mboost-dp1

Yahoo

Yahoo! lukker online musikbutik

- Via Ars Technica - , redigeret af Emil

Yahoo! har offentliggjort, at deres musikbutik på nettet, Yahoo! Music Store, lukker. Butikkens servere for administration af licensnøgler til DRM slukkes d. 30. september 2008. Herefter vil sidens kunder ikke længere kunne flytte deres indkøbte musik til andre computere, med mindre de aktivt fjerner DRM-beskyttelsen.

Yahoo! følger dermed i fodsporene på MSN Music Store, som lukkede tidligere på året. Sidstnævnte har dog valgt at lade DRM-serverne køre til 2011. Yahoo! foreslår, at deres kunder brænder al musikken på cd’er og derefter ripper dem tilbage på computeren, da det vil fjerne beskyttelsen.





Gå til bund
Gravatar #1 - madeinrussia
25. jul. 2008 11:22
Tak for tip til omgåelse af den beskyttelse :P
Gravatar #2 - quin
25. jul. 2008 11:31
Msn music virker da stadig - jeg bruger deres abonoment løsning, som til forskel fra mange andre er tilgængelig i Danmark (69 kr. pr. måned).
Gravatar #3 - lightfish.dk
25. jul. 2008 11:33
Det er godt nok ringe af Yahoo de ikke holder deres licens servere oppe. Det kan da ikke koste alverden.

Og er det ikke bedre med Tunebite :-)
Anti DRM´ifiserer 9 sange med 3X hastighed..
Gravatar #4 - Utte
25. jul. 2008 11:35
Det med de drm server er da en af de store grunde til folk ikke køber. Hvorfor købe når du alligevel ikke kan bruge det som ulovligt...
Gravatar #5 - light_shell
25. jul. 2008 11:44
Først MSN Music og nu Yahoo. Beviser bare hvor stor en fallit erklæring hele DRM modellen er.
Når det fra tid til anden hænder at jeg køber noget DRM "beskyttet" musik, så er det første jeg gør da også at befri den stakkels musik fra det snavs.

#2
Det er vist kun den amerikanske version der er lukket ned. Flere af de europæiske versioner er stadig i drift (indtil videre).
Gravatar #6 - andes
25. jul. 2008 11:45
2 skrev:
Msn music virker da stadig - jeg bruger deres abonoment løsning, som til forskel fra mange andre er tilgængelig i Danmark (69 kr. pr. måned).


Står der ikke også i nyheden at de lukker serverne d. 30. september? Så vidt jeg ved er vi stadig i juli.

#0
DRM spiller fallit endnu en gang.
Gravatar #7 - TuxDK
25. jul. 2008 11:48
#6

Ja, YAHOO lukker ned den 30. september. Han snakker om MSN Music.
Gravatar #8 - TwoZero
25. jul. 2008 11:49
#5 & #6:

Såh? Mon ikke en del af forklaringen også skal findes i iTunes dominerende rolle?

Selv om DRM må formodes at have en del af skylden, så er iTune mindst ligeså ødelæggende for konkurrencen...
Gravatar #9 - Isendk
25. jul. 2008 11:50
#6 - Det er Yahoo der kører til 30/9.
Der står i nyhed at MSN allerede HAR lukket deres service.
Gravatar #10 - Isendk
25. jul. 2008 11:51
#9
Kan man rate sig selv som gentagelse?
Gravatar #11 - afischer
25. jul. 2008 11:53
//ontopic
Som tidligere nævnt, så synes jeg også, at det er ringe af Yahoo! at lukke sine DRM servere ned med så kort varsel. Det er alt for letkøbt, at de blot "råder" deres kunder til at brænde en CD for derefter at rippe den. Jeg ville selv være yderst utilfreds med den behandling.

