mboost-dp1

Turing Space Industries

Tidligere Nokia-ansatte laver telefon med dobbelt-skærm og 60 MP-kamera

- Via engadget -

Turing, grundlagt af tidligere Nokia-ansatte, er på vej med en ambitiøs telefon med dobbelt-skærm og et kamera på 60 megapixel.

Finske Turing blev grundlagt af tidligere Nokia-ansatte i 2015 med kinesisk støtte og er nu på vej med deres HubblePhone, der skulle være klar i starten af 2020.

Telefonen har to skærme, hvor den ene kan drejes ud, når der eksempelvis skal tages billeder eller optage video med dens 60 megapixel kamera, der er at finde i dens cylinderformede top.

Udover dette kamera vil der sidde et dobbelt-kamera på den ene skærms forside og et kamera mere på forsiden af skærmen, der kan drejes ud.

Telefonen skal efter planen have en Snapdragon 855-processor, der dog stadig ikke er blevet annonceret af Qualcomm. Derudover vil Hubblephone få 5G-support.

Turing Space Industries erklærede sig selv konkurs tidligere på året og har haft problemer med at færdiggøre smartphones som deres krypterede telefon, der skulle have været ude i 2015, men stadig ikke har set dagens lys.

HubblePhone er på nuværende tidspunkt prissat højt til 2.749 dollars, når den muligvis kommer i første kvartal af 2020.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
2. aug. 2018 15:53
plus point fordi den er anderledes end alle de andre telefoner... det at telefonen er anderledes er blevet et plus i sig selv i en tid hvor alle telefoner ellers er ens
Gravatar #2 - Ufomekaniker
3. aug. 2018 07:11
100% enig. Det er så vildt, at det næsten er umulig at være Apple fanboi uden at man indirekte kan sige, at man osse kan lide Android teleoner. Men det må osse omvendt være hårdt at være Apple hater, fordi de telefoner og tablets nu ligner hinanden på så mange punkter, at de heller ikke kan komme med noget der virkelig rykker pæle op. Hvad faen gør man så?

Er der nogen der kan se det komiske i denne problemstilling? :D

Gravatar #3 - Lassekilde
3. aug. 2018 08:20
Nice endeligt at se noget "nyt", dog ligner den ufatteligt meget Nokia N93, som havde justerbar optisk zoom også.
Gravatar #4 - Phaeer1337
3. aug. 2018 09:17
Hærmoriden (2) skrev:
100% enig. Det er så vildt, at det næsten er umulig at være Apple fanboi uden at man indirekte kan sige, at man osse kan lide Android teleoner. Men det må osse omvendt være hårdt at være Apple hater, fordi de telefoner og tablets nu ligner hinanden på så mange punkter, at de heller ikke kan komme med noget der virkelig rykker pæle op. Hvad faen gør man så?

Er der nogen der kan se det komiske i denne problemstilling? :D



Det er fortsat lige så nemt at være Apple hader, som det altid har været. Det har altid været anderkendt at Apple har lavet godt hardware, dog med svingende kvalitet, men det er ikke grunden til at folk hader Apple.

Folk hader Apple for deres forretningsmetoder, deres lukkede styresystem og deres uendelige tørst for at rippe deres brugere, for så mange penge som muligt, både når det kommer til deres hardware og software.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login