mboost-dp1

Microsoft Corporation

Windows Phone Marketplace-sikkerhed brudt

- Via WPCentral - , redigeret af Avenger-

Microsofts salgskanal for programmer til Windows Phone 7-mobiltelefoner, Windows Phone Marketplace, har et stort sikkerhedshul, der tillader uvedkommende at hente programmer gratis.

Hullet har været kendt blandt WP7-udviklere i et stykke tid, men nu har en person, på blot seks timer, lavet et program, der kan udnytte hullet.

Der er tale om et proof of concept, og således ikke et program, der kan hentes nogen steder, ligesom WPCentral, der bringer nyheden om programmet, har kontaktet Microsoft først og orienteret dem om sagen.

Programmet, som hedder “FreeMarketplace”, omgår den indbyggede DRM (Digital Rights Management) og gør det muligt at hente et hvilket som helst program fra Marketplace og installere det på en oplåst WP7-telefon.

Det forventes, at Microsoft hurtigt vil rette fejlen og indføre et bedre DRM-system, inden en ondsindet person laver et tilsvarende program og frigiver det på nettet. Du kan se en video af, hvordan FreeMarketplace virker herunder.





Gå til bund
Gravatar #1 - XorpiZ
30. dec. 2010 12:20
Desværre så er det nok umuligt at gardere sig i mod. Apples og Googles markedspladser er også blevet brudt afaik.
Gravatar #2 - Accuria
30. dec. 2010 12:30
XorpiZ (1) skrev:
Desværre så er det nok umuligt at gardere sig i mod. Apples og Googles markedspladser er også blevet brudt afaik.


nej, installous etc er folk der uploader installations filerne, altså warez, hvor det her er direkte fra MS's marketplace, så nej, Apple og googles marketplaces er ikke brudt afaik.
Gravatar #3 - f-style
30. dec. 2010 13:03
ja der er stor forskel da man her kan hente ALT gratis uden nogen yderligere form for "brud" for at tilgå betalings programmer.
Hvorimod hos google og apple er det ikke muligt at hente hvilket som helst program uden at betale.

Der er dog folk som cracker betalings programmer (altså warez) og så ligger dem ud på andre uofficielle sider. Der er stor forskel da du her skal vente på at andre personer modificerer programmet så det omgår betaling ligesom med så meget andet software til f.eks. windows hvor warez kan findes. Så nej det er ikke det samme på microsofts marketplace som ved apple og google som indtil videre ikke er blevet "cracket" eller brudt.
Gravatar #4 - JimmiAgerskov
30. dec. 2010 13:13
TL;DR:

Hos Apple/Google skal man købe spillet, hvorefter man kan cracke det, hvor man hos Microsoft bare kan downloade det - uden at købe det.
Gravatar #5 - AlleyKat
30. dec. 2010 21:11
#2/3/4 > Uha da! Ja det er da sindssygt godt sikret! Tilbage i dagene hvor min iPod stadig ville arbejde sammen med en iTunes som ikke oplyste Apple om alt på min PC, hentede jeg flere gange OS-opdateringer fra en tysk hjemmeside - ikke fra hjemmesiden, men fra 'iStore' direkte, han havde blot links til filerne hos Apple direkte. Lur mig om de ikke findes endnu...
Gravatar #6 - zacho
30. dec. 2010 21:53
Til Android findes et ligende program der hedder Applanet, hvor du kan finde stort set alle betalingsprogrammer, og hente dem uden at betale. Dog har mit været delvist defekt de sidste par dage, men hos en bekendt fungere det fint. (Jeg har bemærket deres side har været nede, og er det blandt andet også nu, om det er deres servere der arbejdes på, eller om Google er ved at lukke dem, ved jeg intet om.)

Dog virker apps ikke, som kræver en form for licens, men kun dem hvor man betaler hos Google, hvorefter de bare kan hentes.
Gravatar #7 - DanaKaZ
30. dec. 2010 22:19
#5 Det gør de, men hvad har det med sagen at gøre?
Gravatar #8 - Windcape
30. dec. 2010 23:06
Piratkopiering af software til mobiler skal nok blive stort de næste par år :p
Gravatar #9 - Beaverman
30. dec. 2010 23:55
Windcape (8) skrev:
Piratkopiering af software til mobiler skal nok blive stort de næste par år :p
det er allerede stort... på pc skal du have en hvis form for forståelse af hvordan internettet og computeren virker når du sejler på havene, dette er ikke nødvendigt på smartphones, enhver kan gå ind i installous eller appplanet og downloade lige den app de vil til henholdsvis iphone og android
Gravatar #10 - PinHigh
31. dec. 2010 05:08
Beaverman (9) skrev:
det er allerede stort... på pc skal du have en hvis form for forståelse af hvordan internettet og computeren virker når du sejler på havene, dette er ikke nødvendigt på smartphones, enhver kan gå ind i installous eller appplanet og downloade lige den app de vil til henholdsvis iphone og android


Og det på trods af at apps koster stort set gratis og er ufatteligt nemme at købe officielt.....

Hmmm, det er jo lige præcis det argument "det er da helt i orden at piratkopiere, for medieudbyderne kunne bare sælge billigt og nemt" fortalerne herinde ellers bruger som løsningen på alle problemer..... Yeah right..... ;-)
Gravatar #11 - LordMike
3. jan. 2011 12:44
#10
True that.
Prøvede for første gang nogensinde i går at købe et app til mobilen...

11.75 kr. :O

Utroligt nemt og ligetil. :)
Gravatar #12 - XorpiZ
3. jan. 2011 13:05
Til evt. interesserede kan det nævnes, at udvikleren af dette program har frigivet et fix til, hvordan man kan beskytte sig mod netop dette hul.

http://wpcentral.com/fixing-drm-windows-phone-mark...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login