mboost-dp1

newz.dk

Tonen blandt danskerne på nettet skal være pænere

- Via Jyllands-Posten - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

De fleste der bruger internettet og besøger sociale medier og andre fora, er løbet ind i et sprogbrug de færreste ville bruge overfor hinanden, hvis man stod ansigt til ansigt.

Denne negative tone blandt de danske internetbrugere, vil en sammenslutning af Facebook, Microsoft, McDonald’s og organisation Fucking Flink gerne gøre noget ved. Det skriver Jyllands Posten.

Det er Fucking Flink, der har startet initiativet og håber med hjælp fra de tre store virksomheder, at nå ud til så mange danskere som muligt, for at kunne få spredt budskabet.

Helt konkret vil Fucking Flink lave en video, med eksempler på hvor grimt danskerne kan opføre sig på nettet, hvilket skal gøres tilgængelig for den halve million brugere, der følger med på de tre firmaers Facebook-sider.

Initiativtagerne er godt klar over, at kampagnen kan risikere at have meget lille effekt, hvilket ekspert i sociale medier Thomas Bigum er enig i, det er simpelthen for nemt at gemme sig bag skærmen.

Thomas Bigum skrev:
Der er langt fra at synes godt om en video på Facebook til rent faktisk at føre det ud i livet. Der kan man lave en god parallel til nødhjælpsorganisationer. Dem kan stort set alle lide, men det er langt fra alle, der giver penge til dem.





Gå til bund
Gravatar #1 - el_barto
12. mar. 2014 08:24
Sådan har internettet været så længe jeg kan huske. Selv på BBSerne var der jo både haters, grammarnazi's og alle de andre moderne betegnelser som et fjols kan få klistret på sig :)

Det triste er, når det breder sig ned til de mindre aldersgrupper, hvor man kan møde en 8-årig der kalder sin klassekammerat for en fucking luder. Sproget på internettet er et fint sted at starte, men det største ansvar ligger hos forældre der tolererer at børn sviner hinanden til. Og så fortsætter de jo når de er voksne :)
Gravatar #2 - Slettet Bruger [2731859773]
12. mar. 2014 08:27
De skal bare holde deres kæft.
Gravatar #3 - Nize
12. mar. 2014 08:29
Idioter! De fatter hat! I er *alle* talentløse!

#2 beat me to it, men man skal jo udnytte chancen.

Tabere.
Gravatar #4 - Cr3ep
12. mar. 2014 08:55
Jeg mener ikke kun det er på nettet, folk taler alt for grimt til hinanden.
Det er også ude i virkeligheden. Respekten for andre end sig selv er ganske enkelt forsvundet.

Men jo, det er da et sted at starte.
Gravatar #5 - HenrikH
12. mar. 2014 08:55
Ja, så giver det ikke mening selv at harcelere imod artiklen... Den fortjener ellers en omgang som kun Egon Olsen kan levere :-D

At Fjæsen er med er klart og logisk, at MS er med kan jeg også forstå; men hvad u hede hulen laver McDonalds i en sammenslutning for at få folk til at snakke pænere online?

Er der en fremtidig MChat på vej?
Gravatar #6 - PHP-Ekspert Thoroughbreed
12. mar. 2014 08:57
#5

Det kan være de har samme problem i deres drive in ...
Gravatar #7 - Slettet Bruger [2163696754]
12. mar. 2014 09:01
#5
Billig reklame for et postivt emne?
Gravatar #8 - sonofsun
12. mar. 2014 09:09
organisation Fucking Flink



Kunne man evt starte med at finde på et, bare lidt, mere fornuftigt navn, til noget der vil fremme 'god tone'?



el_barto (1) skrev:
Sådan har internettet været så længe jeg kan huske. Selv på BBSerne var der jo både haters, grammarnazi's og alle de andre moderne betegnelser som et fjols kan få klistret på sig :)


Yup, enig, forskellen er, at dengang var det folk, man, som regel, aldrig havde set, mødt, eller kendte, udover gennem skærmen. Det er nemt at sige 'fjols' til sin skærm og hoppe videre, hvis man fik en sviner.

