mboost-dp1

General Motors

Butiks-spioner: Bilsælgere favoriserer konventionelle biler

- Via dr.dk -

En ny undersøgelse har med undercover butiksspioner fundet ud af, at bilsælgere favoriserer benzin- og diesel-biler og skræmmer kunderne væk fra elbiler.

Det er forskere fra Aarhus Universitet, der har undersøgt 82 forskellige bilforhandlere i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

Butiksspionerne udgav sig for at være på udkig efter en ny bil. Og i de fleste tilfælde vidste bilsælgerne mindre om elbiler end diesel- og benzinbiler.

Samtidig blev butiksspionerne ofte styret i retning af konventionelle biler, og i visse tilfælde skulle de endda spørge flere gange for at få sælgerne til at indrømme, at de solgte elbiler.

En af forskerne bag undersøgelsen fortæller dog, at det umiddelbart ikke er sælgernes skyld, men industrien og politikernes skyld, da de netop favoriserer konventionelle biler.

Et flertal i det danske Folketing blev i 2015 enige om at hæve registreringsafgiften for elbiler.

Undersøgelsen viste samtidig, at bilsælgerne i Norge var mest venligt stemte for at sælge elbiler. I Norge har man fritaget elbiler for moms, og afgifterne er samtidig lave.

 





Gå til bund
Gravatar #1 - ToFFo
29. maj 2018 06:20
Der er sindssygt mange der har en Tesla I Norge. Det er helt vildt. Jeg gad godt have en, men som jeg har sagt mange gange før, jeg har kun råd til en til mig selv. Jeg kan ikke købe en til staten også (i afgift).
Gravatar #2 - Target
29. maj 2018 07:19
ToFFo (1) skrev:
Der er sindssygt mange der har en Tesla I Norge. Det er helt vildt. Jeg gad godt have en, men som jeg har sagt mange gange før, jeg har kun råd til en til mig selv. Jeg kan ikke købe en til staten også (i afgift).

Du betaler såmænd også "kun" 20% registreringsafgift på elbiler i år. Det er ikke som almindelige biler, hvor man skal betale halvanden bil udover den man selv skal have.
Gravatar #3 - SwineDK
29. maj 2018 07:45
#1
Andre bonusser i norge vedr. el-biler.

* Gratis parkering i alle offentlige betalingszoner
* Man skal ikke betale bom-penge ind og ud af storbyerne, som alle biler ellers skal.
* Gratis opladere til elbiler ved rigtig mange parkeringspladser rundt omkring i de store byer.
* Firmaer skal ikke betale ekstra afgifter (måske er det momsen #1 nævner) for at sælge bilerne, som alle andre fabrikanter skal.

Jeg forstår at det er svært at gå all-in i et land som Danmark på samme måde som Norge gør, men comon.. I Danmark er det ik' fordi vi ligefrem prøver at gøre det nemmere at anskaffe miljørigtige biler for almindelige borgere.
Gravatar #4 - TwistedSage
29. maj 2018 07:46
De har lidt travlt hvis de skal nå deres grønne mål (regeringen). De burde fjerne afgift helt på el-biler, i stedet for at give os billigere el ;)
Gravatar #5 - MOA
29. maj 2018 10:16
Target (2) skrev:
ToFFo (1) skrev:
Der er sindssygt mange der har en Tesla I Norge. Det er helt vildt. Jeg gad godt have en, men som jeg har sagt mange gange før, jeg har kun råd til en til mig selv. Jeg kan ikke købe en til staten også (i afgift).

Du betaler såmænd også "kun" 20% registreringsafgift på elbiler i år. Det er ikke som almindelige biler, hvor man skal betale halvanden bil udover den man selv skal have.

Inden en Model 3 kommer på gaden, så er vi i 2019, og der er afgiften 40%, frem mod 2022 så stiger den til 150% + 25% moms.

Jeg har smidt en forudbestilling og kan se jeg får den i 2019.... det er horribelt og jeg overvejer kraftigt at afbestille igen, for jeg vil på ingen måder stå næste gang igen jeg skal have en elbil og så skal smide over en million for en skide Tesla version som skulle være folkevognen.

