsning.

Omsætningen skal op.
Den eneste måde er at øge indholdet så der kommer flere besøgende og derved flere reklame indtægter.

engadget.com tilbyder den bedste alternative IT-nyhedressource, dog uden dansk indhold og samme gode sociale fællesskab.
Gravatar #3 - lost-viking
26. maj 2015 08:56
Det er fandme trist. Jeg har brugt den her side i mange mange mange år nu. Håber virkelig der kommer nogle til der vil tage over og drive siden videre med gode nyheder.
Gravatar #4 - Hånter
26. maj 2015 09:00
Hvad er udgiften til disse "sites", og kunne evt. brugerbetaling komme på tale?
Gravatar #5 - mELIeha
26. maj 2015 09:10
Det kunne være sjovt hvis der kom nogen tal "åbent" på bordet.

Det lyder som om at løsningen lige nu peger mod "Luk siden - BOM", hvis alternativet var at overdrage siden til anden part, mod at få en andel af reklameindtægterne i en periode, eller lignende - Var det så en løsning? Eller skal der 100.000kr sedler op af lommen som alternativ?
Gravatar #6 - DEEF
26. maj 2015 09:20
Vi ses på Facebook. ;-)
Gravatar #7 - Qw_freak
26. maj 2015 09:22
Jeg tænker lidt at der er proppet penge i mange andre sites end Newz.dk.
Fx. Filmz.dk og Videovideo.dk
Det er også fair nok, det er jo deres forretning, jeg tænker bare om ikke udgifterne til Newz.dk alene er ret begrændsede udover serverplads.
Gravatar #8 - XorpiZ
26. maj 2015 09:29
Newz.dk i sig selv kører jo fornuftigt:

http://www.proff.dk/firma/newz.dk-aps/vamdrup/udgi...

Det er filmz.dk der koster kassen:

http://www.proff.dk/firma/filmz-aps/vamdrup/udlejn...

Der mangler selvfølgelig regnskabstal for 2013/2014, men jeg tvivler på der er så megen forskel på de to

newz.dk koster (så godt som) intet at drive. Der er ingen udvikling, ingen administration (udover nyheder) og den slags.

Det er udelukkende hosting og drift.
Gravatar #9 - CBM
26. maj 2015 09:30
Personligt syntes jeg det ville være rigtigt ærgeligt hvis Newz.dk må lukke og slukke.

#8:

Ja og nyheds administrationen ville så koste gratis hvis udvalgte brugere kunne forvalte disse.
Gravatar #10 - XorpiZ
26. maj 2015 09:34
CBM (9) skrev:
Personligt syntes jeg det ville være rigtigt ærgeligt hvis Newz.dk må lukke og slukke.

#8:

Ja og nyheds administrationen ville så koste gratis hvis udvalgte brugere kunne forvalte disse.


Enig.

Det optimale, i min verden, ville vel være, hvis ejerne kunne trække pengene ud af selskabet og ellers overlade domæne, serverplads osv. til et par udvalgte og betroede brugere.

Dernæst kunne man så begynde at udpege staff mv.
Gravatar #11 - NightBreaker
26. maj 2015 09:47
Jeg elsker filmz.dk men der er ikke andet for end at dele newz.dk og filmz.dk og lade filmz.dk gå ned. De har mistet over 1million på filmz.dk på lige over 2 år. Det kan ingen holde til. Hold newz.dk oppe ved at dele selskabet op. Det er ret simpelt men gør ondt hvis filmz.dk skal lukke ned, men pga. ser det ikke for godt ud.
Gravatar #12 - gramps
26. maj 2015 09:48
Inden I lukker, kunne I så smide kildekoden på Github? Så kunne det ske at IT-storm faktisk kunne blive til noget.
Gravatar #13 - CBM
26. maj 2015 09:49
#10
Jeg tænker at den rene udgift til at drive newz.dk burde kunne dækkes 100% med reklame indtægter.
Gravatar #14 - Winnick
26. maj 2015 09:58
CBM (13) skrev:
#10
Jeg tænker at den rene udgift til at drive newz.dk burde kunne dækkes 100% med reklame indtægter.