Idag er det noget lidt andet, via facebook, er det jo klasse/skole kammerater der sviner på kryds og tværs, folk man skal se i øjnene dag efter dag, det rammer noget hårdere.

Taler af bitter erfaring, har en datter på 14, og har tit bedt hende ændre tonen, skolen prøver at holde det nede ect ect. men det er virkeligt et problem.

el_barto (1) skrev:
Det triste er, når det breder sig ned til de mindre aldersgrupper, hvor man kan møde en 8-årig der kalder sin klassekammerat for en fucking luder. Sproget på internettet er et fint sted at starte, men det største ansvar ligger hos forældre der tolererer at børn sviner hinanden til. Og så fortsætter de jo når de er voksne :)


Ja og nej, tolererer på ingen måde at mit afkom taler, eller opfører sig på den måde, men hvordan skal man kontrollere om poden nu rent faktisk opfører sig ordentligt?

Yes, kan checke facebook, sms, så langt så godt, hvad med det der er sagt over skype, eller sendt på video over snapchat? bare for at nævne et par eksempler.

Anyway, er en video på facebook vejen frem? nææh, det er forældrenes ansvar, og mit bedste bud, som pt. virker nooogenlunde i lokal området er forældre der kontakter forældre, hvis der er et problem.


Gravatar #9 - Lares
12. mar. 2014 09:15
Det er ikke kun forældrenes ansvar.
Det er bare så nemt at sige, men det er vores alle sammens ansvar. For forældrene kan ikke være der hele tiden, og det skal de heller ikke. Så bliver børnene da bare endnu ondere.

Men nu er det jo også alle aldersgrupper, der er nogle røvhuller på nettet, ikke kun børn.
Gravatar #10 - cnr
12. mar. 2014 09:31
Held og lykke med at få det igennem på Nationen på eb.dk
Gravatar #11 - Atom
12. mar. 2014 09:41
#10 Vi har alle et røvhul der stinker og Nationen er Internettets røvhul. :)

Edit, det gik lige op for mig hvad artiklen handler om. Tyder på jeg er en del af problemet :)
Gravatar #12 - David Munch
12. mar. 2014 09:47
Det ville være dejligt. Sproget i befolkningen er efterhånden helt forfærdeligt..
Gravatar #13 - atrox
12. mar. 2014 10:02
Undskyld mig men... sikke en gang vrøvl.

Gratis reklame til enorme virksomheder, som nu prøver at syne som rare internetforældre som skal fortælle os alle hvordan vi skal opføre os på internettet. Vammelt.

Nøjagtigt som alle andre steder så bruges der hårde ord på nettet. Forskellen er bare at når vi står i Netto og kigger på den ene kasse der er åben med 15 mennesker i kø og alt for få ansatte, så råber vi ikke "Hallo hør lige her Netto-firma, i er nogen skvaddernakker og i bør ansætte flere medarbejdere i denne butik!"

Derimod, når vi ser noget på nettet som får vores pis i kog, så kan man ganske let og relativt anonymt komme af med den galde man normalt tænker men ikke siger i hverdagen.

Sådan har det altid været og sådan bliver det ved med at være.
Gravatar #14 - Nagelfar^^
12. mar. 2014 10:26
Lares (9) skrev:
Det er ikke kun forældrenes ansvar.
Det er bare så nemt at sige, men det er vores alle sammens ansvar. For forældrene kan ikke være der hele tiden, og det skal de heller ikke. Så bliver børnene da bare endnu ondere.

Ja det kan man sige.. hvis såfremt at man har interesse i at andres børn snakker pænt. Jeg har ingen børn, og jeg er pisseligeglad med hvordan de snakker. Så hvem skal pålægge mig et ansvar for at tale pænt? no one, that's who
Gravatar #15 - bamselinen
12. mar. 2014 10:36
Diverse reklame sponsorede tv stationer kunne starte med at fjerne deres reality pjat hvor man ser unge mennesker svine hinanden til for at vinde en latterlig præmie.

