mboost-dp1

Google Inc.

USA tillader satellitbilleder med fire gange højere opløsning til kommerciel brug

- Via Motherboard - , redigeret af Pernicious

For to måneder siden lempede de amerikanske myndigheder på reglerne for, hvor detaljerede billeder private selskaber i USA må tage af Jorden fra satellitter. Dette skete efter pres fra blandt andet DigitalGlobe, der leverer billeder af Jorden til Google, NASA og flere amerikanske myndigheder.

Den maksimale detaljegrad var indtil i juni 50 cm per pixel, hvilket nu er ændret til 25 cm per pixel. hvilket er nok til, at man bør kunne se mindre objekter så som postkasser.

DigitalGlobe vil i dag sende deres nyeste satellit afsted kaldet WorldView-3, der med en detaljegrad på 31 cm er den første, som kommer tæt på de tilladte 25 cm. Når satellitten er i kredsløb, vil der gå godt et halvt år, før kunderne kan begynde at få billeder fra WorldView-3.

Jagten på bedre detaljegrad slutter ikke her, da DigitalGlobe pt. arbejder på, at få tilladt en detaljegrad på 10 cm per pixel, hvilket vil gøre det muligt at se objekter så som en smartphone.





Gå til bund
Gravatar #1 - nitan
13. aug. 2014 07:09
Er det ikke bare at få samme software som de bruger i CSI, så kan de jo tage et screendump af satelit billedet, og derefter kan de se hvem personen skriver med og hvad personen skriver på sin smartphone :)
Gravatar #2 - MOA
13. aug. 2014 07:16
Jeg var lige ved at skrive en joke med at når de kan se objekter på 31 cm, så skal jeg huske at dække mig til når jeg solbader.
Gravatar #3 - MaxXDk
13. aug. 2014 07:21
Hvorfor skal USA tillade at der må tages billeder af jorden i en bestemt opløsning?

Hvorfor skal USA tillade at der må tages billeder af eks. Danmark i en bestemt opløsning?

Bare fordi de var de første på månen betyder det vel ikke at de har ret til at bestemme dette? eller bestemme over rummet omkring jorden? eller månen for den sags skyld ..
Gravatar #4 - nitan
13. aug. 2014 07:27
#3 Man kan jo umiddelbart se hvordan det går med lande som trodser USA..

Ikke at jeg skal vælge side i deres konflikter :)
Gravatar #5 - x-site
13. aug. 2014 07:33
Venter stadig på live streaming.
Realtime google earth, skal da nok hurtigt give os nogle bedre muligheder i undgåelse af trafik og andet godt :D

Gravatar #6 - thimon
13. aug. 2014 07:54
#3
DigitalGlobe er vel et firma fra USA, der er underlagt loven i USA. Sattellitbilleder i høj opløsning kommer muligvis ind under begrænsninger på eksport af (militær)teknologi til udlandet.

Jeg tror dog ikke at USA har så meget at sige, hvis Rusland eller Kina ønsker at tage detaljerede billeder med deres egne satellitter.
Gravatar #7 - naggert
13. aug. 2014 08:00
#3 som #6 også siger.. DigitalGlobe er lokaliseret i Colorado og er helt sikkert omfattet Amerikansk lov. Google som jo åbentlyst også er Amerikansk er omfattet af samme love...

Derfor kan USA bestemme detaljegraden.

Hvis andre lade føler for at tage billeder kan de jo "bare" sende en satellit op :)
Gravatar #8 - HenrikH
13. aug. 2014 08:15
Random info, bl.a. til #2/3: De billeder Google bruger af Danmark er ofte luftfotos, med en opløsning på 25 cm per pixel, eller faktisk helt op (ned?) til 10 cm per pixel is større byer.

Nuvel det er selvfølgelig luftfotos, og ikke satellitbilleder, men alligevel. Nu skal vi bare have endnu bedre billeder af Danmark, så vi kan holde os o bedre opløsning end United Bluff!
Gravatar #9 - MaxXDk
13. aug. 2014 08:25
Der blev bare i nyheden lagt op til at det var Amerikanske myndigheder der bestemte hvor detaljerede billeder af jorden folk må tage uanset lokation ..

Hvilket jeg bestemt ikke syntes om ..
Gravatar #10 - Net_Srak
13. aug. 2014 08:27
#5

Google har købt Skybox Imaging, hvor de arbejder på, at have en sværm af satellitter oppe om nogle år, der tilsammen tager billeder af hele jorden, der vil blive opdateret tre gange i døgnet. Ikke helt realtime, men det nærmer sig da lidt :) Detaljegraden bliver dog kun omkring en meter.
Gravatar #11 - Net_Srak
13. aug. 2014 08:27
#9

Har præciseret af det gælder for firmaer i USA.
Gravatar #12 - fe950
13. aug. 2014 08:49
MOA (2) skrev:
Jeg var lige ved at skrive en joke med at når de kan se objekter på 31 cm, så skal jeg huske at dække mig til når jeg solbader.