Gad vide hvor mange af newz.dks brugere der kører med addblockere?
Gravatar #15 - CBM
26. maj 2015 10:01
#14
sshhh :) ellers kunne man jo være nød til at indføre "produkt reklame nyheder"
Gravatar #16 - fennec
26. maj 2015 10:14
#14
Jeg kører med addblocker, men fjerner den faktisk på de sites jeg bruger jævnligt. Så netop nu har jeg en reklame for Arla buko i baggrunden :)

Jeg er ikke interesseret i at bliver tracket af alle mulige reklamebureauer når jeg besøger en tilfældig side. Men jeg ved også at det er sidens indtægtskilde, så har de bevist at de levere godt indhold, så fjerner jeg også blokeringen.

Jeg kan kun opfordre alle andre til at gøre det samme. Støt op om de sitet's I bruger jævnligt, så de kan fortsætte med at eksistere...
Gravatar #17 - er4qer
26. maj 2015 10:29
Jeg så gerne at man overdrog domæne og data til betroede brugere, hvis nogen da har skills og lyst til at bruge fritid på at administrere det. Evnt. extra staff til godkendelse/rettelser af nyheder.
Prisen er jo stort set ikke andet end dk-hostmaster og så et par hundrede kr. om året for hosting? Burde kunne drives af en enkelt reklame eller to.

Jeg har altid været på newz.dk, ville ikke have lyst til at se det forsvinde.
Gravatar #18 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
26. maj 2015 10:29
DEEF (6) skrev:
Vi ses på Facebook. ;-)


Nej.

Vi har gennem lang tid foreslået brugere som skribenter, brugerbetaling m.m.
Måske burde SCA bare høre efter brugerne?
Gravatar #19 - Hængerøven
26. maj 2015 10:38
Bruger betaling vil brække nakken på svanen. Newz har brug for at tiltrække nye brugere.
Gravatar #20 - Chucara
26. maj 2015 10:39
Jamen hvis det er den vej, det må gå, så er det vel således. Jeg håber i vil overveje at overdrage domænet/koden til andre ildsjæle.

Ellers vil jeg takke for mange timers toiletunderholdning!
Gravatar #21 - Adagio
26. maj 2015 11:08
En hurtig simpel ide kunne være følgende at have forskellige typer brugere:

Standard bruger: Dem der ser siden fyldt med reklamer, men kan bruge siden gratis
Købe bruger: Dem der betaler lidt pr. måned, de slipper for reklamer
Nyheds brugere: Dem der skrive nyheder der kommer på siden. Hver 5. nyhed der bliver sendt ud giver en måned med samme rettigheder som en købe bruger

Yderligere kan købe/nyheds brugere også få lov til at få en lidt større avatar måske eller andet så folk kan se hvem der støtter siden og hvem der bare er gratis bruger
Gravatar #22 - moulder666
26. maj 2015 11:16
Nå for satan. Jeg må indrømme, at jeg er overrasket - på trods af, at Newz.dk ikke har haft den store aktivitet hvad angår nye artikler, har forummet alligevel været rimeligt aktivt.

Jeg havde ærligt talt regnet med, at Filmz.dk ville bukke under først - især når man har fulgt med i, hvordan Morten Vejlgaard Just har kørt det hele i sænk.

(hvis det der nævnes herover, med at det er Filmz.dk der koster kassen, er korrekt, kan jeg hermed kun opfordre til, at i lukker Filmz.dk og lader Newz.dk overleve)
Gravatar #23 - Wiking
26. maj 2015 11:20
Ærgeligt og virkeligt trist!
Jeg besøger denne side og filmz flere gange om dagen!

Det er en super kilden til IT og film nyt.

Men hvis det drives som virksomhed, og virksomheden ikke kører rundt......

Hvis nu at det bliver kørt ned til det laveste blus, det mindst mulige antal medarbejder, Filmz interviews og andet skruet kraftigt ned. Så burde det være muligt at få det til at løbe i plus.
Give det tid, og lade det komme op i gear igen?

Men nu kender vi ikke de seneste tal på bundlinjen, hvor slemt står det til?
Gravatar #24 - Wasted
26. maj 2015 11:26
Nu er der ingen der nævner det, hvad jeg umiddelbart kan læse mig frem til.
Kikker man under nyhedsarkivet, kan man se der er lang tid mellem nyheder. Når der ikke er flere opdateringer om dagen, falder interessen for newz.dk.
Tjekker et par gange om dagen i håbet om der er noget nyt at læse, men lige skuffet hver gang.

