mboost-dp1

Nokia

Telia og Telenor vælger Nokia som partner til TT-netværket

-

Telenor og Telia har netop valgt Nokia som ny partner på de to selskabers fælles danske mobilnetværk – TT-netværket.

Telenor og Telia har valgt Nokia som ny partner på det, der i fagsprog kaldes RAN området (Radio Access Network) i deres fælles netværk TT-Netværket, som selskaberne har delt siden 2014. Partnerskabet betyder, at Nokia til oktober 2017 overtager alle drifts – og udviklingsopgaver inden for RAN, som tidligere har været varetaget af henholdsvis Telia og Telenor på vegne af TT-Netværket.

Første fase i TT-samarbejdet var sammenlægningen af Telias og Telenors to mobilnetværk til TT-netværket. I juni i år kom en ny ledelse af TT-Netværket på plads til at stå i spidsen for den fortsatte udvikling i næste fase i Danmarks største netværk. Den nye ledelse skal fokusere på udbygning af netværkets kapacitet, sikre et kvalitetsløft af den individuelle kundeoplevelse og introducere nye teknologier til kunderne.

TT-netværket fortsætter som en selvstændig virksomhed, hvor Telia og Telenor fortsat ejer hver 50 procent. I spidsen for TT-Netværkets nye ledelse står adm. direktør Carsten Bryder, der tiltrådte i juni 2017. TT-netværket har over 4.000 mobilsites rundt om i Danmark, og det gør netværket til Danmarks største og mest fintmaskede mobilnet.





Gå til bund
Gravatar #1 - CBM
23. aug. 2017 18:02
Rart at se en dansk nyhed der involverer Nokia.
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login