mboost-dp1

ZTE Corporation

ZTE Hawkeye har fået specifikationer

- Via engadget -

Den crowdsourcede ZTE Hawkeye har fået specifikationer. Det gør telefonen lidt lettere at vurdere.

Prisen taget i betragtning, så er Hawkeye en udmærket telefon. I dens kerne finder man en Snapdragon 625 processor, 3GB RAM og 32GB lagerplads med mulighed for at udvide pladsen. Skærmen måler 5,5” med en opløsning på 1080p, hvilket i sig selv ikke er voldsomt ophidsende. I bagsidekameraet finder man til gengæld både 12- og 13-megapixel sensorer. Noget der ellers er sjældent i denne her prisklasse.

På Hawkeyen er der også blevet tilføjet en fingeraftrykslæser, NFC og et 8-megapixel kamera på forsiden. Telefon udkommer med Android 7 Nougat præinstalleret, hvilket næsten burde være en selvfølge for Android-telefoner i 2017.

ZTE savner stadig input til farvevalg og valg af materiale på telefonen. Så hvis man er interesseret og har gode idéer her, er der stadig mulighed for at byde ind gennem deres Kickstarter. Telefonen kan forudbestilles for 200 dollars.

Til overvejelse, så er telefonen først sat til at blive udgivet i september. Så specifikationerne kan være forældede på det tidspunkt.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login