mboost-dp1

Pxhere

V, S og DF vil forbyde falske profiler på sociale medier

- Via dr.dk -

En række politikere fra landets største partier mener, at der er et hul i loven, når det kommer til falske profiler på sociale medier. Derfor vil de gøre de falske profiler ulovlige.

Det sker, efter det er kommet frem, at den tidligere forsvarschef Peter Bartram flere gange har oplevet, at hans billeder og navn er blevet misbrugt på de sociale medier.

Politikere fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre har alle givet udtryk for, at det er et problem som skal løses, da man på nuværende tidspunkt er hjælpeløse i sådan en situation.

Der er tale om identitets-tyveri, og i modsætning til Norge har vi i Danmark ikke love, der beskytter en mod den slags. Det er kun ulovligt i Danmark, hvis identitetstyveriet bruges til at udføre noget kriminelt.

Politikerne mener desuden ikke, at internet-giganter som Facebook og Twitter lever op til deres ansvar på området.

Peter Bartram har også anmeldt de falske profiler til Facebook omkring 25 gange, men når én profil lukkes, åbnes en ny kort efter.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
10. apr. 2018 06:24
falske profiler.. hmm... er der tale udelukkende om profiler oprettet i andres navn og med andres billeder... eller rammer dette her også profiler der tilhører opdigtede personer og profiler til kæledyr og bamser mv?

Gravatar #2 - Staeren Revived
10. apr. 2018 08:39
CBM (1) skrev:
... eller rammer dette her også profiler der tilhører opdigtede personer og profiler til kæledyr og bamser mv?



Nyhed (0) skrev:
Der er tale om identitets-tyveri


Det handler ikke om bamser, kæledyr eller fiktive personer.
Gravatar #3 - CBM
10. apr. 2018 08:40
#2: næh men det forhindrer ikke ivrige politikere i at gøre disse til ofre i en evt kommende "ladeports-bred" lov :-)
Gravatar #4 - arne_v
10. apr. 2018 14:06
#0

Jeg har ikke det fjerneste imod at det bliver ulovligt at udgive sig for en anden eksisterende person på nettet.

Når nogle mennesker ikke frivilligt kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så må der jo laves nogle regler der sikrer det.

Og er det systematisk over længere tid så gerne en længere ubetinget fængselsstraf.

Men der er en ting som bekymrer mig. Problemet er kun et problem, fordi der er mange som tror på de falske profiler. At nogen tror på at fordi nogen på et social medie kalder sig N N og har et billede af N N som profil billeder så er de faktisk N N. Det afslører en dyb uvidenhed omkring internettets natur. Og det synes jeg faktisk er mere bekymrende end den her chikane.
Gravatar #5 - CBM
10. apr. 2018 15:11
@arne: det kan der være noget om. Men det kan også være nyttigt at have profiler der ikke repræsenterer personer fx kæledyrsprofiler til steder på nettet hvor man afkræves fb login men man ikke nødvendigvis syntes at fb skal linke de steder til ens egen profil. Det kan fx være sider hvor man kan downloade manualer og drivere.

Jeg kan fx ikke se hvorfor fb skal vide hvilken router jeg har eller hvad jeg ellers kunne have fx

Gravatar #6 - arne_v
10. apr. 2018 16:24
#5

Jeg tror ikke at det drejer sig om hverken anonyme profiler eller kæledyrsprofiler, men om der hvor der er nogen som udgiver sig for en eksisterende person.
Gravatar #7 - CBM
10. apr. 2018 18:04
#6: jeg er helt med på at det er målet for loven. Jeg håber bare loven rammer præcis. For jeg mener heller ikke man skal kunne oprette en profil i en andens navn.

Men desværre har vi ofte set love der rammer de forkerte... fx knivloven o.m.a.

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login