//offtopic
#3,
Tunebite er noget møg. Det er korrekt, at det fjerner DRM, men det sker lossy. Tunebite "optager" blot den DRM-beskyttede sang og genererer en ny musikfil ud fra det.
Jeg fjerner i stedet DRM lossless (ved udelukkende at strippe DRM'en fra den originale musikfil). Det musik jeg får fat i med DRM har allerede en lav bitrate (192kbits) og derfor ønsker jeg ikke at forringe det yderligere.
Gravatar #12 - giraff
25. jul. 2008 11:57
#11
Den må du godt lige uddybe lidt mere!
Hvordan du gør!! For du har helt ret, det er noget møg at rippe noget dårligt til noget der bliver værre :(
Gravatar #13 - andes
25. jul. 2008 12:18
7 skrev:
#6

Ja, YAHOO lukker ned den 30. september. Han snakker om MSN Music.


Som i følge nyheden lukker endnu senere, i 2011 ... ?

9 skrev:
#6 - Det er Yahoo der kører til 30/9.
Der står i nyhed at MSN allerede HAR lukket deres service.


Øh, nej. Der står at deres servere kører videre til 2011.
Gravatar #14 - jhs
25. jul. 2008 12:25
#8

Okay den er jeg virkelig nødt til og have dig til og formulere, helt ærligt hvordan mener du lige Apple (iTunes) kan ødelægge konkurrencen inden for salg af online musik, de andre kan ødelægge det for sig selv, jo jeg køber mit musik igennem iTunes, men det er da fordi det er så nemt og fordi Apple har fundet en måde og gøre det nemt hurtigt og uden for meget besvær, så må jeg lige få en forklaring
Gravatar #15 - djsoulshot
25. jul. 2008 12:31
14 skrev:
#8

Okay den er jeg virkelig nødt til og have dig til og formulere, helt ærligt hvordan mener du lige Apple (iTunes) kan ødelægge konkurrencen inden for salg af online musik, de andre kan ødelægge det for sig selv, jo jeg køber mit musik igennem iTunes, men det er da fordi det er så nemt og fordi Apple har fundet en måde og gøre det nemt hurtigt og uden for meget besvær, så må jeg lige få en forklaring


Det er nu stadig DRM befængt desværre, Itunes Plus er et kanon initativ men der mangler utroligt meget musik førend det giver mening. Tror sådan set bare han mener at Itunes dominerer, og det er der jo ingen tvivl om at de gør :) De albums de rent faktisk har under Itunes Plus er fantastiske, fik 2 lækre albums for 40 kroner stykket med Itunes Plus for nyligt, så snakker vi :D
Gravatar #16 - jhs
25. jul. 2008 12:33
#15

Altså nu arbejder jeg som dj, og jeg syntes til min private samling har der været musik til at dække mine behov, og til privat forbrug har jeg aldrig haft problemer med DRM låsen på musikken
Gravatar #17 - shduckman
25. jul. 2008 12:40
#14: Itunes er ødelæggende fordi det benytter et proprietært DRM format, som KUN kan anvendes på Apples egne afspillere. Det er så lukket og begrænset som noget kan blive.

Men helt generelt set vil jeg fraråde ALLE at købe musik med DRM. Hvad enten det er online eller på en kopsikret cd. Hvorfor betale fuld pris for et produkt, hvor producenten bevidst forsøget at hindre dig i at bruge produktet? Jeg vil da aldrig give 90 kroner for et album, som jeg kun har adgang til i begrænset omfang, og kun indtil udbyderen ikke lige synes det er en god forretning længere. De drejer nøglen, og min musik bliver til døde filer der ikke kan bruges til noget.

Hvis ikke den musik du vil have, kan købes lossless og uden DRM, eller på en cd der rent faktisk overholder Redbook standarden for en cd, så hent den over Bittorrent. Det er gratis, lydkvaliteten er bedre, og der er ingen begrænsninger. At der så er en musikmafia der mener det er ulovligt, bare fordi man ikke vil lade sig voldtage intellektuelt, det kan jeg virkeligt ikke tage mig af.
Gravatar #18 - ECFE11
25. jul. 2008 13:08
Dette her er jo et fantastisk eksempel på at det bedre kan betale sig at benytte ulovligt "pirat" musik.

