mboost-dp1

Toyota - Brian Watkins

Toyota lancerer som de første trådløs opladning til mobiler i bilen

- Via USA Today - , redigeret af Pernicious

Det at kunne smide sin telefon på en eller anden plade og den så bliver opladet helt automatisk er praktisk, men også en funktion som endnu ikke er særlig udbredt. Det vil Toyota nu forsøge at lave lidt om på.

Bilproducenten forsøger nu som de første at tilbyde denne funktion i deres nye 2013-udgave af bilen Avalon i USA. Annonceringen følger i kølvandet på Chrysler, der har annonceret trådløs opladning som ekstraudstyr, der kan købes til næste år for $200, til deres Dodge Dart.

At det er Toyota, der kommer først med muligheden for trådløs opladning af mobiltelefoner i bilen, skyldes bestemt ikke, at andre bilmærker ikke har tænkt over det, men både BMW, Mercedes og andre af de mere dyre mærker har bevidst valgt ikke at indføre muligheden i deres biler endnu, da de ikke ved om tiden er klar.

Toyota mener dog, at selve løsningen er så simpel at implementere, at de ikke ser nogen grund til ikke at gøre det, og det at være først generer dem bestemt heller ikke.

Da der pt. ikke er så mange telefoner, som kan oplade trådløst er det dog begrænset hvor mange, som kan udnytte muligheden i den nye bil. Toyota påpeger dog, at flere og flere telefoner får muligheden, ligesom det er muligt at tilkøbe funktionen som ekstraudstyr til for eksempel iPhones, hvorfor de er fortrøstningsfulde over fremtiden.





Gå til bund
Gravatar #1 - mrtb
21. dec. 2012 08:49
Det var da på tide!
Jeg har længe kigget efter en mobilholder med trådløs opladning, men det er bare ikke til at finde. Det er en oplagt mulighed, og jeg begriber ikke at det har taget så lang tid før nogen har fået det lavet.

Så mangler vi bare at det også kommer som løssalg.
Gravatar #2 - AmbY
21. dec. 2012 09:13
#1

Det er faktisk skræmmende at flere bilmærker direkte at fravalgt det i deres luksus biler ??!!

Men jeg kunne personligt også godt bruge det, selv om min nuværende løsning ikke er skidt :)
Gravatar #3 - Valkar
21. dec. 2012 09:20
#1
Hvis det findes som ekstra udstyr fra fabrikken af, tager det ikke lang tid før end det kommer som løssalg fra fabrikken af, og endnu kortere tid før en mindre forhandlere tilbyder det som løssalg. Lige så snart der er åbnet for godteposen går det stærkt.
Gravatar #4 - mrtb
21. dec. 2012 09:25
#2 Hvad kører du med i øjeblikket? Jeg har overvejet at gå i gang med at se om jeg selv kunne bikse noget sammen ved at kombinere en normal mobilholder med en af de stationære trådløse opladere.

#3 Ja man kan da håbe :)
Gravatar #5 - Sikots
21. dec. 2012 10:03
Oplagt:

Selv som Toyota-fanboi fatter jeg ikke at andre ikke allerede har leveret det - og endnu mindre at nogle har fravalgt det!
Gravatar #6 - PinHigh
21. dec. 2012 11:03
Nu har mobiler med trådløs opladning, jo ikke just været vildt udbredte.
Og slet ikke blandt målgruppen for luksus biler.

Men ja, en bil er et af de steder, hvor trådløs opladning giver absolut god mening. Bare en skam at man så kun kører MC. ;-)
Gravatar #7 - excentrikkeren
21. dec. 2012 11:33
Hvis prisen skal ligge på $200 næste år, kan jeg nu godt nøjes med den trådløse opladning om natten derhjemme, hvis telefonen ikke kan holde strøm hele dagen, må der være noget galt med telefonen.
Gravatar #8 - mrtb
21. dec. 2012 12:29
#7 Hvis man både ringer og bruger GPS på telefonen, så bruger den strømmen forholdsvist hurtigt - Og det er altså ganske rart at have en fuld opladning på mobilen når man ankommer, frem for en mobil man ikke kan bruge, fordi man gerne lige skal have strøm til hjemturen også.

