mboost-dp1

Whirlpool

Whirlpools nye smart-ovn kan identificere din mad

- Via The Verge -

En ny smart-ovn har indbygget kamera, der kan identificere din mad og bruge denne information til at tilberede maden bedst.

Whirlpools Smart Countertop Oven er en af de dimser fra CES, der vil gøre dit køkken mere smart.

Ovnen har et indbygget kamera og en række sensorer, der har forskellige funktioner. Kameraet kan blandt andet genkende maden, der er i ovnen, og indstille temperaturen og så videre, alt efter hvad den ser af mad.

Ovnen har også et indbygget termometer, der kan måle temperaturen på maden, så den kan se, om din steg er færdig. Når din mad er færdig eller ved at være færdig, så kan den sende notifikationer til den medfølgende app.

Appen kan også bruges til at kigge til mad med det indbyggede kamera.

Samtidig understøtter smart-ovnen også Alexa og Google Assistant, så man kan styre den med sin stemme.

Whirlpools smart-ovn har en amerikansk pris på 799 dollars.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
9. jan. 2019 13:02
smart
Gravatar #2 - Ufomekaniker
9. jan. 2019 13:06
Det produkt ville være ideelt for sådan mad-blid person som mig hvis jeg var single :D

Mad er kun til at hold en i live, og så skal det bære så billigt så muligt :)
Gravatar #3 - compax
9. jan. 2019 13:19
Ufomekaniker (2) skrev:
Det produkt ville være ideelt for sådan mad-blid person som mig hvis jeg var single :D


Sidder du og nusser og aer maden lidt, inden du sætter den ind i ovnen?
Gravatar #4 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
9. jan. 2019 13:21
#2
Det var dog en trist indgang til mad?

@Nyhed
Det her er rent internet-of-shit. Hvorfor ind i hede hule helvede skal en ovn - en BORD ovn - være smart? Det er ikke længe siden jeg så et smart-komfur, gas komfur endda.

Hvornår starter den første dødsbrand eller gasudslip i det private på grund af smart devices? Jeg tænker lidt, at mange der køber smart-something ikke har en skid begreb på netværk eller IT-sikkerhed, men måske er det bare mig der er pessismist?
Gravatar #5 - Ni
9. jan. 2019 13:27
Jeg glæder mig virkelig til smartovne indtager danmark eller bare europa.

Jeg tror, de har potentiale :-)

#3 Jeg er lidt enig med #2, det er lidt kedeligt at spise og nogle gange kunne det være rart at bruge tiden på andre ting. Specielt som ung studerende var det spild af tid at skulle spise, helt igennem de kedeligste øjeblikke i min studietid.

Der er jo også en god grund til, at det er så populært at spise foran fjernsynet :-)
Gravatar #6 - nwinther
9. jan. 2019 13:57
Der findes allerede en række stegetermometre, som er "smart", men den der med at "identificere" maden, køber jeg ikke.
Det er ikke tilstrækkeligt, at identificere maden, for noget mad vil jeg gerne have slow-cooked, andet skal brunes på overfladen eller begge dele og så er der igen behovet for at ændre noget, fordi noget andet er timet forkert.

Dvs. at man alligevel skal indstille en masse "manuelt" og rette manuelt til og hvor det væsentligste problem kan blive, at du er uenig med ovnen i, hvordan maden skal tilberedes, og skal kæmpe med AI'en.
Gravatar #7 - CBM
9. jan. 2019 14:51
Jeg venter stadig på en universel butler eller stuepige robot
Gravatar #8 - Vanvittig
9. jan. 2019 15:30
Rygtet siger, at den udbryder:
"How do you want your steak, sir?" ... ved bøf-detektion.
Gravatar #9 - CBM
9. jan. 2019 16:36
Vanvittig (8) skrev:
Rygtet siger, at den udbryder:
"How do you want your steak, sir?" ... ved bøf-detektion.


Måske kan den også sige "How do you want your dog, Sir?"
Gravatar #10 - spand-online
9. jan. 2019 20:15
Hold nu op med det pjat og lav en smart ko i stedet!
Den behøver kraftedeme ikke engang være online. Så længe den kan slagte, tilberede og servere sig selv.
Gravatar #11 - CBM
10. jan. 2019 04:04
spand-online (10) skrev:
Hold nu op med det pjat og lav en smart ko i stedet!
Den behøver kraftedeme ikke engang være online. Så længe den kan slagte, tilberede og servere sig selv.

