Strategy Analytics har estimeret salget af musik på globalt plan for 2012.
I USA vil omsætningen hos musikstreamingstjenester som Spotify og Pandora ifølge Strategy Analytics lande på $413 millioner for 2012. Det er en stigning på 27,8 %. Indtægterne for digitale downloads stiger også men kun med 6,7 %, mens salg af musik på fysiske medier er faldet med 9 %, hvilket betyder, at det digitale salg i USA vil overgå det fysiske salg i løbet af 2012.
Globalt vil omsætningen i streaming stige med 40 % i 2012 i forhold til året før til i alt $1,1 milliarder, mens omsætningen i onlinesalg af digital musik kun stiger med 9 % til $3,9 milliarder.
Den samlede omsætning af digital musik transmitteret over internettet stiger med 17,8 % til $8,6 milliarder. Tilsvarende falder salget af fysiske musikmedier med 12 %. Med disse tendenser vil digital musik globalt have en større omsætning end salget af fysiske medier i 2015.
Ed Barton fra Strategy Analytics udtaler, at det især er streamingtjenester som er drivkraften på salget af digital musik.
Ed Barton, Strategy Analytics skrev:
Although downloads still account for nearly 80 per cent of online music revenues, this market is maturing and spending is flattening in all key territories. Streaming music services such as Spotify and Pandora will be the key growth drivers over the next five years as usage and spending grow rapidly.