Flere nyheder kunne muligvis skaffe flere brugere til, dog ikke sikkert da jeg tror det er forsent at redde sitet.

Gravatar #25 - Geekalot
26. maj 2015 11:44
Hvad gør alle de stakler der vil sælge WoW acounts nu ? :(
Gravatar #26 - inckie
26. maj 2015 11:57
Hvad med at ringe til Thomas @ hol.dk - han mangler nemlig også hits og velskrevet nyheder :-)
Gravatar #27 - inckie
26. maj 2015 12:01
ps - i har bare at poste vinderen af "Hvem får det sidste ord" tråden !
Gravatar #28 - Magten
26. maj 2015 12:01
Det kommer ikke rigtig som en overraskelse desværre. Uden at kunne sige hvad der er foregået bag kulisserne, så virker det ikke som om newz.dk har været prioriteret.

Når nyhederne svigter, så forsvinder brugerne. Når brugerne forsvinder, så er der ikke nogen debat om de resterende nyheder. Når der ikke er nogen debat, så er der kun leg i forummet tilbage, og det kan man få mange andre steder.

newz.dk døde for længe siden i min verden.
Gravatar #29 - PzymeX
26. maj 2015 12:28
fennec (16) skrev:
#14
Jeg kører med addblocker, men fjerner den faktisk på de sites jeg bruger jævnligt. Så netop nu har jeg en reklame for Arla buko i baggrunden :)



Jeg ser aldrig reklamerne alligevel.. Men fik nu øje på at Bacon osten efter mange års fravær kommer tilbage.. Feeeeeedt!!!!!
Gravatar #30 - brostenen
26. maj 2015 12:28
Checker en gang imellem Newz for at se om en eller anden tilfældig nyhed skulle være drevet her over.
Men som det ser ud, så vil jeg mene at der er for lidt gang i det hele. Der kan gå en uge mellem hver ny artikel, så der skal altså mere gang i den, hvis der skal ske noget videre med dette site.

Jeg må tilstå at jeg får nyhederne på slashdot istedet for som det ser ud lige p.t.

Hvis dette sted skulle udvikle sig, skal det skæres ind til benet.
Kun newz skal bestå, alt det andet skal nedlægges.
Har ikke penge til det, ellers havde jeg købt det og kørt det videre.
Gravatar #31 - trylleklovn
26. maj 2015 13:00
inb4 404

jeg har ikke været på newz siden popup ads, men sitet har samlet en dejlig omgang strap-on bærende mennesker, som jeg har brugt mange stunder på at rate flamebait og det jo altid ærgerligt at sige farvel.

men er der overhovedet brug for et site som newz længere, vi ses alligevel på reddit - vi (i) kan vel bare lave en r/newz.dk og lade nogle af de dominerende freaks herinde administrere det indtil enhver newz kultur er dræbt.

i øvrigt spændende at jeg tilsyneladende ikke kan logge ind med chrome her på siden.
Gravatar #33 - Clauzii
26. maj 2015 13:03
Luk filmz.dk - det bløder jo uden tvivl!

Problem solved.
Gravatar #34 - testbruger42
26. maj 2015 13:07
Jeg syntes det er super. Sitet har skrantet længe med virkelig dårlige reklamer, der har gjort, at det virker uoptimalt på mobiler - i en mobile first verden. Personer som XorpiZ og magten har bragt sitet ned på niveau, der er helt under lavmålet. Jeg er virkelig glad for, at vi bliver tvunget ud i andre veje. Jeg har selv skiftet til andre sites, og forhåbentligt kan newz.dk's minimale reklameindtægter, går til andre sites, med mennesker der har hjertet med. Mange folk her satser på forældet teknologi og omfavner ikke det nye, det er jo skidt for et nyhedssite og teknologi interesserede, at ikke kunne se fremtiden.

Newz.dk går ned og Apple går op. Tingene er som de bør være.

Håber i har held i sprøjten, når de salte tårer på kinderne er tørret.
Gravatar #35 - XorpiZ
26. maj 2015 13:12
testbruger42 (34) skrev:
Personer som XorpiZ og magten har bragt sitet ned på niveau, der er helt under lavmålet.