De eneste mennesker man straffer med DRM er de "lovlige" forbrugere.
Gravatar #19 - djsoulshot
25. jul. 2008 13:09
16 skrev:
#15

Altså nu arbejder jeg som dj, og jeg syntes til min private samling har der været musik til at dække mine behov, og til privat forbrug har jeg aldrig haft problemer med DRM låsen på musikken

Hvis du som kollega i den branche synes at Itunes er bare tilnærmelsesvis så omfattende og effektiv som Beatport, Djdownload, Kompakt MP3 osv undrer det mig virkelig. Og du kan jo ikke bruge DRM filer i 192kbps til det helt store i forhold til DJ'ing.
Gravatar #20 - mew
25. jul. 2008 13:11
Sagsøg dem, så kan de lære det...
Gravatar #21 - djsoulshot
25. jul. 2008 13:14
20 skrev:
Sagsøg dem, så kan de lære det...

De er sikkert dækket ind så det ikke er muligt, men moralsk set burde Yahoo tilbyde at fjerne DRM'et, men det vil pladeselskaberne aldrig gå med til. Suk
Gravatar #22 - jhs
25. jul. 2008 13:27
#19

Ja hvis du læste hvad jeg skrev, så skrev jeg til mit private forbrug.
Gravatar #23 - JesperZ
25. jul. 2008 13:52
Man kan også brænde til en image fil hvis man vil spare CD'erne
Gravatar #24 - Emmoss65
25. jul. 2008 14:07
mon ikke også at TDC PLAY (PLAYIT lyder bedre) har trukket disse musik tjenester ned (ihvertfald her i danmark)...

..
Gravatar #25 - TwoZero
25. jul. 2008 15:25
#14:

Du har sådan set allerede selv givet en del af svaret, og #15 samt #17 følger det op.

Apple sidder tungt på markedet for onlinemusik, hvilket de givetvis kun gør fordi de har bundlet iTunes og Ipod. Selv hvis iTunes var DRM-fri, så er Apple's forretningsmodel underminerende for markdet. Situationen med iTunes & Ipod er ikke ulig situationen, hvor MS bundler Windows og Media Player. Begge dele skader markedet, men forbrugerne er glade for bundling, som de opfatter som værende i deres interesse.

Om iTunes er nemt, er jo meget subjektivt. Jeg ville personligt få fnidder-fnadder, hvis jeg var tvunget til at benytte iTunes i længere tid.

(Nu ved jeg godt man kan benytte iTunes uden Ipod, men iTunes store popularitet skyldes unægteligt Ipod..)
Gravatar #26 - ECFE11
25. jul. 2008 15:49
#25

Rigtigt nok. Men en lige så stor del af succen kan man tilskrive at Apple var de første der lavede en stor satsning. De var de første der havde en så omfattende musiksamling. At de havde backing via IPOD/ITunes komboen er helt korrekt og ikke at forglemme, men samtidigt var de de første der brugte penge/tid på at lave en online store der var så omfattende. Det korte af det lange er at det ikke er helt ufortjent at de sidder hvor de gør.
Gravatar #27 - andreasg
25. jul. 2008 16:01
#25

Nu ved jeg ikke med iTunes til Windows, men Mac udgaven har altid fungeret enormt godt og været velintegreret. iTunes var en af de første musikprogrammer som kunne organisere ens musik efter metadata (genre, kunster osv.), hvilket tiltalte mig utroligt meget, da jeg altid har haft uoverskueligt meget musik (hele albums). iTunes har på den måde gjort livet meget nemmere for mig, og det var før, jeg købte en iPod.
Gravatar #28 - Skobbolop
25. jul. 2008 16:40
#22 hvorfor skrev du så at du var DJ, hvis det ikke har noget med sagen at gøre?
Gravatar #29 - nielsbuus
25. jul. 2008 18:04
Nogle der har nogle tips til hvordan man voldtager m4p sange fra iTunes? Jeg havde engang et program som hed Hymn, men det fik Apple lukket for.

