mboost-dp1

newz.dk

Arkiverne: Uge 36

- Via newz.dk - , redigeret af Pernicious

For 10 år siden:
Xerox og det relativt ukendte firma E Ink kan annoncere, at de arbejder på at lave en type “papir”, der skal kunne opdateres med indhold, men samtidig bruge mindre strøm end en PalmPilot. Drømmen er, at man i fremtiden kun behøver have ét stykke “papir”, hvor alle ens bøger så kan ligge på.

Kommentarerne til vores nyhed fra to brugere, BiTE og TYBO, var bl.a. “VILDT!!! Hvis det er rigtigt…ja så ved jeg snart ikke hvad!” og “Mærkligt. Der er ellers lang tid til den 1 april.”.

Realiteten er dog, at teknologien, E Ink fik opfundet, i dag sidder i flere millioner e-books, bl.a. Amazon Kindle og Sony Reader, to af de mest populære e-books på markedet.

For 5 år siden:
Microsofts chefingeniør på deres kommende Xbox 360 udtaler køligt, at sikkerhedsniveauet i konsollen vil blive højere end noget, hackersamfundet nogensinde har set. Dermed er han tæt ved sikker på, at konsollen ikke kan moddes, da sikkerheden er lavet helt ned på hardwareniveauet.

Som bekendt gik der kun ca. 7 måneder fra udgivelsen i november 2005, til de første modchips var klar på markedet. Senere viste det sig, at man endog blot kunne nøjes med at flashe nogle Xbox 360’er med en modificeret firmware, hvorefter det var muligt at afvikle ikke-godkendt kode på dem, bl.a. spil fra andre regioner, back-up-spil og forskellige Mediecenter-programmer.

For 1 år siden:
Et nyt lovforslag i USA skal gøre det muligt for den amerikanske præsident at slukke for den civile adgang til internettet, i det tilfælde, at der bliver brug for det. Forslaget har tidligere på året været ude, men blev afvist pga. dets meget vage formuleringer af restriktionerne for en sådan mulighed.

Selvom lovforslaget endnu en gang blev afvist, arbejder politikere i den amerikanske kongres stadig hårdt på at få loven indført, senest i forrige uge hvor lovforslaget blev forsøgt vedhæftet på et andet lovforslag.





Gå til bund
Gravatar #1 - Skak2000
12. sep. 2010 21:03
Som bekendt gik der kun ca. 7 måneder fra udgivelsen i november 2005, til de første modchips var klar på markedet.


5 år sener lykkedes det også at hacke Sony's PlayStation 3.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login