Der findes en fiktiv restaurant hvor der netop findes den slags køer :-)
Gravatar #12 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
10. jan. 2019 06:53
nwinther (6) skrev:
Der findes allerede en række stegetermometre, som er "smart", men den der med at "identificere" maden, køber jeg ikke.
Det er ikke tilstrækkeligt, at identificere maden, for noget mad vil jeg gerne have slow-cooked, andet skal brunes på overfladen eller begge dele og så er der igen behovet for at ændre noget, fordi noget andet er timet forkert.

Men hvis du - som jeg - godt kan finde ud af at lave mad (det virker til at andre i tråden bare kan nøjes med et stykke rugbrød med leverpostej), så er du/vi nok ikke i den markedsgruppe for sådan en smart-ovn.

Jeg kan personligt ikke se noget som helst at bruge den til, min egen ovn er også "smart", i den forstand at jeg kan sige at det skal have X minutter ved Y grader og være færdig klokken Z. Så starter ovnen selv et par minutter før Z - X for at opnå Y temperatur, og slukker selv klokken Z.
Gravatar #13 - CBM
10. jan. 2019 11:55
#12: yes, har selv en sådan ovn og den kan klare det vi har behov for herhjemme :-)
Gravatar #14 - nwinther
10. jan. 2019 16:00
PHP-Ekspert Thoroughbreed (12) skrev:
nwinther (6) skrev:
Der findes allerede en række stegetermometre, som er "smart", men den der med at "identificere" maden, køber jeg ikke.
Det er ikke tilstrækkeligt, at identificere maden, for noget mad vil jeg gerne have slow-cooked, andet skal brunes på overfladen eller begge dele og så er der igen behovet for at ændre noget, fordi noget andet er timet forkert.

Men hvis du - som jeg - godt kan finde ud af at lave mad (det virker til at andre i tråden bare kan nøjes med et stykke rugbrød med leverpostej), så er du/vi nok ikke i den markedsgruppe for sådan en smart-ovn.

Jeg kan personligt ikke se noget som helst at bruge den til, min egen ovn er også "smart", i den forstand at jeg kan sige at det skal have X minutter ved Y grader og være færdig klokken Z. Så starter ovnen selv et par minutter før Z - X for at opnå Y temperatur, og slukker selv klokken Z.


Men hvis man bare nøjes med rugbrød - hvorfor så have en ovn overhovedet?

Jeg kunne se masser af måder, hvorpå en ovn kunne blive bedre. F.eks. når sværen ikke er jævnt sprød på flæskestegen, så kunne det være fedt, hvis ovnen kunne fokusere varmen på nogle bestemte kvadratcentimeter af stegen, eller alle mulige andre kombinationer af tilberedningsfunktioner (mikro, damp osv. osv.) hvor den kunne gøre et eller andet fantastisk.

I stedet for "jeg kan se du har sat lam i ovnen" - nå, jamen det vidste jeg da slet ikke, jeg troede det var knækbrød.
Gravatar #15 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
11. jan. 2019 07:16
#14

Skær sværen af din steg og lav dem ved siden af. Grisebolcher FTW!
Gravatar #16 - brostenen
11. jan. 2019 09:44
Identificere selv maden? Hmmm.... Så der er mennesker der ikke ved om det er en nakkefilet eller en kylotte steg de har købt? (Spøg til side)...

Det bliver ikke mig som køber en. Jeg kan godt lide at have det totale overblik. Det er det som sættet særpræget på mad. F.eks. sovsen. Den smager ikke ens fra kødgryde til kødgryde. Fordi folk holder øje med den og laver forskelligt. Og det gælder også hvad man nu lige putter i ovnen.

Hvis man ikke kan finde ud af at lave maden på gammeldags måde, så skal man ikke købe en ovn som denne. For så lærer man det aldrig. Det tager tid at lære og lave mad. Specielt hvis man flyttede hjemmefra som 19 årig og ikke engang vidste hvordan man koger æg. Men med stædighed og 15 år, kan alle lære at lave de basale husmands retter. Så skal man bare bruge de efterfølgende 18 år til at finpudse deres kunnen.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login