mboost-dp1

Shutterstock

Twitter-Newz: Chief Twit går af som CEO, når afløser er fundet, mens fortsat flere brugere flygter til konkurrenten Mastodon

- Via BBC News -

Elon Musk har sagt, at han vil trække sig som Twitters administrerende direktør, når han finder en afløser, der er “tåbelig nok til at tage jobbet”. Samtidig runder rivalen Mastodon 2.5 millioner månedlige brugere.

Det skriver BBC News og CNN Business.

Chief Twit, som Musk kalder sig selv, går af som chef for Twitter. Det skriver han i hvert fald selv på det sociale medie, og derfor tager han altså konsekvensen af den afstemning, han startede forleden, om, hvorvidt han fortsat skal være chef for Twitter.

Her mente 57.5 procent af de 17.5 millioner brugere, som stemte, at Musk skulle gå af. Han skriver i opslaget, at han trækker sig fra posten, så snart han har fundet en, som er dum nok til at tage jobbet.

Læs også: Twitter-brugere stemmer Elon Musk ud, men Snoop Dogg melder sig klar til at tage over.

Sideløbende er Twitter-konkurrenten Mastodon vokset otte gange sin størrelse i løbet af få uger, fra cirka 300.000 brugere i oktober til 2.5 millioner brugere i november, lyder det i et blogindlæg af platformens grundlægger, Eugen Rochko.

Det iøjnefaldende væksttal kommer i kølvandet på en bølge af Twitter-brugere, der har annonceret planer om at skifte til Mastodon på grund af Musks utilregnelige ledelse.

“Vi er glade for at se Mastodon vokse og blive et kendt navn i nyhedsredaktioner over hele verden, og vi er forpligtede til at fortsætte med at forbedre vores software i mødet med nye udfordringer, der følger med hurtig vækst og stigende efterspørgsel,” skrev Rochko.

På trods af Mastodons hurtige fremgang er Twitter dog fortsat langt større med 238 millioner daglige brugere.

 





Gå til bund
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login