Ja ja, en enkelt pixel, og de fleste tævil forveksle det med en død pixel.
Gravatar #13 - Ulver
13. aug. 2014 09:13
Lidt relateret så har Googles Street View bil også været igennem Aalborg for ikke så længe siden, så Street View bliver snart opdateret her i DK :)
Gravatar #14 - zymes
13. aug. 2014 10:21
HenrikH (8) skrev:
Random info, bl.a. til #2/3: De billeder Google bruger af Danmark er ofte luftfotos, med en opløsning på 25 cm per pixel, eller faktisk helt op (ned?) til 10 cm per pixel is større byer.

Google VS Krak når man kommer "tæt på":

Google: http://zymes.dk/random/gfx/google.png
Krak: http://zymes.dk/random/gfx/krak.png
Gravatar #15 - Saxov
13. aug. 2014 11:00
zymes (14) skrev:
Google VS Krak når man kommer "tæt på":

Google: http://zymes.dk/random/gfx/google.png
Krak: http://zymes.dk/random/gfx/krak.png

Ja, Krak har helt forkerte farver på bilerne på pladsen øverst til højre.. ;)
Gravatar #16 - HenrikH
13. aug. 2014 11:03
zymes (14) skrev:
Google VS Krak når man kommer "tæt på":

Google: http://zymes.dk/random/gfx/google.png
Krak: http://zymes.dk/random/gfx/krak.png

Det varierer meget fra sted til sted, kigger jeg hvor jeg bor, så er der skarpere og tættere billeder på Google end der er på Krak.

I øvrigt så køber de begge billederne af bl.a. COWI, som foretager luftfotografering i Danmark, så det kan lige så godt være hvornår de sidst har opdateret billederne af et givent område på den pågældende tjeneste, hvordan de behandler billederne, og hvilke andre kilder de får dem fra.
Gravatar #17 - FritzFarlig
13. aug. 2014 18:33
MOA (2) skrev:
Jeg var lige ved at skrive en joke med at når de kan se objekter på 31 cm, så skal jeg huske at dække mig til når jeg solbader.


Tak, mænd med hængepatter til navlen er bare total turnoff
Gravatar #18 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
14. aug. 2014 05:31
Hmm, jeg kan ikke få maps.google.com til at zoome nær så meget som Krak - er I sikre på at de får deres billeder samme sted?

- edit -

http://peecee.dk/uploads/082014/Sk%C3%A6rmbillede_...

http://peecee.dk/uploads/082014/Sk%C3%A6rmbillede_...
Gravatar #19 - MOA
14. aug. 2014 07:12
FritzFarlig (17) skrev:
Tak, mænd med hængepatter til navlen er bare total turnoff

Så hvis nu jeg fortæller jeg ikke har hængepatter, er der så en chance?
Gravatar #20 - on_dope
14. aug. 2014 07:18
PHP-Ekspert Thoroughbreed (18) skrev:


http://peecee.dk/uploads/082014/Sk%C3%A6rmbillede_...


OT: Hmm kan det virkelig passe at samtlige veje på billedet hedder Tved? :D

edit: ja åbenbart :D

https://www.google.dk/maps/place/Tved,+6270+T%C3%B...
Gravatar #21 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
14. aug. 2014 07:33
#20

Det er et villakvarter ;)
Gravatar #22 - HenrikH
14. aug. 2014 08:09
PHP-Ekspert Thoroughbreed (18) skrev:
Hmm, jeg kan ikke få maps.google.com til at zoome nær så meget som Krak - er I sikre på at de får deres billeder samme sted?

Det burde de - og for at gøre det endnu mere forvirrende opdagede jeg en sjov detalje.
Google er værst og bedst samme sted!

I FF kan jeg vælge mellem et vejkort eller Google Earth. Google Earth har den dårligste opløsning, og det dårligste zoom.

Krak kan zoome mere, men opløsningen er ikke det bedste, og hele billedet er en anelse sløret, og virker som om kontrasten lige er skruet op på 200 %.

Google Maps i IE er en anden sag, den vil ikke bruge Earth, men blot Maps. Her kan den zoome lige så langt ind som Krak, farverne er mere naturlige, og ikke nær så "overstyrede" som Krak, og endelig er opløsningen bedre, og der er skarpe kanter hele vejen rundt.
Gravatar #23 - Zombie Steve Jobs
14. aug. 2014 09:09
PHP-Ekspert Thoroughbreed (18) skrev:
Hmm, jeg kan ikke få maps.google.com til at zoome nær så meget som Krak - er I sikre på at de får deres billeder samme sted?

- edit -

http://peecee.dk/uploads/082014/Sk%C3%A6rmbillede_...

http://peecee.dk/uploads/082014/Sk%C3%A6rmbillede_...


Men jeg ville nok egentlig hellere spise en Kraks Vejviser, end jeg ville bruge krak.dk til noget som helst. Talentløse pis.
Gravatar #24 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
14. aug. 2014 09:18
#23

Jaja, det er så noget helt andet :P
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login