mboost-dp1

VMware

VMWare opkøber SpringSource

- Via SpringSource blog - , redigeret af Pernicious

Virtualiseringsspecialisten VMWare har været ude og købe ind, de har for 420 millioner dollars, eller ca 2,2 milliarder kroner, opkøbt firmaet SpringSource.

SpringSource specialiserer sig i at lave online softwareløsninger baseret på Java til store virksomheder. En del af disse løsninger er open source, og Rod Johnson, nuværende direktør for SpringSource, forsikrer, at der stadig vil være fokus på open source, efter opkøbet er gennemført. Faktisk venter han, at de kan øge investeringerne i open source med VMWare i ryggen.

Rod Johnson, administrerende direktør for SpringSource skrev:
Sleep easy – our commitment to open source practices, licenses and traditions will remain unchanged. We expect our contributions to open source to increase.

Idet der ikke umiddelbart er nogen overlap mellem løsninger fra VMWare og SpringSource, så vil alle projekter indtil videre fortsætte uden ændringer.

VMWares pressemeddelelse kan læses her. De to selskaber afventer nu myndighedernes godkendelse af handlen, som de forventer afsluttet senere i dette kvartal.





Gå til bund
Gravatar #1 - photonatic
11. aug. 2009 10:49
Efter lidt digging finder jeg ud af at SpringSource er firmaet bag Spring-frameworket til webapplikationer. Men ud fra den danske tekst kan jeg ikke se hvad VMware vil med SpringSource, for deres kerneområder ser ud til at ligge langt fra hinanden; derfor vil en kort forklaring om opkøbsformålet have været på sin plads i nyheden. Bevares, det der står i bloggen, som artiklen er baseret på, kan være lidt fyldt med varm luft om hvor fedt aftalen er, men der er da lidt hints her og dér.
Gravatar #2 - tazly
11. aug. 2009 13:23
Enig med #1 - de to var langt fra oplagte ægteskabskandidater. Eneste grund, jeg kan tænkte på er at VMWare vil have en højere teknologi-stak, så de ikke klemmes ud af markedet af de store, der også er ved at gå ind på virtualisering. Dvs. især Microsoft og Oracle.
Gravatar #3 - zin
11. aug. 2009 13:37
Jeg tror VMWare køber SpringSource fordi SpringSource kan hjælpe VMWare med deres VMWare Server (og evt. VMWare ESXi) webinterface (hvor man i VMWare Server håndterer serveren igennem et webinterface, med VM'er og hele lortet), fordi det har kørt af helvedes til i et godt stykke tid, i min erfaring.
Gravatar #4 - arne_v
11. aug. 2009 13:38
Jep. Dybt mystisk.

Absolut ingen synergi effekter.

Selv hvis dm server udvikles yderligere, så mangler der stadig en Java og et OS mellem den og den virtuelle HW.

Gravatar #5 - arne_v
11. aug. 2009 13:39
#1

Visse dele af Spring såsom Spring MVC er til web, men meget af det inklusive core kan sagtens bruges i ikke-web kontekst.
Gravatar #6 - arne_v
11. aug. 2009 13:41
#3

Spring folkene er gode til at lave frameworks, men de er ikke nødvendigvis bedre end alle mulige andre til at lave en færdig app. Og da Spring jo er gratis kunne VMWare jo have bedt hvilken som helst gruppe af Java web developere om at lave en web app baseret på Spring komponenter.
Gravatar #7 - zin
11. aug. 2009 13:46
#6: Ganske rigtigt, men det kunne jo være at den løsning der blev brugt indtil nu var baseret på Spring-frameworket, og man derfor ville købe firmaet for at sikre at det fortsatte med at udvikle på frameworket (som kunne være haltet takket være finanskrisen) og udviklede en front-end til deres VMWare Server.
Det er blot en teori, dog. :-)
Gravatar #8 - arne_v
11. aug. 2009 14:06
#7

Spring bruges vel af en million eller to Java udviklere worldwide. Risikoen for at det dør er meget lille.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login