Anyone please?
Gravatar #30 - andes
25. jul. 2008 18:15
#29
http://www.eksperten.dk/spm/716829 ? Har kun prøvet konvertering til ACC, som fungerede fint nok.
Gravatar #31 - iMan
25. jul. 2008 21:07
Sælger de så ud af deres musik til butikken er tom??
Gravatar #32 - nielsbuus
25. jul. 2008 21:53
#30, det linkede spørgsmål handler om ubeskyttede mp4-filer.

m4p = mp4 protected
Gravatar #33 - Æselrytteren
26. jul. 2008 00:59
#23

Har du et andet program end OCDE til det? Det er det eneste program, jeg kan finde, der kan emulere en cd-r over for Windows (Media Player).
Gravatar #34 - djsoulshot
26. jul. 2008 09:31
22 skrev:
#19

Ja hvis du læste hvad jeg skrev, så skrev jeg til mit private forbrug.


Hvorfor så nævne at du spiller? Netop vores branche har klaret utroligt godt at sørge for muligheder for distribution i høj kvalitet så vi konstant kan være upfront, derved må du vel forstå problemerne ved Itunes og andre tjenester. Du kan ikke smide en DRM beskyttet fil ind i Traktor, allerede der dør konceptet.

Og igen, du kan ikke mene at Itunes har et bredt nok udvalg i forhold til det musik du spiller ude? Savner utroligt mange pladeselskaber i ordentlig kvalitet på Itunes.

28 skrev:
#22 hvorfor skrev du så at du var DJ, hvis det ikke har noget med sagen at gøre?

Præcis :)
Gravatar #35 - dktekno
26. jul. 2008 13:41
Det er da godt nok noget pis at folk ikke kan finde ud af at omgås kopibeskyttelse.

Brug dog programmer som Total Recorder!

Det optager al lyd direkte fra lydkortet!

Det er enkelte, simpelt, lige til og nemt.

HUSK:

RIAA ved godt at folk kan gøre det, og har derfor sansynligvis betalt Microsoft for at skjule Wave-Out Mix eller Stereomix i Windows Vista.

Derfor skal du gå ind Lyd-egenskaber, klikke på fanebladet Optagelse og højreklikke og checke "Vis deaktiverede enheder" af.

Derefter vil du kunne se Stereomix eller Wave-Out Mix eller "What you hear" i listen. Den klikker du på og aktiverer.

Vær's god, og du kan bruge Total Recorder in Vista!

----

BEMÆRK:

Visse computerproducenter har inde for de seneste måneder bøjet sig for RIAA og har fuldstændigt fjernet Stereo Mix fra lydkortene i deres bærbare computere. Det gælder HP, Gateway og Dell!

http://www.maximumpc.com/article/news/dell_collude...
Gravatar #36 - hestee
27. jul. 2008 09:53
#35
igen en lossy løsning, den eneste rigtige måde at fjerne kopibeskyttelse på wma filer er fairuse4wm, kan godt nok ikke køre med nyeste media player, men har man en ældre version installeret, tager det kun 2 sec at strippe drm for hvert nr.

Og ja det virker fint sammen med TDC PLAY, jeg har selv vista, her virker det ikke, så jeg har installeret windows xp, og en gammel version af media player i en VM, og så er det sådan set bare at hente løs og efterfølgende fjerne løs
Gravatar #37 - dktekno
27. jul. 2008 12:37

igen en lossy løsning


Men den virker!

- uanset din version af Windows Media Player.

Og virker det ikke fordi producenten af den bærbare har afskaffet muligheden for stereomix pga. RIAA, kan man altid købe et eksternt lydkort at sætte i sin bærbare - så virker det ihvertfald!
Gravatar #38 - Tomaten
27. jul. 2008 18:34
loool og så forstår de ikke at folk downloader deres musik gratis/ulovligt ? Omgf.....
Gravatar #39 - shduckman
27. jul. 2008 22:00
Debatten er afsporet når folk begynder at diskutere hvordan man stripper DRM fra musik som man har købt og betalt. Det svarer til at en bilproducent begynder at sælge en bil uden hjul, som folk så alligevel køber, og så bagefter begynder at diskutere hvordan man smartest og nemmest får hjul på sin nye bil...

Burde man ikke nærmere diskutere hvorfor bilproducenten er sådan en røv at lave en bil uden hjul, og hvor vidt man overhovedet bør give penge for en bil uden hjul? Og evt påpege nogen af de små, ukendte bilproducenter, som sælger biler MED hjul?
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login