Flickr - michael clarke stuff



Efter cyberangreb: USA indfører sanktioner mod fem russiske firmaer

Via Politico - , indsendt af arne_v

Det amerikanske finansministerium har indført sanktioner mod fem russiske firmaer og tre russiske individer, fordi de menes at støtte Moskvas globale cyberangreb.

Mere præcist har de støttet Ruslands sikkerhedsorgan FSB med materiale og teknologi.

De fem firmaer er Kvant Scientific Research Institute, Divetechnoservices og Digital Security, der ejer de to sidste firmaer på listen; ERPScan og Embedi. De tre individer, der indføres sanktioner imod, er ejeren af og chefer for Divetechnoservices.

Med sanktionerne har de frosset den værdi, som firmaerne og individerne kunne have i USA, og samtidig er det forbudt for amerikanere at handle med dem.

Finansministeriet kommer med flere eksempler på russiske cyberangreb, som firmaerne og individerne angiveligt har støttet.

Herunder Petya-hackerangrebet fra juni 2017, der blandt andet ramte Mærsk, og det nyligt afslørede angreb, hvor en halv million routere i 54 lande blev inficeret med malware.





Gå til bund
Gravatar

#1 CBM 18. jun. 2018 08:59

in soviet russia, you not sanction firm, firm sanction YOU!
Vestager er sej. #ComeToTheDuckSide www.duckduckgo.com, BB Priv because REAL QWERTY is a privilege, AMD + ASUS = kvalitet! #BringBackTheKeyboard #JackOn.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login