Jeg/vi elsker også dig.

Hvem er du?
Gravatar #36 - CBM
26. maj 2015 13:15
#35
Det er da Jens Okking? :)
Gravatar #37 - Hængerøven
26. maj 2015 13:23
testbruger42 (34) skrev:
Personer som XorpiZ og magten har bragt sitet ned på niveau, der er helt under lavmålet.


Hvis vi skal snakke om niveau tror jeg skylden skal gives på manglende moderation, frem for at pege finger af hinanden.

Siden kunne have haft godt af en, der engang imellem lige stak til dem, der er ved at kamme over.

Mange af de "skænderier" man ser her inde, er fordi nogen har lige let nok ved at lægge ord i munden på andre, og her mangler simpelthen en til at sige "Stop dig selv"
Gravatar #38 - Qw_freak
26. maj 2015 13:27
XorpiZ (35) skrev:
Jeg/vi elsker også dig.

Hvem er du?

Monatgo?
Deleet?
Gravatar #39 - daninino
26. maj 2015 13:30
Ærgerligt, engang var dette site DET sted jeg gik for nyheder inden for teknologi. Men det sidste års tid har sitet nærmest stået stille. Før i tiden var der i hvert fald en nyhed i timen inden for normal arbejdstid, lige nu kan der gå 2 hele dage før der sker noget. Så jeg besøger i hvert fald ikke siden nær så meget som jeg har gjort. Filmz.dk tværimod besøger jeg flere gange om dagen da den faktisk har relevante nyheder og den er opdateret. Mangel på materiale er i hvert fald ikke vejen frem.

Det er ærgerligt, kan rigtig godt lide formatet siden har, som en blog. overhovedet ikke rodet. Der er ikke så mange andre sider der formår at bringe historier så overskueligt som newz.dk
Gravatar #40 - trylleklovn
26. maj 2015 13:39
Hængerøven (37) skrev:
Hvis vi skal snakke om niveau tror jeg skylden skal gives på manglende moderation, frem for at pege finger af hinanden.


Mangel på moderation var netop årsagen til at det var newz jeg foretrak og ikke en række af de andre fora, med håbløst magtliderlige, selvudnævnte tosser som administratore.
Gravatar #41 - amplificator
26. maj 2015 13:42
Meh.. man ligger som man har redt.

Der har jo ikke ligefrem været det store initiativ hos folkene bag til at løse nogle af problemerne som newz.dk eller filmz.dk har haft, så det kommer jo ikke ligefrem som en overraskelse.

Siden har jo reelt været død i flere år nu og vi vidste jo alle at dagen ville komme hvor nøglen drejes om.

Vote mig nu bare flamebait som sædvaneligt..
Gravatar #42 - Hængerøven
26. maj 2015 13:48
trylleklovn (40) skrev:

med håbløst magtliderlige, selvudnævnte tosser som administratore.


Så et det jo heldigt at leve i en verden med flere nuancer.

Der har været tilfælde af direkte uanstændig opførsel på denne side, og det har drevet flere folk væk.

Forestil dig f.eks. (Lidt i den milde ende her) at være en ny bruger, der forsøger at komme med et indspark, for så at blive besvaret af Terra på en af hans mindre gode dage..

Skaber det vækst i brugergruppen, eller skaber det en lille indebrændt kerne som kan holde til Terra's retorik?

Gravatar #43 - moulder666
26. maj 2015 13:55
Hængerøven (42) skrev:
trylleklovn (40) skrev:

med håbløst magtliderlige, selvudnævnte tosser som administratore.


Forestil dig f.eks. (Lidt i den milde ende her) at være en ny bruger, der forsøger at komme med et indspark, for så at blive besvaret af Terra på en af hans mindre gode dage..

Skaber det vækst i brugergruppen, eller skaber det en lille indebrændt kerne som kan holde til Terra's retorik?


Tillad mig at besvare dit spørgsmål med et spørgsmål:

Har Terra gode dage?
Gravatar #44 - amplificator
26. maj 2015 13:56
#42
Der vil jo altid være folk som terra.. så kan du jo også vende den om og sige at hvis der havde været flere brugere ville hans larm bare drukne blandt de lidt mere anstændige stemmer.

