mboost-dp1

Donald J. Trump for President, Inc.

Trumps lukkede Twitterkonto: Twitter får kritik for manglende intern sikkerhed

- Via CNN Money - , indsendt af arne_v

På sidste arbejdsdag lykkedes det en Twitter-medarbejder at lukke for Donald Trumps Twitterkonto. Efter 11 minutter var præsidentens konto dog oppe igen, så de 41 millioner følgere fortsat kunne modtage seneste nyt fra Det Hvide Hus.

Efterfølgende har spørgsmålene omkring den interne sikkerhed og kontrol hos Twitter rejst sig. For hvordan er det muligt for en enkelt kundeservice-medarbejder at udføre sådan et stunt?

En forklaring lyder på, at medarbejdere i den type afdelinger sidder med vurdering af sager, hvor en konto er blevet anmeldt for misbrug. Hvis det vurderes, at en konto skal lukkes, har medarbejderen også mulighed for at gennemføre dette på egen hånd.

En person, som tidligere har arbejdet som konsulent for Twitter, fortæller til CNN, at der typisk er yngre medarbejderne i den afdeling.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
6. nov. 2017 09:46
LOL... enhver anden end Trump ville have fået den spærret langt tidligere baseret på det gøgl han skrev/skriver på twitter og ingen ville have løftet et øjenbryn :-)

Gravatar #3 - demolition
6. nov. 2017 13:50
Der bør ikke være en masse bureaukrati omkring lukning af en konto, men det skal selvfølgeligt få personalemæssige konsekvenser hvis en medarbejder misbruger sin magt. Hellere lukke først og så undersøge bagefter om det var en fejl.

Problemet her er rettere at Twitter ikke bør benyttes som talerør af en der leger præsident.. De fleste ville nok kunne leve med at deres konto var lukket i 11 minutter selv om det da kunne være ubelejligt.
Gravatar #4 - arne_v
6. nov. 2017 14:11
demolition (3) skrev:
Der bør ikke være en masse bureaukrati omkring lukning af en konto, men det skal selvfølgeligt få personalemæssige konsekvenser hvis en medarbejder misbruger sin magt.



På sidste arbejdsdag lykkedes det en Twitter-medarbejder at lukke for Donald Trumps Twitterkonto.


Gravatar #5 - arne_v
6. nov. 2017 14:14
#2

Næppe noget problem for Trump. P.g.a. hans position vil hans tweets normalt opfylde kriteriet for "newsworthiness".
Gravatar #6 - arne_v
6. nov. 2017 14:15
demolition (3) skrev:

Problemet her er rettere at Twitter ikke bør benyttes som talerør af en der leger præsident.


Skal vi ikke gætte på at der er flere i staben i det hvid hus som ærger sig over at kontoen blev genetableret så hurtigt.

:-)

Gravatar #7 - demolition
6. nov. 2017 14:47
arne_v (4) skrev:
demolition (3) skrev:
Der bør ikke være en masse bureaukrati omkring lukning af en konto, men det skal selvfølgeligt få personalemæssige konsekvenser hvis en medarbejder misbruger sin magt.



På sidste arbejdsdag lykkedes det en Twitter-medarbejder at lukke for Donald Trumps Twitterkonto.



Ja, den del har jeg godt læst og en fyring hjælper selvfølgeligt ikke lige i denne sag, men det betyder ikke at det ikke er en god nok løsning. Lige her kan det vel sidestilles med f.eks. en systemadministrator der ændrer root-password på et centralt system lige inden han smutter den sidste dag. Det har man da set flere gange før. Der kan vedkommende også blive erstatningsansvarlig for evt. nedetid og den forbrugte arbejdstid på at genetablere adgangen. Jeg har da en klausul i min ansættelseskontrakt om at jeg ikke med forsæt må lave skade på arbejdspladsens ejendom.
Gravatar #8 - gramps2
7. nov. 2017 08:51
arne_v (5) skrev:
#2

Næppe noget problem for Trump. P.g.a. hans position vil hans tweets normalt opfylde kriteriet for "newsworthiness".


Hvilket netop var hvad jeg prøvede at skrive.
Gravatar #9 - graynote
7. nov. 2017 13:06
demolition (3) skrev:


De fleste ville nok kunne leve med at deres konto var lukket i 11 minutter selv om det da kunne være ubelejligt.


Ville du også på samme måde kunne leve med en lukning af din konto, hvis det var fordi en en eller anden medarbejder ikke kunne lide dig?

Gravatar #10 - arne_v
7. nov. 2017 20:06
demolition (7) skrev:

Jeg har da en klausul i min ansættelseskontrakt om at jeg ikke med forsæt må lave skade på arbejdspladsens ejendom.


Selv uden en sådan klausul må man næppe gøre det.
Gravatar #11 - demolition
8. nov. 2017 08:19
graynote (9) skrev:
demolition (3) skrev:

De fleste ville nok kunne leve med at deres konto var lukket i 11 minutter selv om det da kunne være ubelejligt.

Ville du også på samme måde kunne leve med en lukning af din konto, hvis det var fordi en en eller anden medarbejder ikke kunne lide dig?

Ja, en midlertidig lukning er måske irriterende, men det kan jeg sagtens acceptere hvis adgangen bliver genetableret uden for meget besvær, og hvis genåbningen tilmed er ledsaget af en undskyldning for fejlen fra deres side, så har jeg ingen problemer med det. Fejl kan altid ske, så det vigtige er hvordan man håndterer dem når de opstår.

arne_v (10) skrev:
Selv uden en sådan klausul må man næppe gøre det.

Korrekt, men så kan arbejdsgiveren ikke risikere at blive dømt for uberettiget fyring på den baggrund. Hvis det ikke stod der specifikt, ville det ikke være helt så ligetil.
Gravatar #12 - TwistedSage
8. nov. 2017 09:18


:D
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login