Dertil kunne man godt håbe på at større firmaer ville gå forest i kampen om at skabe en dialog/diskution om pænere tale på sociale medier og fora. Ligesom call me gjorde med deres Reklame. Jeg er udemærket godt klar over at det er en reklame for at folk skal huske deres navn men, pointen i den er altså ikke helt skudt ved siden af.
Gravatar #16 - RobertL
12. mar. 2014 10:59
I gamle dage (My God, sagde det gamle røvhul virkelig det ?)
havde de sarte deres helt eget lille Mary Poppins internet;
det hed 'AOL' (aka Assholes On Line) .
Jeg vil foreslå at de laver Fjæsbog om til deres eget lille lyserøde tøse-værelse hvis de ikke kan tåle virkeligheden ..
Gravatar #17 - snesman
12. mar. 2014 11:31
Cr3ep (4) skrev:
Jeg mener ikke kun det er på nettet, folk taler alt for grimt til hinanden.
Det er også ude i virkeligheden. Respekten for andre end sig selv er ganske enkelt forsvundet.

Forsvundet ligefrem? Jeg tror vi ville se Mad Max tilstande hvis ingen havde respekt for andre end dem selv...
Gravatar #18 - Zombie Steve Jobs
12. mar. 2014 11:32
Jeg synes ikke sprogbruget er problemet, det er folks totalt VANVITTIGE angreb på andres holdninger og prioriteringer i livet, det er jo fuldstændigt absurd, hvordan de går totalt banans over noget, der afviger bare en smule fra deres eget livssyn.

Fuck om de fucking taler fucking pænt, bare at de fucking ikke sviner den mindste fucking afvigelse, de må fatte at fucking ytre og forholde sig til andres meninger på en fucking fornuftig måde i stedet for det forpulede vamle ordbæ, der vælter ud af deres fucking modbydelige, respektløse røvhuller, også kaldet kæfte.

Nogle gange gad jeg virkelig godt se dem udtale sig offentligt, udenfor, i fysisk forstand, til andre mennesker og specielt være vidne til den efterfølgende gigantisk omgang skridtprygl med kummefrysere, de ville modtage.

Gravatar #19 - amplificator
12. mar. 2014 11:34
HenrikH (5) skrev:
men hvad u hede hulen laver McDonalds i en sammenslutning for at få folk til at snakke pænere online?


Er det ikke lige så dumt som nogle af McD's andre tiltag, f.eks. som at være sponsor for Team Danmark og dertilhørende menuer..
Gravatar #20 - Wicker
12. mar. 2014 11:47
Tja, jeg vil nu mene jeg sviner folk lige så meget til irl som online. Har folk brug for en sviner får de det, uanset hvad.
Personligt er der ikke den store forskel på online og offline for mig. Men det er jo nok op til den enkelte person
Gravatar #21 - amplificator
12. mar. 2014 11:55
Wicker (20) skrev:
Personligt er der ikke den store forskel på online og offline for mig.


Så du er et røvhul hele tiden? :P
Gravatar #22 - HenrikH
12. mar. 2014 11:58
amplificator (19) skrev:
Er det ikke lige så dumt som nogle af McD's andre tiltag, f.eks. som at være sponsor for Team Danmark og dertilhørende menuer..

Njaah, og så alligevel ikke helt...