Men ja 200 dollars er lige i overkanten, så kan jeg godt nøjes med kabel så længe.
Gravatar #9 - henrik_
21. dec. 2012 12:31
#1

http://www.convenientpower.com/1/product.php?page=...

hvor den kan købes pas... har sendt en forespørgsel..
Gravatar #10 - RpR
21. dec. 2012 14:32
Jeg foreslår en kopholder med opladning, så passer den til alle modeller og falder ikke ned, plus den vil ikke fremstå som en stor grim flade midt i det hele :-)
Gravatar #11 - Sport
21. dec. 2012 16:28
RpR (10) skrev:
Jeg foreslår en kopholder med opladning, så passer den til alle modeller og falder ikke ned, plus den vil ikke fremstå som en stor grim flade midt i det hele :-)


Jada, for så er den også til at se på når man bruger GPS. :-)

Men er regulær ledning ikke dårlig nok i forvejen til at lade i en bil. Trådløs opladning taber vist 25% af den power som den smider ud til mobilen.
Gravatar #12 - Sport
21. dec. 2012 16:30
henrik_ (9) skrev:
#1

http://www.convenientpower.com/1/product.php?page=...

hvor den kan købes pas... har sendt en forespørgsel..


Smider du lige en besked her, når/hvis du får svar.
Gravatar #13 - mrtb
21. dec. 2012 16:52
#9 Ser meget interessant ud! Ikke nok med at den har trådløs opladning, så er den også pænere end størstedelen af holdere i dag.
Jeg hører også meget gerne fra dig hvis du får et svar. Enten her på tråden eller via PM :)
Gravatar #14 - gramps
22. dec. 2012 01:09
Nexus 4 og Lumia 920 kommer med trådløs opladning fra fabrikken. iPhone nævnes i nyheden, og billedet viser også en iPhone. Jeg græmmes.

Oveni er kilden forholdsvis ny (fra 19. december), men alligevel står der kun følgende i kilden:

Mobile phone makers such as LG, maker of the Google Nexus phone, and Nokia plan to make phones that will charge wirelessly without sleeves.


-__-
Gravatar #15 - XxXxX
24. dec. 2012 06:24
Ikke et videre gennemtænkt koncept.

Ad 1. Der skal ikke ligge mobiler løst i bilen på måtter for at lade. Hvis man er impliceret i et uheld er det ikke særligt smart at der ligger masser af løse ting og flyder i bilen som kan blive kastet rundt.

Ad 2. Ihvertfald i Danmark siger loven at man kun må betjene en FAST-monteret mobil under kørslen så hvis den bare ligger løst på en tilfældig plade så er det ikke lovligt at betjene den.

Lavede man derimod en mobilholder som havde teknologien indbygget så ville det være smart fordi man så ikke skulle til at forbinde ledninger til mobilen for at få den opladet, samtidigt ville det være smart fordi man så nedsatte sliddet på et evt. ladestik.
Gravatar #16 - Chewy
24. dec. 2012 23:35
ligesom det er muligt at tilkøbe funktionen som ekstraudstyr til for eksempel iPhones, hvorfor de er fortrøstningsfulde over fremtiden.


Det kan godt være at det er mig der har misforstået.
Men i stedet for at have et kabel fra cigarettænder, til mobil.
Skal jeg ha' en plade, liggende på opladerpladen, med et kabel fra førstnævnte plade til mobilen? (Hvis man har en telefon der ikke tilbyder trådløs opladning)

Hvordan er det en fordel?
Gravatar #17 - gramps
28. dec. 2012 22:25
#16
Det er en fordel i og med at man ikke skal fumle med ledning når man sætter sig i bilen - man skal blot lægge telefonen på pladen/sætte telefonen fast i holderen. Dermed er det også muligt at sætte ledningen bedre fast i instrumentpanelet, eller skjule den fuldstændigt, i stedet for at have 1 meter ledningsrod hængende i kabinen.
Gravatar #18 - Chewy
28. dec. 2012 23:29
Der står i nyheden at man skal bruge ekstraudstyr hvis man feks har en iPhone.
Jeg har svært ved at se hvordan det skal foregå uden at der skal et kabel i telefonen...
Gravatar #19 - Slettet Bruger [385836107]
29. dec. 2012 09:08
Chewy (18) skrev:
Jeg har svært ved at se hvordan det skal foregå uden at der skal et kabel i telefonen...


Man kan få et cover til iPhone med Qi... ligesom der bliver vist på billedet.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login