Der har jo ikke været mangel på forslag fra brugerne om hvordan man kunne vende skuden, men det er naturligvis også blevet ignoreret ligesom alt andet.

Men jeg giver Applebanden skylden :(
Gravatar #45 - Hængerøven
26. maj 2015 14:00
amplificator (44) skrev:
Der vil jo altid være folk som terra..


så lad stå til?

Når jeg besøger et fora, og ser at moderationen både af ord og handling går efter en sober tone, har jeg meget mere lyst til at engagere mig.



amplificator (44) skrev:
så kan du jo også vende den om og sige at hvis der havde været flere brugere ville hans larm bare drukne blandt de lidt mere anstændige stemmer.


Nej, med flere brugere kommer også flere af Terra's slags. (Ej, vi ved der kun er én som Terra) Men de få bliver også flere når gruppen bliver større.
Gravatar #46 - amplificator
26. maj 2015 14:03
#45
Mjo, det er meget muligt at han så bare ville finde ud af at clone sig selv.. hvem ved hvad den knægt kan finde på :)

Men hey, jeg nævnte jo i #41 at initiativet fra folkene bag har manglet, så jeg har helgarderet mig!
Gravatar #47 - Magten
26. maj 2015 14:04
testbruger42 (34) skrev:
Personer som XorpiZ og magten har bragt sitet ned på niveau, der er helt under lavmålet.
Det varmer hjertet at vide der stadig er fans derude :)
Gravatar #48 - holmen
26. maj 2015 14:15
Jeg synes det har været så fedt med et forum hvor man ikke kan slette indlæg, eller redigere ting væk. Verden er andet end likes og ligegyldige positive udmeldinger. Der skal også være plads til de grimme ord i debatten. Og dem der troller.

Uden newz havde jeg aldrig oplevet fænomenet anelguso. For helvede det var tider.

Må sige, at efter jeg ikke længere arbejdede med IT, så havde jeg ikke samme mulighed for at finde og indsende nyheder længere, så der stoppede mine bidrag til siden - så i må undskylde hvis newz lukker.

Jeg gider ikke facebook. Jeg skal have et sted, hvor jeg kan poste at jeg mangler et sted at slå et telt op, og BUM! 3 min senere er der svar.

Eller hvis man lige skal have klippet et billede til

Der er jo nærmest ikke noget, man ikke kan klare vha. newz.dk
Gravatar #49 - trylleklovn
26. maj 2015 14:17
Hængerøven (45) skrev:

Når jeg besøger et fora, og ser at moderationen både af ord og handling går efter en sober tone, har jeg meget mere lyst til at engagere mig.


Jeg har komplet modsat præference. Når jeg besøger fora og ser at moderationen foregår på baggrund af en subjektiv vurdering af hvad en sober tone er for det forum, så forlader jeg det med det samme.

Det er ikke fordi jeg foretrækker en hadsk tone, men jeg har bare aldrig set moderation som værende særlig effektivt i andet end at skjule de utilfredse og retfærdigt behandlede brugere. Tvært imod er der typisk ved synlig moderation en række selvudnævnte politimænd der gennem deres fortolkning af regelsættet nok skal pointere hvornår et indlæg bør fjernes, særligt indlæg de er uenige med, og det er sjældent at administratorerne evner at forholde sig upartisk og regelmæssig i sine vurderinger. Debatten bliver lukket, ufri og kedelig.

Jeg foretrækker så minimal moderation som mulig, som det er tilfældet her på newz. Indlæg der bryder dansk lov eller er decideret spam bliver fjernet, men derudover er det op til brugerne gennem ratingsystemet at moderere sig selv.

Kulturen i et onlinesamfund ændres gennem inspiration og de gode eksempler, ikke censur.
Gravatar #50 - Hængerøven
26. maj 2015 14:26
Det er også helt fint at det er jeres præference.

Men så er vi tilbage ved, at siden bliver et samlested for en indebrændt kerne. Hvis man vil se et fora med liv, må man tage det "onde" med, som moderation er.

At sidestille moderation med censur synes jeg er lige groft nok. Måske det er din indstilling og forståelse for hvad moderation er og kan være, der er problemet?

Målet med newz er vel at skabe en nyheds side med en sund debat? Ikke være et eller andet fristed for jer?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login