mboost-dp1

Shutterstock

Vaccinebooking umuliggjort af it-system: Beskyldt for at være “primitiv”

- Via dr.dk -

Bookingsystem til coronavacciner under stærk kritik – kræver jævnlige tjek for at finde ledig tid.

Mange ældre må give op, når de skal bestille tid til vaccination mod coronavirus.

Det selvbetjeningssystem man skal benytte til at booke tid, er uoverskueligt for mange, skriver DR.

Selvbetjeningssystemet for vaccine.dk kræver, at man logger ind med NemID og jævnligt tjekker tiderne.

Det frustrerer dog mange ældre, at dage uden ledige tider ikke blokeres tydeligt. Det gør, at borgere forgæves må tjekke 30-50 forskellige dage.

Læs også: Digitalt coronapas på vej til danskerne.

Vicedirektør for Ældre Sagen Michael Teit Nielsen udtaler til DR: “De ældre bliver frustrerede, trætte og opgivende, fordi det ikke er muligt at få en tid.”

Formand for Overlægeforeningen Lisbeth Lintz beskriver bookingsystemet som “en meget, meget primitiv udgave.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke skriver i et svar til DR, at Sundhedsministeriet er opmærksomme på problemerne.





Gå til bund
Gravatar #1 - Hack4Crack
18. feb. 2021 16:55
Enig!

Skulle booke en tid her den anden dag. Logger ind med nemid, og så skal man kraft petervæltme, selv klikke på hver enkelt dato, for så at se "Ingen ledige tider". Så kan man klikke på hver enkelt dato, frem til midten af april, som er den periode som kalenderen kan vise. Vi snakker museklik. Piltaster virker selfølgelig ikke, til at vælge næste dato. Du skal flytte din musearm, og museklikke på en dato 60 gange, indtil du rammer midten af april. Her kunne jeg godt bruge en knap der hed "Find næste ledige tid"

Det kan man så gøre i de 20 forskellige vaccine centre, som er over hele landet.

Jeg fandt så en tid på onsdag, og til 2. vaccine om 1½ måned var der masser af tider.

Har så kunne læse mig frem til, at der bliver tilføjet nye tider i takt med at leveringerne bliver bekræftet af producenten.

Min anbefaling er at kigge på tider 14 dage frem tiden, før man prøver næste vaccine sted. Tror ikke de har tider længere fremme.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login