mboost-dp1

Apple

USB 4 er klar til at blive udrullet næste år

- Via MacRumors -

USB 4 vil formentlig ramme de første enheder i 2020.

USB Implementers Forum (USB-IF) har officielt færdiggjort de tekniske specifikationer for USB 4-standarden.

De specifikationer vil derfor snart blive gjort tilgængelige for diverse producenter, hvilket betyder, at vi kan forvente de første enheder med USB 4-understøttelse næste år.

Et af højdepunkterne er muligheden for overførselshastigheder på 40 Gbps, hvilket er det samme som Thunderbolt 3 og det dobbelte af, hvad USB 3.2 kan præstere.

USB 4 vil bruge samme form factor som USB-C, hvilket betyder, at der bagudkompatibilitet med USB 3.2, USB 2.0 og Thunderbolt 3.

USB 4 giver, ligesom Thunderbolt 3, blandt andet mulighed for skærme, der bruger USB-forbindelser i stedet for HDMI, og nye produkt-typer som eksterne GPU’er – bare til lavere priser end med Thunderbolt 3.

Læs også USB 4 fordobler overførselshastigheder og understøtter Thunderbolt 3.





Gå til bund
Gravatar #1 - EmilKampp
5. sep. 2019 05:00
Det villle være fedt, hvis de kunne holde den form faktor i noget tid, så producenterne kan komme med på vognen, så man ikke skal have forskellige stik til hvert devise.

Min skuffe me kabler ligner noget fra de tidlige 00er med alle de forskellige USB, HDMI, DP og andre form faktorer.
Gravatar #2 - Ni
5. sep. 2019 06:35
Det bliver nu rart, at man ikke BÅDE skal have thunderbolt og usb, men kan nøjes med én standard port.

Er der nogen som ved, om usb4 er 2vejs ligesom thunderbolt, hvor man kan sætte en ekstern gpu til og stadig køre om den interne skræm eller bruge hdmi?
Gravatar #3 - KeeZ
5. sep. 2019 07:20
Gravatar #4 - mic
5. sep. 2019 19:24
#1 usb har den værste form endnu lavet. Den skal jo altid vendes 2 gange før stikket passer.
Gravatar #5 - EmilKampp
6. sep. 2019 05:22
#4, både den nuværendne usb3 og den nye usb4 er vendbare.
Gravatar #6 - CBM
6. sep. 2019 06:45
EmilKampp (1) skrev:
Det villle være fedt, hvis de kunne holde den form faktor i noget tid, så producenterne kan komme med på vognen, så man ikke skal have forskellige stik til hvert devise.

Min skuffe me kabler ligner noget fra de tidlige 00er med alle de forskellige USB, HDMI, DP og andre form faktorer.


fra www.xkcd.com

https://xkcd.com/927/
Gravatar #7 - EmilKampp
6. sep. 2019 12:35
#6 Haha. Præcis.
Gravatar #8 - larsp
6. sep. 2019 15:11
Med lidt held bliver USB type C den nye langtidsholdbare mekaniske standard. Det stik kan ligesom det hele.

Problemet indtil videre har været forskellige protokoller i samme stik og dermed forvirring om kompatibilitet og performance. Specielt Thunderbold 3 eller ej problemstillingen. Og så løber man ind i USB C docks der bruger crappy DisplayLink teknologi til at overføre displaydata der fører til driver og latency problemer.

Jeg krydser fingre for at USB 4 over Type C + bagudkompatibilitet bliver den nye dominerende standard de næste mange år. Det føles som om USB er *færdigudviklet* nu.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login