Den med sportsstøtte og dertilhørende menuer kan jo strækkes til at få et stempel om at maden er sundere end som så - i et forsøg på at lokke folk som normalt ikke vil spise junk-food fordi det er usundt.
<floklogik>
For når det er sportsrelateret må det jo være sundt ikke?
</floklogik>
Gravatar #23 - Ulver
12. mar. 2014 13:18
Jeg tror det bunder i at folk har svært ved at argumentere. Jeg tror det kunne være sundt at smide fag som takt og tone og debat på skoleskemaet, og lære de unge at formidle sig på en pæn måde. Men det vil jo ikke engang hjælpe mere end en anelse, da folk glemmer det lynhurtigt. Nogle universiteter lærer de studerende argument mapping, hvilket er et fortræffeligt værktøj til at komme frem til en beslutning. Lige pludselig er det ikke længere den der slår hårdest i bordet som har det sigende ord, og man går efter bolden i stedet for personen. Men når folk argumentere i politik og på nettet, så er det jo personangreb efter personangreb.
Gravatar #24 - Zombie Steve Jobs
12. mar. 2014 14:17
Ja, diskurs- og argumentanalyse burde satme være på skemaet i folkeskolen.
Gravatar #25 - Wicker
12. mar. 2014 15:39
#21 Den skulle vidst komme :D
Men, nej kun 90% of tiden ;) De sidste 10% sover jeg
Gravatar #26 - Athinira
12. mar. 2014 17:24
#0 skrev:
Der kan man lave en god parallel til nødhjælpsorganisationer. Dem kan stort set alle lide


Jeg er da ellers ved at trække en lige højre fra Vesterbro til ansigtet af vedkommende hver gang en af de der Amnesty-tosser forsøger at stoppe mig på gaden :-)
Gravatar #27 - origin
12. mar. 2014 17:28
#2 og #3 .. i came here for that, wasn't disappointed xD
Gravatar #28 - ktg
16. mar. 2014 22:05
Ulver (23) skrev:
Nogle universiteter lærer de studerende argument mapping..
Har du eksempler på nogle uddannelser der har det, for jeg synes det er et fantastisk tiltag. Jeg går selv på en uddannelse hvor 95% består af gruppearbejde og diskussion, og når folk i forskellige aldersgrupper mødes, har forskellige baggrunde, nogle har aldrig lavet gruppearbejde i hele deres skoletid, og rigtig mange kan ikke fremføre et holdbart argument for ens mening, så kan et semester blive langt :) derudover er der jo så dem som bare ikke har to brikker at flytte med. Tager man samme gruppe og smider dem ind på et debatforum, bag en skærm, så begynder jeg mindre og mindre at tro på den med en million aber med en million skrivemaskiner.

Personligt prøver jeg at tale forholdsvis pænt til folk om det er online eller offline, i fakta eller på job. Mener selv det er et spørgsmål om at udvise bare den mindste smule respekt for ens medmennesker, men når jeg så en sjælden gang kommer til at scrolle gennem kommentarer på YouTube... Suk.

Tror næppe de får meget mere end god omtale ud af initiativet, men jeg ønsker dem da held og lykke...
Gravatar #29 - kasperd
17. mar. 2014 06:07
sonofsun (8) skrev:
Det er nemt at sige 'fjols' til sin skærm og hoppe videre, hvis man fik en sviner.
Men det er jo ikke sjovt. Hvis det er på et offentligt forum, så prøv engang at svare dem. Og skriv langt pænere end de fortjener, sørg samtidigt for at det du skriver er 100% sagligt begrundet og på ingen måde off-topic.

Er man i stand til at skrive sådan et svar, så vil de i den grad føle sig presset op i en krog, og deres reaktion vil nok være at svare igen i en endnu grimmere tone. Hvor mange indlæg skal der til, før de har opbrugt alle deres gloser? Hvis alle deres forsøg på at svine til fuldstændigt preller af, så når tråden er færdig vil den stå som et monument, der dokumenterer hvor stort et røvhul de er. Næppe det de havde til hensigt. (Og hvis det var det de havde til hensigt, så havde det da været nemmere bare at gå ind på tråden og skrive: "Jeg er et røvhul", og så forsvinde igen uden at sige noget om trådens indhold. Og sidstnævnte ville sikkert få en informativ rating i modsætning til alle de flamebaits, de får ud af det andet.)
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login