Danmark - det eneste land i verden med afgifter på elbiler.
Gravatar #6 - arne_v
29. maj 2018 13:01
#0

Jeg ved ikke rigtigt hvor meget substans der er i den her undersøgelse.


Og i de fleste tilfælde vidste bilsælgerne mindre om elbiler end diesel- og benzinbiler.


Det må betyde at vi taler om bilmærker som sælger både benzin/diesel og el-biler.

Så ikke Tesla.

Det må være Nissan, Hyundai etc..

Og deres el-biler er vel enten meget nye på markedet og/eller sælger meget begrænset i norden.

Er der noget overraskende i at bilsælgere ved mere om modeller som har været på markedet i mange år og som sælger godt?

Gravatar #7 - arne_v
29. maj 2018 13:18

Et flertal i det danske Folketing blev i 2015 enige om at hæve registreringsafgiften for elbiler.


... gradvist til samme niveau som andre biler.
Gravatar #8 - Target
30. maj 2018 05:03
MOA (5) skrev:
Target (2) skrev:
ToFFo (1) skrev:
Der er sindssygt mange der har en Tesla I Norge. Det er helt vildt. Jeg gad godt have en, men som jeg har sagt mange gange før, jeg har kun råd til en til mig selv. Jeg kan ikke købe en til staten også (i afgift).

Du betaler såmænd også "kun" 20% registreringsafgift på elbiler i år. Det er ikke som almindelige biler, hvor man skal betale halvanden bil udover den man selv skal have.

Inden en Model 3 kommer på gaden, så er vi i 2019, og der er afgiften 40%, frem mod 2022 så stiger den til 150% + 25% moms.

Jeg har smidt en forudbestilling og kan se jeg får den i 2019.... det er horribelt og jeg overvejer kraftigt at afbestille igen, for jeg vil på ingen måder stå næste gang igen jeg skal have en elbil og så skal smide over en million for en skide Tesla version som skulle være folkevognen.

Danmark - det eneste land i verden med afgifter på elbiler.

Jeg er udmærket klar over, at afgiften på elbiler stiger de kommende år. Men det er jo ikke sådan at de bliver ekstra hårdt beskattet; de kommer bare op på samme niveau som alle andre biler.
Og Danmark er bestemt ikke det eneste land i verden med afgifter på elbiler. Læs f.eks. her: https://www.mm.dk/tjekdet/artikel/danmark-er-ikke-...
Andre lande har bare mere fornuftige (læs: lave eller ingen) afgifter på biler.
TwistedSage (4) skrev:
De har lidt travlt hvis de skal nå deres grønne mål (regeringen). De burde fjerne afgift helt på el-biler, i stedet for at give os billigere el ;)

Man burde fjerne afgiften på alle biler. Punktum. Det er fuldstændig hul i hovedet at favorisere elbiler frem for f.eks. brintbiler, eller hvad man ellers kan forestille sig der kommer af teknologi. Samtidig virker det også fuldstændig grotesk, at man skal betale fuld afgift på f.eks. en opladningshybrid eller elbil med rækkeviddeforlænger, som for nogle personer 99% af tiden vil blive kørt som en ren elbil, men som blot har den mulighed at køre på benzin den ene gang om året man skal køre langt i den.
Gravatar #9 - arne_v
30. maj 2018 14:28
#bilafgifter

Det er notorisk mere populært at sænke skatter og afgifter og øge den offentlige service end det er at øge skatter og afgifter og reducere den offentlige service.

Men det skal jo hænge sammen økonomisk.

Så først skal beslutte sig for hvor mange penge man vil bruge.

Og så skal man beslutte sig for hvor pengene skal kradses ind henne.

skat på arbejde (indkomstskat)
skat på generelt forbrug (moms)
skat på opsparing (formueskat og tildels arveafgift)
skat på biler (registreringsafgift og grøn afgift)
etc.

Hvis man reducerer registreingsafgiften med XX milliarder så vil man enten:
* spare XX milliarder et sted indenfor det offentlige
* øge skatter/afgifter på noget andet med XX milliarder
* udskyde beslutningen til de kommende generationer (øge underskud og statsgæld)

Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login