mboost-dp1

Fitbit

Vil Fitbit ind på smartwatch markedet?

- Via The Next Web -

Fitness udstyr og smartwatch er let foreneligt, så derfor var der nok ikke mange der tænkte videre over at Fitbit i begyndelsen af december 2016 overtog ejerskabet af smartwatch teamet, Pebble.

Nu er Fitbit ude med riven igen og denne gang har de tilegnet sig det romanske firma, Vector. Vector har tidligere udgivet to smartwatch luksusenheder med eget styresystem, e-ink skærm og en påstået batterilevetid på 30 dage.

Spørgsmålet er vel egentlig hvad Fitbit vil med alt det her talent de går og opkøber. Måske de vil gå ind i kampen mod Apple om at være giganten på smartwatch markedet? Tilsyneladende på et godt tidspunkt, for Apples andel på markedet når det handler om smartwatches, har været faldende siden Q3 i 2015.

Vector bidrager med lidt information i en blog post, hvor de skriver at de fortsat vil udvikle nye og spændende produkter der passer ind i Fitbits vision.

Industrien er ikke just i fremgang og forsendelse og distribution af smartwatches er faldet med omkring 51 procent frem til Q3 2016. Derfor kunne det også tænkes, at Fitbit i stedet vil integrere de to teams fra Pebble og Vector til at udvikle og udvide på Fitbits allerede eksisterende fitness fokus.





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login