Det ene kammer i det britiske parlament, House of Lords (HoL), har en komite anbefalet, at tv-selskaberne i Storbritannien stopper med tv-transmissioner over luften.
Dette kommer i en rapport, Broadband for All – An Alternative Vision, som er et led i at forbedre kablede tv-transmissioner og mobiltelefoni. Ved at stoppe med trådløse tv-transmissioner mener HoL, at disse frekvenser kan bruges til mobiltelefoni.
Broadband for All – An Alternative Vision, House of Lords skrev:
We recommend that the government, Ofcom and the industry begin to consider the desirability of the transfer of terrestrial broadcast content from spectrum to the internet and the consequent switching off of broadcast transmission over spectrum.
Ræsonnementet fra House of Lords tager udgangspunkt i at, TV hovedsageligt bliver set på faste lokaliteter. Derfor kan disse lokaliteter serviceres via kabler eller kablede bredbåndsforbindelse, mens de frigjorte frekvenser kan give en bedre dækning af mobiltelefoni.
For at sikre et britisk kommunikationsnet, er der også planer om at indføre en ’Universal Service Obligation’, som betyder, at der skal leveres et minimum i hastighed og dækning.